Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1999, Blaðsíða 95

V Nordic debate in the period of Scandinavianism
75
Keyser’s opinion on the provenance of the Eddie poems tumed out to
be more consequential than his views on their age. His dating excluded
an Icelandic origin, and he further put forth four reasons why they could
be neither Danish nor Swedish. First and foremost, the language of the
poems is Old Norwegian; it is not excluded that some of the poems may
have originated in a period before the Nordic languages had split into
different variants, but in this case the question of their homeland is
pointless, the three nations still being a unity. Secondly, the poems tell
myths and legends in a form that differs from the Danish variants found
in Saxo. Thirdly, the descriptions of nature found in the poems refer to a
harsh mountainous country. Finally, some poems refer directly to Nor-
way, Hyndluljod by its historical content, and Atlamål by its title, in
grænlenzko, generally taken to refer to “Grønland or Grenland in Fower
Telemark” in Norway.11
11 “Endnu kan et Spørgsmaal med Hensyn til Eddasangene opkastes, hvilket her ikke kan
lades uberørt, og dette er, hos hvilket af de tre skandinaviske Folkefærd, hos
Nordmændene, Svearne eller Danerne, de ere digtede. Om Island kan her, efter
hvad tidligere er anført, ikke blive Tale, da Sangene maa antages for ældre end dette Lands
Bebyggelse. Til Besvarelse af dette Spørgsmaal kan man anføre Følgende: - 1) Sproget i
Digtene er det gammelnorske, det Sprog, som i en historisk Tid og paa den Tid, da en
Literatur i det fremstod, beviisligen var eiendommeligt for Norge og sammes Bilande,
men afvigende fra det daværende svenske og danske. Skulde man antage, at noget af
disse Kvad var digtet udenfor Norge, i Sverige eller Danmark, da maatte dette være
skeet i en Tidsalder, da endnu Sproget i sin gammelnorske Form uforvansket levede hos alle
de tre Grene af den skandinaviske Folkestamme. Men da kommer man - forudsat
naturligviis, at en saadan Sprogeenhed i Folkestammen nogensinde efter dens Indvandring
i Norden har fundet Sted, hvilket jeg forresten, som forhen yttret, er tilbøielig til at tro - op
i en Tidsalder, da det er vanskeligt, om ikke umuligt, at skjelne de tre nævnte Grene af
Stammen fra hinanden, da de skandinaviske Folkefærd neppe selv havde noget Begreb om
Forgreningen eller hver enkelt Greens Begrændsning; thi det var jo egentlig de tre nordiske
Rigers Oprettelse, som først gav denne Begrændsning Skarphed og saa at sige gjorde den
bemerkelig for Folkestammen selv. Her tabe vi altsaa enhver Ledetraad, hentet fra Folke-
eiendommeligheden, og det vilde under en Forudsætning som den anførte være unyttigt at
gruble over, om et Digt var forfattet paa Haalogaland eller i Skaane, da det dog var sikkert, at
de nordgermaniske Beboere paa begge Steder i Grunden regnede sig for eet Folkefærd i
videre Betydning. Antager man derimod, at Digtene ere bievne til i en Tidsalder, da de tre
Grene af den skandinaviske Folkestamme allerede havde begyndt at skjelne sig fra hinanden
ved Sproguligheder, om end ikke ved bestemte politiske Grændser, da maa naturligviis
Digtene i sin nuværende Form antages at have hjemme hos den Green af Stammen, med hvis
Sprog de tale, altsaa hos den norske. -2) Digtenes Fremstilling baade af Asamytheme og
af de heroiske Sagn stemmer ganske med den Fremstilling af samme, som gjenfindes baade
i de norske Skaldeverker og i de norske historiske Sagn fra Hedenold; hvorimod man i de
gamle danske Sagn, der ere os bevarede hos den danske Historieskriver Saxo Grammaticus,
finder flere af dem forskjellig fremstillede, til Exempel Baldersmythen og Sagnet om