Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1920, Síða 40

38
ARNE MØLLER
Baade først og sidst holdt Frihedskampen Digterne til Ilden, den hellige
Ild, og gav dem altid Stof til virkelig Sang; og den store fri Natur var
med til at holde Sindet frisk. Som Bjarni Thorarensen skrev:
Kulden skal hærde og Ilden os gløde,
Fjældene vise mod stigende Maal.
Vort sølverne Hav for det klynkende bløde
skal spærre — som Englen med flammende Staal.
Rotter her kommer med fremmede Skuder,
Blødagtighed bringes lier ogsaa — nuvel!
Islandske Storme om Bygderne tuder —
Vil den derhen, maa den fryse ihjel.
Der er utvivlsomt mere af en Realist i den for længst afdøde Natur-
forsker og Digter J6nas Hallgrimsson end i den pantheistisk-romantiske
nulevende Einar Benediktsson. Og læser man to af de betydeligste Lyri-
kere fra vore Dage, Thorsteinn Erlingsson og Hannes Hafstein, vil man
hos den første møde en Kritik af Kirke og Samfund, hos den anden en
djærv Kamphu og varmblodig Erotik, der hos begge har Farve af den
ny Tid og til Dels er formet under Paavirkning fra dansk Realisme. Og
baade Form og Rytmer er blevet bøjeligere og mangfoldigere. Men i
Kærlighed til det Island, som var, og i Haab for det Island, som skal
staa frem, er de ét med dem, som »stak i Sky til Vingeprøve«.
I Hannes Hafsteins prægtige Digt om Skarphedins Død er den
malende Kunst maaske større end J6nas Hallgrimssons over for et lig-
nende Æmne, men Oldtidsbegejstringen er den samme hos begge; og —
som før vist -— Thorsteinn Erlingsson nærer ganske de samme Følelser,
naar han længes hjem i København, som Bjarni Thorarensen, han har
blot formaaet at give et virkelig kunstnerisk Udtryk derfor.
Under al Paavirkning hjemme eller ude bevarer den islandske Lyrik
sin Ejendommelighed, over for Romantik som over for Realisme. Det er
dette selvstændige Syn paa Natur, Historie og Menneskeliv, som gør
denne Digtning værdifuld for den øvrige Norden, fordi der herigennem
klinger en ny Tone med i den nordiske Harmoni.
Det er da at haabe, at Olaf Hansens Ønske engang maa gaa i Op-
fyldelse, naar han i en Tilegnelse foran sine udvalgte islandske Digte
betegner disse Oversættelser som foreløbige:
Til Island synger selv en Fremtidsstund
sin »danske Tunge« højt med egen Mund,
søa alle Nordens Lande laaner Øre.
AF LITTERATUREN OM ISLANDSK DIGTNING: Valtyr Gudmundsson :
Islands Kultur ved Aarhundredskiftet, 1902. Island, Strejflys over Land og Folk, udg.
af Dansk-islandsk Samfund, 2. Udg., 1918. Olaf Hansen: Ny-islandsk Lyrik, 1901.
Samme: Islandsk Renæssance, 1907. Samme: Udvalgte islandske Digte fra det nit-
tende Aarhundrede, udg. af Dansk-islandsk Samfund, 1919. Islandica, Volume VI, Ice-
landic authors of to-day by Hall dér Hermann s son. I. C. Poestion: Islandische
Dichter der Neuzeit, 1897.