Det Nye Nord - 28.05.1919, Qupperneq 6

Side 228
DET NYE NORD
28. Maj 1919
DEN NYE ÆGTESKABSLOVGIVNING.
Til
Redaktionen af »Det nye Nord«!
Jeg har med stor Interesse læst min Kollega, Pro-
fessor Berlins, tre Artikler i Nr. 3—5 om »den nye
Ægteskabslov«. Professor Berlin er en af de meget
faa blandt Forslagets Kritikere, hvis Indvendinger er
virkelig saglige og af Vægt; de smaa ironiske Udta-
lelser skal jeg lade ligge.
I den første Artikel betones det rigtigt, at Udkastet
stærkt har bestræbt sig for at arbejde med et »Lige-
retsprincip«, »Princippet om Hustruens fuldstændig
lige Ret med Manden«, og det udtales, at baade den
foreslaaede Formueordning og navnlig Reglerne om
Forældremyndigheden i det hele maa anses for »rime-
lige og retfærdige«. Overfor denne Artikel finder jeg
kun Grund til at bestride den Paastand, at Udkastets
Regler har »et vist overklasseagtigt Præg«. Det mod-
satte har snarere været tilsigtet. Under Vanskelighe-
den ved at skulle give de samme Regler for alle
Ægteskaber — riges og fattiges, By- og Landboeres,
Forretningsmænds, Næringsdrivendes, Tjenestemænds,
Arbejderes — har man særlig haft for Øje, at Loven
skulde passe for de brede Lag; dette gælder i frem-
trædende Grad om Reglerne for Husholdningen (§§
50—53, 72—75) se ogsaa §§ 68 og 117,2°.
I den anden Artikel anerkendes det, at Udkastets
Forfattere har tilstræbt at gennemføre det Program,
at »med Ligestilletheden paa Rettighedernes Omraade
maa naturligvis ogsaa følge en Ligestillethed med Hen-
syn til Forpligtelser og Ansvar«. Men det hævdes,
at dette ikke er lykkedes, idet Loven i vigtige Hen-
seender er blevet »en ensidig Beskyttelseslov for hende
som den ikke ligestillede svagere Part«. Denne Be-
skyldning er en stærk Overdrivelse. Ligestilletheden
er gennemført i alle vigtige Henseender indenfor Lo-
vens naturlige Ramme. De tidligere særlige Beskyt-
telsesregler er bortfaldne; navnlig er Foi'budet mod
Hustruens Kaution for Manden ophævet, og hun er
blevet fuldt medansvarlig for Husholdningsgælden.
Men ganske vist er en mekanisk Ligestillethed ikke
forsøgt doktrinært gennemført paa alle Punkter. Vi
er dog vel ellers enige om den gamle retsmetodiske
Sætning, at de ledende Synspunkter for en Lov næ-
sten aldrig tør gennemføres helt konsekvent; det er
Livets og Juraens Kunst at gennemføre frugtbare Syns-
punkter ret langt, men at gøre visse Undtagelser som
kræves, undertiden af mere materielle Grunde, oftere
af retstekniske Hensyn. Saadanne har netop virket
ved Reglerne om Ansvaret for Husholdningsgælden.
Professor Berlin har ondt af de særlige Forældelses-
regler for Hustruens Gældsansvar i §§ 73 og 74 og
finder en ubegrundet Begunstigelse af Kvinden heri.
Men herved overses det, at Hovedreglen om Hustruens
Medansvar for al Husholdningsgæld er en ny og streng
Byrde paa hende. Denne Regel indeholder en Haard-
hed mod Hustruerne, som vanskelig kan retfærdig-
gøres helt — omendog blot som en Gennemsnitsregel
— og hvortil jeg kun med stor Tvivl er gaaet med.
Hvis intet var bestemt herom i Loven, var meget ofte
Manden alene bleven ansvarlig efter vor almindelige
Formuerets Regler, nemlig overalt hvor Leverandøren
regnede alene med ham som Betaler, altsaa i de
mange Tilfælde hvor Hustruen ikke har Formue eller
særlige Indtægter. Man har i Lovkommissionen dog
ment, at man maatte have den Gennemsnitsregel, at
Hustruen til Gengæld for hendes Kompetence til at
paadrage Husholdningsgæld maatte hæfte ligesom
Manden, saavel for de Varer Ægtefællen selv bestiller,
som for dem den anden bestiller. En saadan Regel
giver baade Mand og Kreditorer en værdifuld Betryg-
gelse. Det er ikke overset, at man vilde kunne faa
en smidigere Ordning ved at lægge Ansvaret paa den
af Ægtefællerne, som var »Hovederhververen« — oftest
Manden, undertiden Hustruen —; men man har fundet
Begrebet for vagt og Ordningen for utryg.
Jeg maa endvidere betone, at Kritiken i denne Ar-
tikel af Reglerne om Hustruens Underholdspligt er
uberettiget. Det er ikke sagt i Loven (se § 40), at
Hustruen kan nøjes med at yde Arbejde i Hjemmet.
Hun skal bidrage »efter Evne«, altsaa dels af sin
Formue, være sig Særeje eller Gifteeje, dels af sin
Indtægt; og hun kan efter Omstændighederne være
forpligtet til at søge Arbejde udenfor Hjemmet, saale-
des som Nutidslivet ofte kræver det i Mellem-og Un-
derklasserne. Desuden er ved Landbruget Hustruens
Arbejde jo saa ofte samtidig et Arbejde for Hjemmet
og for Forretningen.
Overfor Anken over, at efter § 47 »Afsoning ikke
kan anvendes for de Hustruen paalagte Bidrag til
Mandens Underhold«, gælder først min almindelige
Bemærkning om, at rent mekanisk Lighed ikke har
været Maalet og ikke burde være det. Men dertil
kommer, at Afsoning for Underholdsbidrag er et
ofte haardt og kluntet Inddrivelsesmiddel, som bør
afskaffes eller dog stærkt reformeres ogsaa for Man-
dens Vedkommende. Udkastets formentlige Forsøm-
melse blev da vel nærmest den, at vi ikke — af Hen-
syn til fuld Ligestillethed — har indført Hustruens
Afsoningspligt, naar vi dog ikke nu vilde afskaffe den
for Mandens Vedkommende. Dette vilde imidlertid
være Principrytteri. En Revision af hele Lovgivnin-
gen om Inddrivelse af Underholdsbidrag har længe
staaet paa Dagsordenen (jeg har for nogle Aar siden
medarbejdet paa et Udkast hertil). En Hovedændring,
som her bør gøres ved Afsoningen — hvis man over-
hovedet vil beholde den —, er at det i hvert forekom-
mende Tilfælde altid bør prøves, om det er retfær-