Det Nye Nord - 28.05.1919, Qupperneq 19

Det Nye Nord - 28.05.1919, Qupperneq 19
28. Maj 1919 DET NYE NORD Side 239 der før knyttede Island til det katholske Europa, og til England. Og Monopolhandelens definitive Indfø- relse i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede bevirkede, at Island blev næsten helt udelukket fra den ikke- lutheranske Verden. I det 17. og 18. Aarhundrede er Samkvemmet med England reduceret til et Minimum. Ganske vist føres der en Del Smughandel med en- gelske Fiskerskuder, og enkelte Islændere rejser til England for deres Uddannelses Skyld, men om aande- lige eller materielle Paavirkninger fra England i nogen nævneværdig Grad er der i denne Tid ikke Tale. II. Aandelige Forbindelser i det 19. Aarhundrede. Anderledes bliver Forholdet i Slutningen af det 18. Aarhundrede. Engelske Lærde begynder for Alvor at interessere sig for den gamle nordiske Litteratur (del- er ubetydelige ældre Tilløb) og islandske Sagaer og Oldkvad oversættes og faar en vis Betydning for be- stemte Retninger i det engelske Aandsliv. Engelske Naturforskere begynder al besøge Island; rige Turi- ster ligesaa. For Island faar et enkelt af disSe Besøg blivende Betydning, idet den skotske Præst Ebenezer Henderson, Forfatteren til et fortræffeligt Værk om Island, stifter det islandske Bibelselskab (1816). For- maaende engelske Venner af Island sætter igennem, at den engelske Regering i Aaret 1810 ligefrem tager Island under sin Beskyttelse og tillader Handel mel- lem Island og Storbritannien, uagtet Englands davæ- rende Krig med Danmark. Aaret i Forvejen havde England desavoueret og afsat den danske Eventyrer Jørgen Jørgensen, der, hjulpet af et engelsk Kaper- skib, havde paa egen Haand afsat den danske Stift- amtsmand og erklæret Island for Republik med sig selv som »Protektor«. Englands Optræden overfor Island i disse bevægede Tider bærer Præget af en klog og human Politik, og har sikkert bidraget til at fæstne og øge den Velvilje til England og vaagnende Interesse for engelsk Aandsliv og Kultur, som man nu begynder al lægge Mærke til. Man begynder at oversætte engelsk Litteratur, undertiden dog med danske eller tyske Oversættelser som Mellemled. Endnu er der kun meget faa af de dannede Klasser, som lærer Engelsk tilgavns; da Lord Dufferin i 1856 be- søger Island taler han Latin og Fransk med Reykja- viks Honoratiores. Men efterhaanden bliver Forbin- delserne livligere; der kommer flere og flere Turister og efter Handelens fuldstændige Frigivelse i 1854 begynder der at fremstaa Spirer til en økonomisk Tilknytning. Alt dette medfører, at flere og flere be- gynder at lægge sig efter engelsk Sprog. Paa den anden Side vokser Englændernes Inter- esse for Islands Aandsliv. Islandske Videnskabsmænd tager til England og faar fast Ansættelse ved engel- ske Universiteter og andre videnskabelige Institutioner. Der er her særlig Grund til at nævne to, Dr. Gud- brand Vigfus son, som i Oxford fuldendte den af Englænderen Richard Cleasby paabegyndte store islandsk-engelske Ordbog og Bibliotekar ved Univer- sitetsbiblioteket i Cambridge, Eirikr Magnusson, som sammen med den bekendte Digter og sociale Reformator William Morris udgav en Række for- træffelige Oversættelser af forskellige af den gamle Litteraturs Hovedværker. Og Islands engelske Venner beviser sin Velvilje i Gærningen ved flere Lejligheder. Kelsall skænker Latinskolen i Reykjavik en smuk Biblioteksbygning. Da der i 1880 og de følgende Aar var Uaar og Hungersnød paa Nordlandet paa Grund af usædvanlig store Masser Polaris og deraf følgende Kulde og Misvækst, blev der under Forsæde af Lon- dons Lord Mayor foretaget en Indsamling til et Man- sion House Fund for at afhjælpe Nøden i de mest hjemsøgte Distrikter. Initiativet til denne Indsamling skyldes dog i første Række den før nævnte Viden- skabsmand E. Magnusson og hans højtbegavede Hustru. Med Oprettelsen af de faste Dampskibsruter fulgte der saa en voksende Turiststrøm. Engelske Lyst- fiskere tager op til Island i skarevis, og enkelte af dem køber eller lejer Laks- og Forel-Elve; nogle bygger sig dér Sommerboliger. Efterhaanden begynder det at blive Mode hos en vis Del af den islandske Ungdom, at lære Engelsk for at kunne klare sig overfor de Fremmede; det bliver en indbringende og eftertragtet Stilling at være Fremmedfører. I de højere Skoler indføres Engelsk, og efterhaanden kom- mer Mellemskolerne med. Og endelig er man i vore Dage kommen saa vidt, at Engelsk nu er'naaet op ved Siden af Dansk, som det Fremmedsprog omtrent enhver dannet Islænder maa forudsættes at kunne. Kendskabet til engelsk Aandsliv er blevet betydelig større, og man kan i de sidste Aartiers islandske Litteratur tydelig spore stærk engelsk Paavirkning hos flere Forfattere. Og man har endelig hørt Røster om, at i Grunden var det dumt at anvende saa me- gen Tid i Skolerne paa Dansk — hellere maatte man se at erstatte dette med Engelsk, og derved give Landets Befolkning en lettere Adgang til en af Verdenskulturens Hovedstrømninger. Men Fælles- skabsfølelsen med Norden, den aartusindgamle For- bindelse med de andre nordiske Folk, det danske Sprogs nærmere Slægtsskab med Islandsk og den deraf følgende større Lethed, hvormed det tilegnes — alt dette gør, at man i hvert Fald for de næste Generatio- ner vil kunne være uden Frygt i saa Henseende. Saalænge Island er beboet af en nordisktalende Be- folkning vil Kendskabet til de andre nordiske Sprog være en kulturel og praktisk Nødvendighed, som ikke vil fjærnes ved den Omstændighed, at Kend- skabet til Engelsk sikkert vil blive endnu vigtigere og mere udbredt end det allerede nu er Tilfældet. (Fortsættes.) Sig fus Blondal.

x

Det Nye Nord

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Det Nye Nord
https://timarit.is/publication/1307

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.