Det Nye Nord - 01.06.1922, Blaðsíða 9

Juni 1922
DET NYE NORD
Side 107
nem selve den almindelige Lovgivning
— altsaa uden egentlig Grundlovsændring.
1 Forfatningens § 76 bestemmes dette udtrykkeligt,
idet der tilføjes, at ved Vedtagelsen af en Lov, som
indeholder en saadan Ændring, skal mindst to Tredie-
dele af Rigsdagens Medlemmer være til Stede og to
Trediedele af de tilstedeværende stemme derfor. Dette
Krav var ogsaa opfyldt ved Vedtagelsen af Beskyttel-
sesloven. Man skulde synes, at der ogsaa maatte
kræves, at det udtrykkeligt fastsloges i Loven, a t den
indeholdt Ændringer i Forfatningen, og hvilke af
dens Bestemmelser, der betød Ændringer, saaledes at
der ikke uden videre i en almindelig Lov kunde ind-
smugles Forfatningsændringer, thi det vil dog vist
ellers efterhaanden kunne blive vanskeligt at hitte ud
af, hvad Forfatningen egentlig gaar ud paa. Men, som
sagt, efter »den herskende Retsopfattelse« kan en
Rigs 1 o v afvige fra Bestemmelserne i Rigs f o r fat-
ningen, uden at disse i Forvejen er ændrede, naar
kun Loven er vedtagen med det ovenfor nævnte Fler-
tal —- ja, ikke engang en vis Frist til Sagens Behand-
ling og Afgørelse er fornøden.
Juridisk og teknisk kan Bayern da ikke ved en For-
ordning eller paa anden Maade end ved ligefrem Løs-
rivelse modsætte sig det ved Beskyttelsesloven skete
Indgreb. Men der synes god Grund for den Opfattelse,
der kommer til Orde ogsaa fra Sider, som fuldt ud
anerkender Uholdbarheden af Bayerns Afvisning, og
som hævder (Dr. Erwin Ritter):
Den tyske Republik maa beslutte sig til paa en
bedre Maade at beskytte sin Forfatning mod Æn-
dringer. Nationalforsamlingens Værk bør ikke gennem
lovgiverisk Pillearbejde kunne rystes i dets Grundlag
og trues i dets Bestaaen. Forfatningen maa være
Folket hellig. Hvorledes skal Statsborgerne, hvorledes
skal Elever, der bliver belært om Forfatningen, kunne
gennemtrænges af denne Hellighed, naar de maa have
den Opfattelse, at Loven kan afvige fra Forfat-
ningens Grundsætninger. De vil næppe forstaa, at
hvad Staten erklærer for sin Grundlov, ganske form-
last kan ændres ved en enkelt Lov. Ikke blot i de
Landes Interesse, hvis forfatningsmæssige Rettigheder
trues gennem Lovgivernes enkelte Handlinger, men i
hele Folkets Interesse og af Hensyn til selve Forfat-
ningens Sandhed maa den herskende Retstilstand
ændres.
*
Konflikten mellem Bayern og Riget har dog ogsaa
en mere almindelig social og politisk Baggrund.
Den er ikke blot Udtryk for Enkeltstatens Selv-
hævdelse overfor Riget eller for et forringet Maal af
Troskab mod dette som Udtryk for tysknational En-
hed, men ogsaa Udslag af en stigende Uvillie hos Bøn-
der og Borgere ogsaa udenfor Bayern mod det radikal-
socialistiske Sving, som efter deres Mening præger
Regering og Rigsdag. For saa vidt har den bayerske
Protest Tilhængere i videre Kredse overalt i Riget —
og i Bayern underbygges den af en udbredt monarkisk
Følelse, der er stærkt knyttet til Wittelbacher-
n e s Hus og dets nuværende, personlig afholdte og
vistnok ganske dygtige Repræsentant, Kronprins Ru-
precht. Et kommunistisk Forslag om at udvise Fyrste-
husets Medlemmer blev da ogsaa stemt ned i den lov-
givende Forsamling med stort Flertal. Hele dette For-
hold vil spille en vis Rolle i den kommende Udvikling,
om end der næppe er Grund til at antage, at de har
Ret, som mener, at skulde Tyskland atter blive et Mo-
narki, vil det blive Wittelbacherne og ikke Hohen-
zollerne, der vil arve Kejsertronen. Disse sidste er
dog gennem Aarhundreder i stærkere Grad knyttede
til tysk Historie, de har i højere Grad Traditionen og
store historiske Skikkelser til at tale for sig.
I Modsætning til de antisocialistiske og monarkiske
Strømningers Tilslutning møder Bayernes Aktion mod
Beskyttelsesloven stærk Modstand i det bayerske Rhin-
pfalz, der i betydelig Grad er industrialiseret og so-
cialistisk. Der trues endog herfra med Udsprængning
fra det øvrige Bayern, hvor der til Gengæld er stærk
Stemning for Bayerns Forening med det beslægtede
Tysk-Østrig — d. v. s. blot uden Millionbyen Wien.
En saadan Forening, der i og for sig vilde være na-
turlig, er jo imidlertid i Henhold til Folkenes Selv-
bestemmelsesret forbudt i Versaillestraktaten og vil
overhovedet under de ved denne skabte Tilstande og
Ødelæggelser støde paa betydelige Vanskeligheder.
Nogen Støtte for sin Særaktion overfor Riget har
Bayern forøvrigt heller kke faaet i de andre — ogsaa
mere »demokratiserede« — Enkeltstater af Betydning:
Sachsen, Wtirtemberg, Baden og Thiiringen. Herfra
har der, ogsaa under Højtideligheden i Rigsdagen i
Anledning af Forfatningens Treaarsdag den 11. Au-
gust, lydt kraftige Røster til Bekræftelse af Rigstro-
skaben, som det bl. a. kom til Orde i Badenseren,
Statspræsident Plummels Udtalelser om, at alle
Sydtyskere elsker deres snævrere Hjemstavn, men
»Deutscbland iiber alles«. Sangen herom er i stigende
Grad bleven Nationalsang i Overensstemmelse med,
hvad den udtrykte ved sin Fremkomst i Fyrrerne, idet
den da tilkendegav, ikke at Tyskland skidde her-
ske »iiber alles in der Welt«, men at det for en Tysker
skulde gaa forud for alt og da i Særdeleshed forud
for den enkeltstatlige Separatisme, i hvilken den tyske
Nation da var splittet.
Men den hele Konflikt opruller dog paany det gamle,
historiske Spørgsmaal om det tyske Riges Samling og
Enhed. Det vil i Øjeblikket praktisk sige: Vil d e
franske Bestræbelser for at splitte det
kunne lykkes?
Det har jo gennem Aarhundreder været fransk Po-
litiks Kongstanke at beherske Rhinen og holde, hvad
man kan kalde Tyskland, nede i en Tilstand af Svag-
hed og Splittelse. Den franske Revanchetanke i vor