Læknaneminn


Læknaneminn - 01.07.1964, Blaðsíða 8

Læknaneminn - 01.07.1964, Blaðsíða 8
8 LÆKNANEMINN lunde alle amerikanske læger, der har denne opfattelse Da jeg op- holdt mig i USA i nogle máneder for ti ár siden og fik lejlighed til at besoge mange hospitaler tværs over kontinentet, spurgte jeg sá godt som alle læger, jeg kom i kon- takt med, om deres mening i denne sag. Det var mit indtryk, at om- trent halvdelen mente: altid for- tælle den nogne sandhed, medens den anden halvdel sagde: jeg for- soger, sá godt jeg kan, at skjule for patienten, at han har cancer. kíáske er befolkningens mentali- tet forskellig i de forskellige lande. Det er sá sporgsmálet, om det er befolkningens syn pá sagen, som pávirker lægernes stilling, eller det er lægernes synspunkter, som be- stemmer befolkningens stilling- tagen til disse problemer? Jeg vil gerne tillade mig at for- tælle en lille historie, som gjorde et dybt indtryk pá mig: En kvinde i fyrrerne blev ind- lagt hos dr. Huggins i Chicago til behandling af metastaser efter brystkræft. For vi gik ind pá stuen, spurgte jeg ham: „Vil De fortælle denne patient, hvorledes stár til med hende?“ Han svarede: „Lad os nu se, hvor meget patienten aller- ede ved.“ Efter at vi havde hilst pá patienten spurgte Huggins: „De kommer fra en anden stat, og hvorfor er De blevet indlagt her?“ hvortil patienten svarede: „Jeg havde kræft i brystet, og den er blevet fjernet. Nu siger min læge, at jeg har fáet metastaser i ryg- söjlen. Jeg er kommet hertil for at se, om De kan gore noget for mig.“ Dette var sagt sá ligetil, uden spor of frygt. Hvad er grunden til denne frygtloshed ? Det er mit ind- tryk, at amerikanerne er mere religiose end vi nordboere i al- mindelighed er. Kunne det máske være en forklaring, eller en af for- klaringeme, pá denne efter min mening umádelige tapperhed? Hvorom alting er, denne indstill- ing fra patientens side gor natur- ligvis alting meget nemmere for lægen. I The University of Minnesota Medical Center fortæller de næsten alle patienter, hvad de fejler, ogsá cancerpatienter. For ét ár tilbage blev der lavet en opgorelse i den hensigt at finde ud af, hvad can- cerpatienterne selv mente om denne fremgangsmáde. I den foste gruppe var der 298 patienter, som mentes at være hel- bredt for cancer i mave og colon- rectum. Ved efterundersogelsen rádede 93% i denne gruppe til at fortælle diagnosen. Den anden gruppe bestod af 101 patienter, som lá pá et særligt af- snit for patienter med uhelbrede- lig kræft. Af disse var 9 patienter for dárlige til at kunne tage stilling til sporgsmálene. Af de 92, som kunne besvare, mente alligevel 87%, at det havde været en fordel at fá fortalt diagnosen. Man onskcde endvidere en rede- gorelse for, hvorfor patienterne mente det fordelagtigt at fá diag- nosen at vide. Svarene er interes- sante (se tabel 1). Der var altsá 93% i den forste gruppe og 87% i den anden, som mente, at lægerne burde informere patienterne om diagnosen. Disse hoje procenttal af fortæl-patienter siger dog efter min mening ikke alt. For de psykiske lidelser hos de andre, 7 og 13% respektive, som har ment, at lægerne burde skjule diagnosen, kan meget vel have været sá store, at de gor det ube- rettiget at fortælle alle patienter i flæng.

x

Læknaneminn

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Læknaneminn
https://timarit.is/publication/1885

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.