Det Nye Nord - 28.05.1919, Page 18

Side 238
DET NYE NORD
28. Maj 1919
kommende Invasion uden at gaa til Bunds i den. Og
de, der arbejder for en saadan Udvikling, vil vel endda
helst tænke, at det skulde gaa saaledes, at Befolkningen
med Tiden kunde blive selvstændig saa tidligt, at Af-
spærring og Monopol kan hæves, uden at Kravet derom
skal komme ude fra.
At det ikke allerede er saavidt maa ikke forundre.
Den grønlandske Befolkning tæller ikke mere end 13—
14,000 Sjæle, bosat ved omtrent to Hundrede Bopladser
paa en Kyststrækning lige saa lang som hele Norges, og
i et saadant Samfund er der store praktiske Vanske-
ligheder ved at organisere en Handel, som ikke i sit
Væsen bliver monopolistisk. Det er derhos endnu ikke
to Hundrede Aar siden, at Grønlænderne stod paa Sten-
alder-Standpunktet, og der skal mere til end Hjælp og
god Villie udefra for at en saadan Befolkning skal føle
sig selvstændiggjort, saa meget mere som den i dette
Tilfælde paa Grund af de store Afstande og den ringe
Forbindelse mellem de enkelte Smaasamfund er saare
vanskelig at faa i Tale. Her skal der vises baade For-
staaelse og Taalmod; thi den svære Kunst er at give sig
Tid til at naa de Maal, der i Øjeblikket arbejdes hen-
imod, inden der tages fat paa Løsningen af de Opgaver,
som ligger bag ved igen.
At Slutmaalet kan naas, hvis der bliver Tid dertil,
er utvivlsomt, og at naa det godt og vel tør sikkert reg-
nes baade det grønlandske og de nordiske Folk til Ære.
I S L AMD
ISLAND OG DEN ENGELSK-TALENDE
VERDEN.
At den ny Situation, som Island kommer
i, ved at stilles i de suveræne Staters Række,
vil medføre en Del Forandringer, er man
fra alle Sider klar over. Hvorledes disse
vil blive, og hvorledes Forholdene vil stille
sig i det enkelte er derimod noget, som
man vanskelig kan forudsige med Be-
stemthed. Det vil imidlertid have sin Be-
tydning med Fremtiden for Øje, allerede
nu at søge at gøre sig klart hvorledes Is-
land i Øjeblikket staar overfor de ikke-
nordiske Lande, der kan tænkes at ville
udøve den største Indflydelse paa dets
Fremtidsskæbne. Her kommer da i første
Række de engelsk-talende Lande, Islands
Naboland Storbritanien, og de store Stats-
samfund hinsides Atlanterhavet, Canada
og de Forenede Stater. I anden Plan kom-
mer Islands Forhold til Tyskland, Fran-
krig og andre Lande.
I.
Et historisk Overblik.
a Islands nuværende Flag blev indført blev der i
Flagkommissionen i Motiverne anført, at det ny
Flags Farver og disses Sammenstilling skulde erindre
om de toj'Lande, hvorfra vore Forfædre er udvan-
drede, Norge først og fremmest, og dernæst de bri-
tiske Øer. Man glemmer ofte, at Island allerede saa-
langt tilbage har en saa intim Forbindelse med disse,
men det maa tillige huskes, at Slægtskabet er noget
anderledes end mellem Englændere og Skotter paa
den ene Side og Danskere og Nordmænd paa den
anden. Den danske Erobring af hele England og den
norske Kolonisation af store Dele af Skotland og
Nord-England medførte, at den indfødte Befolkning i
overordentlig høj Grad blev blandet med Indvandrerne,
saaledes at Nutidens Englændere vistnok er mere i Slægt
med Danskerne og Nordmændene end noget andet ikke-
engelsktalende Folk. Men Udvandringen til Island fandt
Sted hovedsagelig fra de norske Nybygder i Skotland og
Øerne deromkring, og dermed fulgte et ret betydeligt kel-
tisk Element, hovedsagelig Slaver og Frigivne, af Skot-
lands og Irlands indfødte Befolkning. Man gør ret i
at regne med dette Element, naar man vil undersøge
særlige islandske Nationejendommeligheder; det er
ingenlunde umuligt, at noget af, hvad der giver Nu-
tidens Islændere deres Særpræg, skyldes netop denne
Blanding med keltisk Blod.
I Begyndelsen var Forholdene mellem det lille, ny-
oprettede, aristokratiske Vikingesamfund, og deres rige,
sydlige Naboer baade af det gode og det onde. Is-
landske Vikinger hærgede paa de britiske Øers Kyster,
indtil kraftigere Regeringer dér i Landet og en mere
fremskreden Kultur paa Island forvandlede Sørøverne
til fredelige Købmænd. Navnlig efter Kristendommens
Indførelse søgte den islandske Kirke, ligesom den nor-
ske, Støtte og Lærdom i England. Fornemme Islæn-
dere sendte deres Sønner og unge Slægtninge til de
engelske Klosterskoler. Der er sikkert ad den Vej til-
flydt Island ikke lidt af den fælleseuropæiske Kultur.
Som et lærerigt Kuriosum kan anføres, at Skakspillet,
efter al Sandsynlighed, er kommet til Island fra Eng-
land, og er deroppe i højere Grad end i noget andet
Land blevet et Yndlingsspil for baade høj og lav.
Efter Fristatens Undergang vedblev Islands For-
bindelse med England at være ret livlig. Nu er der
ogsaa Tale om engelske Overgreb, idet engelske Sø-
røvere af og til hjemsøger Islands Kyster og gengæl-
der de islandske Sørøveres tidligere Plyndringstogter
til England. De norske og danske Kongers Bestræbelser
for at monopolisere Handelen fører ogsaa til Stridig-
heder med engelske Købmænd, der forsøger at handle
paa en fredelig Maade, og naturligvis møder Eng-
lænderne en skarp Konkurrence af de hanseatiske
Købmænd, der ogsaa har et godt Øje til den ind-
bringende Islandsfart. Der udkæmpes af og til hele
Slag, dels mellem Englænderne og de stedlige Auto-
riteter, dels mellem Englændere og Tyskere. I Reglen
har Tyskerne Overtaget. Men den kulturelle Forbin-
delse med England vedvarer dog, trods alt, nogen-
lunde uafbrudt; man ser f. Eks., at flere Englændere
beklæder islandske Bispestole og høje kirkelige Em-
beder.
Reformationens Indførelse hugger over de Baand,