Det Nye Nord - 28.05.1919, Qupperneq 5

28. Maj 1919
DET NYE NORD
Side 227
Ytringsfrihed og er indlevet i dens Praxis;x) nogen For-
førelse kunde der saaledes ikke blive Tale om; en saadan
vilde i det væsentlige være udelukket allerede derved, at
der ikke knyttede sig nogen materiel Fordel til Anskuel-
serne.
Det er nu en af Hovedfejlene ved de moderne Sam-
fund, at de — trods al den megen saakaldte Frihed —-
ikke byder nogen saadan Sindelagenes Frihed. Alene
det britiske Samfund har n o g e t af den. Den stør-
ste Hindring — maaske den eneste — for denne Frihed
er de materielle Interesser: de økonomiske Inter-
esser og Magt-Interesserne.
I alle Stater lever Menneskene under et dobbelt Tryk,
et nationalt, der vil præge dem med Landets Natio-
nalitet, og et økonomis k, der vil knytte dem til Sta-
ten paa Grundlag af materielle Interesser, samt endelig
et socialt Tryk, der vil tvinge dem ind i Samfundets
Geledder og faa dem til at holde Trit efter Ledernes
Kommando. Og det nationale og det økonomiske sam-
arbejder til gensidig Fremme af hinanden, mens det so-
ciale Tryk ligeligt støtter baade Nationaliteten og Øko-
nomien. Nationale Følelser benyttes som Drivfjeder for
økonomisk Opsving, — der skal tjene den nationale Sag,
— saaledes at det i Reglen er umuligt at afgøre, hvad der
nærmest er Middel, og hvad der er Maal. Det vil altid
være et aabent Spørgsmaal, om de, der leder et stort
Samfundsforetagende, drives af Trang til at fremme det
paagældende Samfunds nationale Kultur, eller de blot
arbejder paa at udnytte de af den paagældende Stat til-
budte gode Konjunkturer. Noget lettere er det at af-
gøre, om de, der staar som Ledere i et Samfund, er
inspirerede af Trang til at hævde dette Samfunds Ejen-
’) Ved Ytringsfriheden forstaas her Frihed for Sinde-
laget til at ytre sig paa enhver Maade under saadanne
Forhold, at der hverken er Fordel eller Ulempe knyttet
til nogen Ytring.
dommeligheder eller af en Trang til at hævde dets Magt-
position, hvilket sidste vil være ensbetydende med, at de
drives af en mer eller mindre personlig Hersketrang.
Men naar et Statssamfunds Ledere ønsker Krig, saa kan
man være vis paa, at det ikke er Kærligheden til deres
Nationalitet, der dikterer dem dette Ønske, men ganske
udelukkende Magtbegæret. En Maalestok for, hvorvidt
det er Magtbegæret, der gør sig gældende, har vi nu i
Styrken af det Tryk — nationalt, økonomisk og socialt,
— der øves fra Lederne paa Befolkningen. At det tyske
Kejserriges Ledere i høj Grad var besjælede af Magt-
begær saas i Fredstiden af det usædvanlig stærke Tryk
— af nævnte tre-dobbelte Art —, som ovenfra øvedes
paa Masserne; men ved Krigen blev det end mere tyde-
ligt; enhver, som kender blot lidt til Forholdene, maa
være klar over, at det var de tyske Interesser, —
de højtspændte materielle Krav — og ikke Omsorgen fol-
den tyske Nationalitet, der fremkaldte Krigen. Del har
først og fremmest været en Magthavernes, en Industriens
og Storhandelens Krig; det var disses Expassionsdrift,
der hidførte Krigen, og det var egentlig kun dem, der
førte den. Folket gav kun sin Tilslutning i Kraft af
Stemninger, som det — berøvet den personlige Ytrings-
frihed (i ovennævnte Betydning af dette Ord), — dels
var bleven direkte suggeret og dels gennem Opdragelse
præpareret for, under et stadigt nationalt og socialt Tryk
af overvældende Styrke. At nu disse Mennesker, blot
fordi de er »Tysker e«, skal undgælde for Tysklands
Forbrydelser, mens andre skal mere eller mindre lukre-
re ved de samme Forbrydelser, det er selvfølgelig ikke
retfærdigt. Hvad der skal udredes af Erstatning burde
overvejende paalægges dem, for hvem en tysk Sejr vilde
have været den store Gevinst, d. v. s. de tyske Kapi-
talister, fra Fyrster, Junkere, Stor-Industridrivende og
Finansmatadorer og ned til de mindre Godsbesiddere og
Smaakapitalister, incl. Aktieselskaber o. 1.
Andreas Møller.