Det Nye Nord - 28.05.1919, Síða 3

28. Maj 1919
DET NYE NORD
Side 225
UDLANDETS POLITI
MILITARISMENS FALLIT.
De fleste Mennesker, i alt Fald i den neutrale Ver-
den, er tilbøjelige til at opgøre Verdenskrigens
Hovedfacit saaledes, at Udfaldet betyder den moderne
Militarismes endelige og uigenkaldelige Fallit, og de hilser
dette Udfald som en Triumf for Menneskeheden, saa-
vel som for Menneskeligheden. Denne Betragtnning
beror imidlertid paa to Forudsætninger, der tages som
givne og uimodsigelige. Den ene er Forudsætningen
om, at den tyske eller prøjsiske Militarisme skulde
være ensbetydende med Militarisme i det hele taget,
saa at Militarismen i hele Verden nu er sunket i
Grus sammen med den tyske. Den anden Forud-
sætning gaar ud fra, at Militarismen ubetinget og
under alle Former er af det onde, og i hvert Fald
helt igennem er kulturfjendsk og kulturdræbende.
Begge Forudsætninger trænger til en nærmere kritisk
Prøvelse, og dette er Genstanden for en ny Bog af
Prof. Karl Larsen om Militarismens Fallit.
I denne Bog paaviser den landskendte og paa dette
Omaade særlig kyndige Forfatter for det første, at
ligesaa lidt som man med Rette kan sige, at Militaris-
men først kom ind i Verden med Prøjsens eller Tysk-
lands Genfødelse, ligesaa lidt kan man paastaa, at den
vil forsvinde med den tyske Militarismes Nederlag.
Det er ikke svært at se, at dette Nederlag kun er et
Resultat af en mangeaarig Samvirken mellem den
franske, den russiske og tilsidst den angelsachsiske
Militarisme, og det er vel bedst først at afvente Af-
viklingen af denne sejrrige Militarisme, før man hen-
giver sig til alt for megen Glæde over Militarismens
Fallit.
Men dernæst paaviser Prof. Karl Larsen med meget
Eftertryk og megen Originalitet, at det mest karakteri-
stiske ved den tyske Militarisme ikke blot var dens
Ytringsformer i Krigsrustningerne og hvad dertil hører,
men langt snarere det stærke Præg, som den satte
paa hele det civile Tysklands fredelige Arbejds-
former. Det moderne Tysklands Styrke laa netop
særlig paa dette Omraade, og de heraf skabte fæno-
menale Arbejdsværdier er (bl. a. ved Vareom-
sætningen) gennem en Aarrække til den Grad kom-
met de andre, ikke mindst de omliggende europæiske,
Nationer til Gode, at selv den mest tyskfjendtlige
Iagttager bør nære de største Betænkeligheder ved
at se ogsaa Tysklands civile, kulturbærende National-
militarisme nu synke i Grus sammen med Krigsmilita-
rismen. Thi som det hedder et Steds i denne fremra-
gende Bog: Denne civile Militarisme »betød en gen-
nem utrættelig Flid og uselvisk Hengivelse, i Menneske-
aldre oparbejdet, kæmpemæssig Organisation af Viden
og Kunnen, Underordningsevne og Førerdygtighed,
Forudseenhed og Vovemod, altsammen baaret oppe
af en religiøs Offervillighed indtil Døden«.
Her som saa mange andre Steder rører Prof. Karl
Larsen ved et Kærnespørgsmaal i Nutidens Samfunds-
problemer. Det moderne Samfund forudsætter ifølge
sin hele Opbygning, Arbejdsteknik og sociale Orden
Tilstedeværelsen netop af alle de Egenskaber ogsaa
i det civile Liv, som ellers omfattes af Be-
grebet Militarisme. Utrættelig Flid, Orden, Disciplin,
Mod og Udholdenhed, Organisation og Idealisme
er paa alle Samfundstrin nødvendige Betingelser for
et Samfunds Trivsel. Det gælder det nuværende bor-
gerlige Samfund og endnu mere den socialistiske Stat,
for ikke at tale om Bolschevikstaten, der netop
gaar til Grunde rundt om i Verden, fordi den vel ejer
en vis barbarisk Krigsmilitarisme, men ikke den civile,
ideelle Militarisme i den ovenfor skildrede Betydning.
Ogsaa Spørgsmaalet om Tysklands Genrejsning er
derfor netop et Spørgsmaal om, hvorvidt det tyske
Folk — samtidig med at det afskaffer den krigerske
Militarisme — dog kan bevare den borgerlige Arbejds-
militarisme, der nu er nødvendigere end nogensinde
før, om Forholdene dernede atter skal komme i Lave.
Og da hele Verden er medinteresseret heri, er der i
Virkeligheden intet sørgeligere Syn at se end de tyske
Massers egen Tilslutning lil den Kamp Ententen ved-
varende fører mod Tysklands »Militarisme«. Det er
derfor intet Under, at man nu venter en Modrevolution
i Tyskland, saasnart Scheidemånnerne har underskre-
vet den ydmygende Fred, hvis værste Skuffelser de
selv er Skyld i, først ved deres aarelange Tilslutning
til Kejserrigets Krig og siden hen ved deres Revolutions-
mani, der ødelagde ikke alene den tyske Hær, men
ogsaa en stor Del af det tyske Folks Arbejdsmoral.
W-K.
DET BOLSHEVIKISKE UNGARNS
KULTURPOLITIK.
Den demokratiske Tids Løsen er blevet Demokra-
tiseringen af alt, ligegyldig om det egner sig dertil
eller ikke, og interessant er det at se, hvilke Udslag
denne moderne Tilbøjelighed giver sig paa de kul-
turelle Omraader i de Lande, hvor Bolshevismen har
holdt sit Indtog.
Der har i Sovjet-Ungarn frembudt sig rig Lejlig-
hed til at studere Kulturpolitiken under den nye Re-
gering, som er i Besiddelse af særlige, ikke just op-
byggelige Meninger og Opfattelser paa dette Omraade.
Overfor Folket ytrer den nylig tilvejebragte Kultur
af formentlig højere Tilsnit sig hovedsagelig i Form
af Billetter til Teatrene, hvor de 80 pCt. af Pladserne
udelukkende er forbeholdt Proletariatets Nydelses-