Det Nye Nord - 28.05.1919, Qupperneq 34

Side 250
DET NYE NORD
28. Maj 1919
Samarbejdets Betydning fremtraadte klart af en Be-
givenhed under Neutralitelspolitiken. Høsten 1916
var Norge kommet i en yderst vanskelig Stilling over
for Tyskland. Vi ved, at Sverige under disse fare-
fulde Forhold rakte os en Broderhaand, og for det
vil jeg atter i Dag bringe min Tak. Lige saa lidt
skal vi glemme, hvorledes Sveriges Konge i Krigens
første Tid højsindet tog Initiativet til det politiske og
økonomiske Samarbejde i Norden. Vi har i Nødens
Dage lært hvad vi kunde være for hverandre. Vi vil
nu forsøge at benytte denne Erfaring i den kommende
Fredstid«.
Arbejdsmøderne holdtes i Riddarhuset og resulterede
i Understregning af følgende Hovedlinjer for Samar-
bejdet:
Foreningerne koncentrerer til at begynde med deres
Virksomhed paa det nordiske Oplysningsarbejde, idel
de paa enhver nyttig Maade søger al fremme de nor-
diske Landes gensidige Kendskab. Samtidig vil man
saasnart der frembyder sig en Lejlighed saavel paa
det kulturelle som paa det økonomiske Omraade søge
— gennem Impulser til nyt Samarbejde og Støtte af
Arbejde, som allerede er sat i Gang — al bidrage til
en fælles Løsning af saadanne Opgaver, ved hvilke
Samarbejde er muligt under Iagttagelse af hvert Lands
Særinteresser.
Foreningernes Oplysningsvirksomhed tager væsent-
lig Sigte paa indenfor hvert enkelt Folk at udbrede
i saa vide Kredse som muligt Kendskab om de øv-
rige Folks sociale, økonomiske, kulturelle og andre
Forhold. I dette Øjemed vil Foreningerne bl. a. for-
anstalte Foredrag, Møder, Studierejser, samt virke for
Udbredelse af nordisk Litteratur, specielt til Folke-
biblioteker og lignende Institutioner. Man vedtog at
udgive en Aarbog samt en Bogkatalog.
De tre Bestyrelser skal samarbejde og holde hin-
anden underrettede om de respektive Foreningers Virk-
somhed. Mindst en Gang aarligt holdes fælles Be-
styrelsesmøder. Indtil næste Fællesmøde skal Besty-
relserne overveje om der findes Omraader, der egner
sig for nordisk Samarbejde uden endnu at være op-
dyrkede.
*
* *
Den skandinaviske Uge i Stockholm kulminerede
i Ministermødet i Dagene 26.—28. Maj. Deltagerne
var som sædvanlig Stats- og Udenrigsministrene fra
Danmark, Norge og Sverige.
Der foreligger til Belysning af delte Ministermødes
Formaal ingensomhelst Oplysninger; men man kan
naturligvis med Sikkerhed gaa ud fra, at Spørgsmaal
af fællesnordisk Interesse, der staar i Forbindelse med
den sig nærmende Fredsslutning deriblandt Nordens
Stilling til Folkenes Forbund, er blevet drøftet. Der
kan i denne Forbindelse peges paa, at man fra norsk
Side ret kraftigt har frabedt sig den »nordiske Gruppe«,
der sammen med f. Eks. en »Balkangruppe« skulde
lette Fordelingen af Folkeforbundsrepræsentanter,
blandt de smaa Magter og at man overhovedet fra
norsk Side har vist sig meget ængstelig for al Skan-
dinavisme, som kunde faa Norge til at forsvinde i et
Norden eller blot i mindste Maade beskære dets Uaf-
hængighed i Forholdet til Udlandet.
Tidens Tegn motiverede denne Frygt med følgende
Ord:
»Norge kan for Tiden glæde sig ved en udmærket
Stilling i de Lande, som for Tiden holder Europas
Skæbne i sin Haand. Vi har ikke faaet denne Stilling
gratis; den har kostet os større Ofre af Menneskeliv
og Gods end nogen anden neutral Stat. Og det burde
sige sig selv, at vi ikke kan sætte den paa Spil ved
at trække Læsset for dem, som tidligere af en eller
anden Grund fandt det rigtigere at vælge en anden
Kurs«.
En lignende Betydning skal antagelig lægges i
Hagerup-Bull’s ovenfor citerede Udtalelser.
Frygten for at blive hindret i at udnytte sine specielle
Chancer er ogsaa kommet til Orde fra norsk Side i
Omtalen af de nordiske Landes fremtidige Handels-
politik, der formodentlig ogsaa har staaet paa Mini-
stermødets Dagsorden i Traad med forudgaaende Drøf-
telser i Traktatkommissionen.
Det er muligt, at del er Overvejelser vedrørende
dette Spørgsmaal, som har skudt Ministermødet ud
fra Begyndelsen af Maj indtil nu. Ogsaa Spørgsmaa-
let Finland kommer i saa Henseende i Betragtning.
Dette Lands Deltagelse i den dog officielle socialpolitiske
Konference, der fulgte efter Rigsforstanderens — paa
svensk Initiativ aflagte — officielle Besøg i de nordiske
Hovedstøder, gjorde det sandsynligt, at Finland for
Fremtiden vilde være repræsenteret paa de nordiske
Ministermøder, og det første fra Stockholm kommende
Telegram om Ministermødet bekræftede dette. Senere
kom imidlertid det officielle Dementi, og det kan
heller ikke nægtes, at vægtige Grunde taler for at op-
sætte en officiel Tilknytning af Finland til de nordi-
ske Lande indtil dette Land har fundet sig selv indad
og udad og er kommet mere i Ro.
Tidligere bitre Erfaringer har lært de nordiske
Riger at forblive nøgterne i det indbyrdes Forhold, det
maa være Parolen ogsaa i Fremtiden, hvad enten
Talen er om en Udvidelse af Fællesskabet indenfor
eller udover de allerede bestaaende Rammer.
NORDISK SAMARBEJDE.
Repræsentanter for den evangeliske Alliance i Dan-
mark, Norge og Sverige vedtog paa et Møde, som afholdtes
i Januar i Aar i Stockholm at lade afholde et større Møde
i Sommeren 1919. Den danske Komité for evangelisk Alli-
ance indbyder nu paa Stockholmer-Komitéens Vegne til et
nordisk Enhedsmøde paa evangelisk Alliances Grund i Kø-