Det Nye Nord - 01.03.1922, Blaðsíða 21

Marts 1922
DET NYE NORD
Side 59
forudsætte, at den socialistiske Stats Medlemmer spa-
rer lige saa flittigt for 5 Procent, som den kapitalistiske
for 10 Procent, saa at der aldrig gives højere Rente for
nogen Slags Kapital end 5 Procent, og at Bedriften
ifølge sin Natur omsætter hele den anvendte Kapital
een Gang aarlig. I saa Fald vil Arbejdernes Overtagelse
af Bedriften, altsaa Socialisering, give dem 10 Procent
højere Arbejdsløn. Vellønnede Driftsleder, Ingeniører
og Teknikere vil den socialistiske Stat aldrig kunne
undvære; det har Bolshevikerne i Rusland maattet
bekende. Herom nærmere en anden Gang.
De ser heraf tillige, at Driftsregnskabet
eller det industrielle og erhvervsmæssige Bogholderi
saa at sige er Skæringslinien, hvor Nuti-
dens tekniske og s o c ia 1 ø kono m i ske
Studium mødes. Det bør derfor drages langt
mere i Forgrunden end hidtil sket, og ud fra et ob-
jektivt Studium af Driftsregnskaberne vil man kunne
naa til en langt mere saglig Indsigt i økonomiske og
sociale Spørgsmaal end ved de ældre Metoder. Men
Driftsregnskab og den derpaa grundede Løn og Pris-
beregning bør drages i Forgrunden ogsaa af Hensyn
til det sociale Spørgsmaal. Et objektivt Studium af
Produktionsprocessen og den Omkostninger vil nemlig
klargøre, hvorledes det forholder sig med Tilblivelsen
af Nutidens Arbejdsløn, Kapitaludbytte og Varepriser.
Er vi først saa vidt, da vil vi ogsaa snart blive enige
om, hvad der er henholdsvis fair price (justum pre-
tium) og hvad der er højst mulig Arbejdsløn. I dette
Synspunkt maatte ikke alene Teknikeren og National-
økonomen, men ogsaa Arbejdsgiveren og Arbejderen
kunne mødes, og saaledes kunde vi bidrage til den
sociale Fred og Forstaaelse, som nu er mere nødvendig
end nogensinde før.
Jeg er nu kommet til Ende med denne rent fore-
løbige Orientering i dette vigtige Emne og har i Dag
endnu kun en afsluttende Bemærkning at gøre. Jeg
forsøgte at give Dem en Indtryk af, hvor frugtbart et
virkeligt Samarbejde mellem tekniske og økonomiske
Discipliner kunde blive, og det baade for den viden-
skabelige og den praktiske Forstaaelse. Jeg har an-
tydet for Dem, hvorledes den tekniske Udviklingslinie
gaar som den røde Traad igennem en Række af de
vigtigste socialøkonomiske Spørgsmaal: Befolkningstil-
vækst og Fordeling; Kvindernes Deltagelse i praktisk
Erhverv; det faldende og stigende Udbyttes Lov hen-
holdsvis i Landbrug og Industri; saavel som i Spørgs-
maalet om Arbejdsløn og Udbytning, for endelig at
havne i Driftsregnskabet som den bedste Illustration
til den Sandhed, at Socialøkonomien begynder i Værk-
stederne. Og De vil maaske nu finde som jeg selv,
at det er jo altsammen saa klart, at det maaske knap
behøver at siges. Jeg maa da have Lov at tilføje, at
alligevel eksisterer der mig bekendt hidindtil overhove-
det ingen Nationaløkonomi, hverken videnskabelig eller
pædagogisk, som er anlagt og gennemført ud fra disse
Synspunkter. Min nærmeste Opgave vil da nu blive at
skrive en saadan. Lad os i al Beskedenhed kalde den
en socialøkonomisk Lærebog for Polyteknikere. Udar-
bejdelsen heraf vil da være mig ikke alene en kær
Pligt, som jeg skylder især mine fremtidige Elever
at opfylde, men et Arbejde, som De vil forstaa, jeg
gør med større Glæde end noget andet. Det er mit
højeste Ønske, at dette Arbejde tillige maatte blive
Norge og Norden til Gavn, denne Højskole til Ære!
POLENS MINERALRIGDOMME.
Polen besidder en stor Mængde Mineraler. Mest
kendte er Kul- og Jernlejerne i Øvre-Schlesien,
hvorom Polen og Tyskland sidste Aar kæmpede saa
haard en Kamp; men foruden Kul og Jern findes der
Brunkul, Bly, Zink, Salt, Svovl, Petroleum og flere
andre Mineraler. Langs hele Polens Sydvestgrænse
lige fra det tidligere Posen, gennem Schlesien og Ga-
lizien strækker sig i et bredt Bælte de Egne, i hvis
Jord Landets mineralske Rigdomme hviler.
De polske Kul er gennemgaaende rene og giver
ikke megen Aske; kvantitativt er Polen nu et af de
rigeste kulproducerende Lande i Europa. Kullene
brydes især fire Steder: Dombrowa i det tidligere
russisk Polen, Krakau i Galizien, Teschen i Østschle-
sien og i polsk Øvre-Schlesien.
Produktionen i 1913 og 1920 var følgende:
Kulbækkenets
Udstrækning
i km2
Produktionen i Tons
1913 1920
Dombrowa................... 200 6,833,588 4,873,709
Krakau..................... 1300 1,970,790 1,537,958
Polsk Øvre-Schlesien . . 2100 32,829,408 24,637,292
41,625,786 31,048,959 Tons
I 1921 var Produktionen ca. 32 Miil. Tons.
Da Ententemagterne sidste Aar tilkendte Polen
Kulbækkenet i Øvre-Schlesien, løstes Kulspørgsmaalet
for Polen; medens der før maatte indføres store
Mængder Kul til Polen, er dette Land nu i Stand til
at udføre Kul, idet der af den samlede Produktion
kun forbruges ca. 25 Millioner Tons af det hjemlige
Marked.
Under Krigen, da Kulmangelen i de fleste Lande
gjorde sig gældende, fik Brydningen af de mindre
værdifulde Brunkul her som i de fleste Lande større
Betydning. Brunkul findes især i det tidligere tyske
Posen og i Galizien. I 1920 var Produktionen ca.
67a Miil. Tons og i de første 10 Maaneder af 1921
6156 Tons. Som Tallene viser, er Produktionen nu
efter at Landet har faaet tilstrækkelige Stenkulslejer
stærkt i Nedgang.
De vigtigste Jernmalme findes i det tidligere rus-
sisk Polen sydøst for Industribyen Lods, desuden er