Det Nye Nord - 28.05.1919, Síða 29

28. Maj 1919
DET NYE NORD
Side 247
Maaden, paa hvilken Kommissionen tænker sig Ord-
ningen gennemført saa lidt som Ordningen af For-
holdet til Successorerne, skal man ikke her komme
ind paa, men kun betone, at den hele Ordning
hviler paa Frivillighed og altsaa forudsætter, at
hver af Parterne ønsker at opnaa noget: Staten,
Jord og Penge; Majoratsbesidderne: Løsning af Ma-
joratsbaandet og altsaa Besiddelsens Udlevering til
fri Ejendom.
Paa dette sidste Punkt er det ikke let at faa fuld
Klarhed over Majoratsbesiddernes Synspunkt. Øn-
sker de at faa Ejendommene udleveret til fri Raadig-
hed, eller ønsker de det ikke? Spørger man dem,
faar man som Regel et ikke altfor tydeligt Svar, hvad
enten det nu ligger i, at de selv mangler Klarhed
eller, at de staaende overfor en Forretning med Sta-
ten ikke ønsker at rykke ud med deres egen Vurde-
ring af Genstanden for Forretningen. Forf. har dog
det Indtryk, at Besiddernes ganske overvejende Fler-
tal ønsker fri Raadighed over Besiddelserne og altsaa
er villig til at bringe Ofre for den, hvorefter Spørgs-
maalet følgelig bliver — hvor store Ofre?
Set fra dette Synspunkt kræver Regeringen i det
nu fremlagte Forslag utvivlsomt mere, end der under
Hensynet til andre Bestemmelser i Lovforslaget lader
sig forene med Frivillighed. Den mildeste Formel, man,
hvis Forslaget skal opfattes som beroende paa Frivil-
lighed, kan anvende, er: at det »tvinger Besidderne
til at gaa frivillig med«; thi at der ligger Tvang bag
Forslaget, vil fremgaa af den Redegørelse for Indhol-
det, vi straks skal gaa over til; og skulde man nære
nogen Tvivl, vil den blive hævet ved Henvisning til
en Bestemmelse i et af de andre .Jordforslag, hvor
Hestefoden tydeligt nok stikker frem, idet den inde-
holder en Expropriationsbestemmelse, som, først gen-
nemført et Sted, overordentlig let vil lede til Analogier.
I det nuværende Forslags § 1 hedder det:
»Enhver Besidder af Len-, Stamhuse eller Fidei-
kommisgods med det dertil knyttede Løsøre og Ka-
pitaler eller af Kapital, substitueret for tidligere med
Majoratsbaand belagt Jordegods, alt for saa vidt det
er belagt med fideikommissarisk Baand, gives der
Ret til at overtage Besiddelsen til fri Ejendom mod
for de Besiddelser, hvorpaa der hviler Hjemfaldsret,
at indbetale 25 pCt. af Værdien til Statskassen og fol-
de øvrige Besiddelser1) 20 pCt. samt mod at stille
indtil en Trediedel af den af ham overtagne Jord til
Raadighed for Staten mod Erstatning i Henhold til
§ 3, 4. Stk.2). Denne Jord eller dens Værdi skal der-
efter anvendes til Oprettelse af mindre Jordbrug i
Overensstemmelse med Bestemmelserne i Lov om
Vilkaar for Bortsalg af Jorder i offentlig Eje. 8)
') D. v. s. andre Maj oratsbesiddelser, til hvilke Staten ikke
har Hjemfaldsret.
!) Iflg. det nævnte Stykke bestemmes Erstatningen »efter den
Værdi, hvortil Jorden er ansat ved den sidst skete al-
mindelige Jordvurdering«.
s) Se Artikel III.
§ 2 fastsætter Normen for Vurderingen henholdsvis
af faste Ejendomme — se Note 2 —, af Værdipa-
pirer, der noteres paa Børsen —- Kursværdien —,
og iøvrigt »til almindelig Salgsværdi«, der bestemmes
af et i Henhold til Loven oprettet »Lensnævn«.
Kunstgenstande af »kunstnerisk eller historisk Værdi«,
som overgaar til fri Ejendom, medtages ikke under
Værdiansættelse, men skal — efter Lovens § 6, 1. Stk.
— forblive her i Landet og kan, for saa vidt de ud-
gør en Samling, gøres tilgængelig for Almuenheden
efter Regler, der fastsættes af Nævnet efter indhentet
Forslag af »Besidderen«. Den Afgift til Statskassen,
som efter Loven skal indbetales i denne i rede Penge
eller Obligationer, henlægges under Finansministeriet
til en »Jordfond«, hvis Midler skal anvendes til
Jorderhvervelse eller til Udlaan til mindre Land-
brugere.
Ved Beregningen af den Trediedel af den overtagne
Jord, der efter § 1 skal stilles til Raadighed for Sta-
ten, bortses der efter § 3 fra Fæstegodset, Skov,
Park eller Have, aldeles udyrkelig Jord samt saadanne
selvstændige Huslodder paa 6 Tdr. Land og derunder,
som Besidderen forpligter sig til ikke at nedlægge.
Beregningen af Statens Trediedel foretages ikke rent
matematisk, men der tages Hensyn til Jordens Værdi
— Godhed, Beliggenhed m. m. —, saaledes at et mindre
Areal af større Værdi ligestilles med et større Areal af
mindreVærdi. § 3 indeholder videre . Bestemmelser om,
hvilken Jord Lensnævnet, efter at have indhentet
Forslag af Besidderen, skal udtage til Staten. Den
bestemmer, at den udtagne Jord først afgives efter-
haanden som Landbrugsministeriet faar Brug for den,
og at Statens Ret til Jorden bortfalder, saafremt den
ikke er benyttet 20 Aar efter, at de udpegede Arealer
er stillet til Statens Raadighed.
Erstatningen for den Jord, der afgives til Staten,
ansættes af de Vurderingsmyndigheder, der fungerer
i Henhold til Loven om Ejendomsskyld — »Vurde-
ringsraadet«. — Vurderingsraadets Ansættelse kan
saavel af Lensnævnet som af Besidderne indankes
for »Overskyldraadet«, hvis Afgørelse er endelig.
Justitsministeren kan, hvor særlige Forhold gør det
rimeligt, tilstaa Lempelser fra Reglen om, at en Tre-
diede] af den overtagne Jord skal stilles til Raadighed
for Staten.
§ 4 angiver Regler for den Erstatning, der skal
ydes den successionsberettigede Slægt i Anledning af
Besiddelsens Overgang til fri Ejendom og det deraf
følgende Bortfald af Successionsretten. Der tages kun
Hensyn til de to første Successorer. Disse sikres der
to Femtedele af de Værdier, som overtages af Besid-
deren, med Halvdelen til hver. Lensnævnet skal fast-
sætte deres Erstatning, der udredes i Obligationer,
som forbliver under Lenskontrollens Forvaltning.
§§ 5, 6, 7 og 8 omhandler, hvorledes der skal for-
holdes med Fredskove, Bygninger og Genstande af
historisk eller kunstnerisk Værdi, Sikringen af Legater,