Det Nye Nord - 28.05.1919, Qupperneq 19

28. Maj 1919
DET NYE NORD
Side 239
der før knyttede Island til det katholske Europa, og
til England. Og Monopolhandelens definitive Indfø-
relse i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede bevirkede,
at Island blev næsten helt udelukket fra den ikke-
lutheranske Verden. I det 17. og 18. Aarhundrede er
Samkvemmet med England reduceret til et Minimum.
Ganske vist føres der en Del Smughandel med en-
gelske Fiskerskuder, og enkelte Islændere rejser til
England for deres Uddannelses Skyld, men om aande-
lige eller materielle Paavirkninger fra England i nogen
nævneværdig Grad er der i denne Tid ikke Tale.
II.
Aandelige Forbindelser i det 19. Aarhundrede.
Anderledes bliver Forholdet i Slutningen af det 18.
Aarhundrede. Engelske Lærde begynder for Alvor at
interessere sig for den gamle nordiske Litteratur (del-
er ubetydelige ældre Tilløb) og islandske Sagaer og
Oldkvad oversættes og faar en vis Betydning for be-
stemte Retninger i det engelske Aandsliv. Engelske
Naturforskere begynder al besøge Island; rige Turi-
ster ligesaa. For Island faar et enkelt af disSe Besøg
blivende Betydning, idet den skotske Præst Ebenezer
Henderson, Forfatteren til et fortræffeligt Værk om
Island, stifter det islandske Bibelselskab (1816). For-
maaende engelske Venner af Island sætter igennem,
at den engelske Regering i Aaret 1810 ligefrem tager
Island under sin Beskyttelse og tillader Handel mel-
lem Island og Storbritannien, uagtet Englands davæ-
rende Krig med Danmark. Aaret i Forvejen havde
England desavoueret og afsat den danske Eventyrer
Jørgen Jørgensen, der, hjulpet af et engelsk Kaper-
skib, havde paa egen Haand afsat den danske Stift-
amtsmand og erklæret Island for Republik med sig
selv som »Protektor«. Englands Optræden overfor
Island i disse bevægede Tider bærer Præget af en
klog og human Politik, og har sikkert bidraget til at
fæstne og øge den Velvilje til England og vaagnende
Interesse for engelsk Aandsliv og Kultur, som man
nu begynder al lægge Mærke til. Man begynder at
oversætte engelsk Litteratur, undertiden dog med
danske eller tyske Oversættelser som Mellemled. Endnu
er der kun meget faa af de dannede Klasser, som
lærer Engelsk tilgavns; da Lord Dufferin i 1856 be-
søger Island taler han Latin og Fransk med Reykja-
viks Honoratiores. Men efterhaanden bliver Forbin-
delserne livligere; der kommer flere og flere Turister
og efter Handelens fuldstændige Frigivelse i 1854
begynder der at fremstaa Spirer til en økonomisk
Tilknytning. Alt dette medfører, at flere og flere be-
gynder at lægge sig efter engelsk Sprog.
Paa den anden Side vokser Englændernes Inter-
esse for Islands Aandsliv. Islandske Videnskabsmænd
tager til England og faar fast Ansættelse ved engel-
ske Universiteter og andre videnskabelige Institutioner.
Der er her særlig Grund til at nævne to, Dr. Gud-
brand Vigfus son, som i Oxford fuldendte den af
Englænderen Richard Cleasby paabegyndte store
islandsk-engelske Ordbog og Bibliotekar ved Univer-
sitetsbiblioteket i Cambridge, Eirikr Magnusson,
som sammen med den bekendte Digter og sociale
Reformator William Morris udgav en Række for-
træffelige Oversættelser af forskellige af den gamle
Litteraturs Hovedværker. Og Islands engelske Venner
beviser sin Velvilje i Gærningen ved flere Lejligheder.
Kelsall skænker Latinskolen i Reykjavik en smuk
Biblioteksbygning. Da der i 1880 og de følgende Aar
var Uaar og Hungersnød paa Nordlandet paa Grund
af usædvanlig store Masser Polaris og deraf følgende
Kulde og Misvækst, blev der under Forsæde af Lon-
dons Lord Mayor foretaget en Indsamling til et Man-
sion House Fund for at afhjælpe Nøden i de mest
hjemsøgte Distrikter. Initiativet til denne Indsamling
skyldes dog i første Række den før nævnte Viden-
skabsmand E. Magnusson og hans højtbegavede Hustru.
Med Oprettelsen af de faste Dampskibsruter fulgte
der saa en voksende Turiststrøm. Engelske Lyst-
fiskere tager op til Island i skarevis, og enkelte af
dem køber eller lejer Laks- og Forel-Elve; nogle
bygger sig dér Sommerboliger. Efterhaanden begynder
det at blive Mode hos en vis Del af den islandske
Ungdom, at lære Engelsk for at kunne klare sig
overfor de Fremmede; det bliver en indbringende
og eftertragtet Stilling at være Fremmedfører. I de
højere Skoler indføres Engelsk, og efterhaanden kom-
mer Mellemskolerne med. Og endelig er man i vore
Dage kommen saa vidt, at Engelsk nu er'naaet op
ved Siden af Dansk, som det Fremmedsprog omtrent
enhver dannet Islænder maa forudsættes at kunne.
Kendskabet til engelsk Aandsliv er blevet betydelig
større, og man kan i de sidste Aartiers islandske
Litteratur tydelig spore stærk engelsk Paavirkning
hos flere Forfattere. Og man har endelig hørt Røster
om, at i Grunden var det dumt at anvende saa me-
gen Tid i Skolerne paa Dansk — hellere maatte
man se at erstatte dette med Engelsk, og derved
give Landets Befolkning en lettere Adgang til en af
Verdenskulturens Hovedstrømninger. Men Fælles-
skabsfølelsen med Norden, den aartusindgamle For-
bindelse med de andre nordiske Folk, det danske
Sprogs nærmere Slægtsskab med Islandsk og den
deraf følgende større Lethed, hvormed det tilegnes —
alt dette gør, at man i hvert Fald for de næste Generatio-
ner vil kunne være uden Frygt i saa Henseende.
Saalænge Island er beboet af en nordisktalende Be-
folkning vil Kendskabet til de andre nordiske Sprog
være en kulturel og praktisk Nødvendighed, som
ikke vil fjærnes ved den Omstændighed, at Kend-
skabet til Engelsk sikkert vil blive endnu vigtigere
og mere udbredt end det allerede nu er Tilfældet.
(Fortsættes.) Sig fus Blondal.