Det Nye Nord - 01.03.1922, Blaðsíða 8

Side 46
DET NYE NORD
Marts 1922
Men den var desværre for svag dengang. Det var at
haabe, at den, dersom Verden endnu engang skulde
faa Brug for en »Forenet Neutralitet«s Mellemkomst,
maatte have vokset sig stærk nok til at tage Føringen.
Det vilde ogsaa have Interesse for »Praktikerne«.
Men Personlighederne har manglet. Bran-
ting, Lange og Nansen er vel Navne, der maa
aftvinge os vor absolutte Respekt; men ingen af disse
har dog kunnet tage Kampen op med Personlighe-
derne indenfor de krigsførendes Lejr. Manglede de
Folkemeningens stærke Rygstød?-------
Men tilbage til den »private« Neutralitet.
Er det overhovedet muligt for et tænkende Menne-
ske at forblive neutral under en Verdenskrig som den
nu afsluttede? Vilde en saadan Sindstilstand overho-
vedet kunne forenes med den menneskelige Natur?
Det er vel egentlig dette Spørgsmaal, der i denne For-
bindelse interesserer os mest. og for at komme til
Klarhed herom vil det da være nødvendigt at gennem-
gaa de Faktorer, der gør sig gældende indenfor et
Menneskes Sjæleliv, naar der skal »tages Standpunkt«
til en saa overvældende Ting, som en moderne Ver-
denskrig nok tør siges at være. —
Begrebet Krig forstaas af saa uendelig faa. Hvor
mange er vel egentlig i Stand til at give en antagelig
Definition af denne for Menneskeheden saa skæbne-
svangre Tilstand? Man tager i Reglen Ordet som dæk-
kende et Begreb, for hvilket man bedst bruger Instink-
tets aandetaagede Maalestok. (Dyrenes mere udviklede
Instinktliv gør sikkert disse i en vis Forstand mere
fortrolige med Krigsbegrebet. Alles Krig mod alle.)
Men just paa Grund heraf har Begrebet en egen Magt,
ogsaa over de Mennesker, der ikke er direkte impli-
cerede. Selv om ens eget Land ikke er krigsførende,
saaledes at man juridisk set er berettiget til at være
neutral, melder sig en vis Trang til at tage Parti i
den standende Kamp. Mennesket føler sig i Virkelig-
heden langt mere internationalt, end man i Alminde-
lighed antager.
Det er et Utal af Faktorer, der her presser paa,
for at man skal tage Standpunkt. Verdenskrigen var
først og fremmest en Kamp om den politiske og øko-
nomiske Magt. Men den var ogsaa en Kamp mellem
forskellige nationale og politiske Livsanskuelser. Og
netop den sidstnævnte Kamp maatte interessere det
neutrale Menneske. Tyskland paa den ene Side,
Frankrig, England (og senere U. S. A.) paa den anden
Side — alene Navnene maatte være tilstrækkelige til at
røre de allerfleste Europæeres følsomste Strenge.
Jeg vil dele de Paavirkninger, der saaledes gør sig
gældende overfor det neutrale Menneske, i to Klasser,
en ydre og en indre. Til den ydre Klasse hører hoved-
sagelig de af forretningsmæssige Hensyn
dikterede Tankeretninger. Til den indre Klasse hører
selve Livsanskuelsen med dennes mere eller
mindre nationalt (historisk) og politisk-socialt formede
Grundlag. Denne Deling krystaliserer sig lige saa
meget indenfor de forskellige neutrale Nationer som
indenfor disses enkelte Individer. Ligesom det er mu-
ligt indenfor sin Bekendtskabskreds at pege paa den
eller den, der udelukkende lægger Forretningshensyn
til Grund for sine Sympatier eller Antipatier, saaledes
er det selvfølgelig ogsaa muligt at foretage en saadan
Bedømmelse indenfor Nationerne. Men medens man
i Regelen ser med noget blandede Følelser paa den
Medborger, der lader sine Fakturaer være bestem-
mende for sine internationale Sympatier og dermed
for sin Neutralitet, vil en saadan Reservation ofte være
uretfærdig, naar der er Tale om Nationer. Mangler
f. Eks. en Nation enhver historisk Forbindelse med
de stridende Parter, er der intet at sige til, at den
lader handelspolitiske Betragtninger komme stærkt
frem, naar de udenrigspolitiske Linier skal trækkes
op, selv om der raser en Verdenskrig. Men man maa
da vel erindre, at en Nation og dens enkelte Stats-
borgere ikke kan maales med samme moralske Maa-
lestok. —
Vender vi os nu først mod den rene Neutralitets
»ydre« Fjender, de forretnigsmæssige, saa synes det
jo ikke vanskeligt at overbevise om, at disse ikke
burde have nogen berettiget Indflydelse paa et Men-
neskes Neutralitet. Neutralitetens Karakter er i Vir-
keligheden af en saadan Beskaffenhed, at den og
pekuniære Interesser er incommensurable Størrelser,
er hinanden aldeles uvedkommende. Men Pengepungen
er den moderne Menneskeheds Achilleshæl. Træffes
den, udtværes i det store og hele alle indre Værdi-
maalere. Saa springer mangen fin Streng og kun det
groveste Tovværk holder. Og Neutraliteten i en Menne-
skesjæl er netop en af de fineste Strenge. Dens Toner
er sarte, men skønne. De overdøves saare let af mangt
et stærkere, indre Orkester. Neutraliteten er det over-
legne Individs Hævdelse overfor en kaotisk Masse. Og
den er samtidig den eneste Vej til Retfærdigheden.
At en »ydre« bestemt Neutralitet er en Selvmodsigelse,
turde alene heraf være indlysende. Den er ingen
Neutralitet. —
Vender vi os herefter mod Neutralitetens »indre«
Fjender, føler vi straks, at disse er langt farligere end
de ydre, fordi de netop sidder indesluttede i den Livs-
anskuelse, hvorfra Neutraliteten dog til syvende og
sidst skal udgaa. (Nu er det jo saa vanskeligt at be-
handle Livsanskuelser, og det er da heller ikke min
Hensigt her at forsøge mig med nogetsomhelst Sy-
stem i saa Henseende. Men Emnet kræver alligevel
visse Undersøgelser i saa Henseende, der altsaa vil
blive gjorte saa korte og refererende som muligt.)
At nationale og historiske Traditioner spiller en
mægtig Rolle ved den individuelle Neutralitet bærer
vore hjemlige Forhold det tydeligste Præg af. Vi ser
saaledes det danske konservative Parti danne skarp
Front mod de konservative Centralmagter. Mindet fra
1864 var her stærkere end den politiske Livsanskuelse.
Ogsaa i Sverige, hvor man var orienteret mod Rus-