Atuagagdliutit - 13.08.1953, Blaðsíða 4

288
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 17
statsminister Erik Eriksenip
kalåtdlit nunåta radiuane oxausé 31. juli 1953
kalåtdlit nunanut tikerårnigssara agsorssuaK
Kilanårisimavara.
pingårtumik nkiune kingugdlerne suliåka
avKutigalugit aperautit åssiglngitsut kalåtdlit nu-
nånut tiingassut påsiniarsinaussarsimavåka, ki-
siånile måna tikitdlugo nangmincK misigissat tu-
nuleKutsisinaunerat pingitsortariaKarsimavdlugo.
suname angnerpåmik misigisimavara ?
apei’Kut akisavdlugo sapiupunga. ingerdlaor-
titdluta sermerssuaK Kulåukavtigo nunap angi-
ngårssusianit ingmikutdlo itumik kussanaute-
Karneranit tamavta sunerneKangårsimavugut, ag-
dlåt navsuiarneKarsinåungitsumik. nangminerme
misigissagssauvoK.
neriutigisimagaluarpara aussamåna landsrå-
de nåmagtorslnåusavdlugo. kisiånile børnelam-
melsimik nåpauteKarnerup landsrådip atautsi-
minigsså kinguartineKartitariaKalersiniavå, tai-
besøg. Selvsyn og selvoplevelse er nu engang af
uvurderlig betydning for dem, der skal træffe
afgørelsen, ikke mindst, når det gælder forhold
som de grønlandske. Det har jeg erfaret i disse
dage!
*
Udviklingen i Grønland har i årene op til
krigens slutning været rolig og jævn. Men i over-
ensstemmelse med de ønsker, som jo navnlig er
kommet frem fra grønlandsk side, er det grøn-
landske samfund nu inde i en stærk udvikling.
Denne udvikling kan vel sammenlignes med
Vesteuropas i industrialiseringens årtier. Der vil
altid være overgangsvanskeligheder forbundet
med omstilling af erhvervslivet. Jeg føler mig
imidlertid overbevist om, at disse vanskelighe-
der vil blive overvundne, hvis vi alle har viljen
dertil.
Lad mig da slutte med at udtrykke håbet
om, at vi stadig må kunne mødes i gensidig tillid,
så tror jeg, at vi i fællesskab vil nå de mål, vi
har sat os — for Grønland og for hele Danmark.
malo kigsautigissara nåmagsisinaujuagnaersit-
dlugo.
tamatumunga atatitdlugo OKautigerusugpara
ilaKutarit børnelammelsimit — nåpåumit ami-
lårnartumit tamatumånga — erKugausimassut
misigeKatigingåravkit, Kinuvigåvsilo Kularutiger-
Kunago pissortaussut tungåninganit nåpaut ta-
måna ajunårneritdlo kingunerititai migdlisar-
niarneKarmata sutdlo tamaisa atordlugit akior-
niarneKartuåsavdlutik pisinaunerput nåpertor-
dlugo.
åmåtaoK kiingimit niilianitdlo atarKinartor-
ssuarnit asangnigtumik inuvdluarKutisavavse.
atarKinartorssuit kalåtdlit nunånik inuinigdlo ta-
kungnigsimanertik nåpitsisimanertigdlo nuånå-
rutigingårdlugit erKainiartarpait, uvavnutdlo
oKarput angalanertik tamåna KaKUgulunit encai-
majuåsagivtik.
sorssungnerssup kingornatigut kalåtdlit nu-
nåta uvdlut avdlångulerfit iserfigisimavai, tama-
tumanilo pisimassut pingårnerssaisa ilåt aussa-
måna pisimavoK. tåssane inatsisit tungaviussut
crKarsautigåka. imatut issigåra inatsisit tunga-
viussut avdlångortitaunerat angnertumik kalåt-
dlinut inuiaKatigingnut pingåruteKartoic.
inatsisit tungaviussut nutåt suliarineråne
nuånårutiginerpaussama ilagisimavåt isumaKa-
tigigdluinarneKarmat kalåtdlit nunåt Danmarkip
ilåtut naligititauvdluinalisassoK. kikut tamat tu-
ngånit pingårlineKartoruj ugssusimavoK inatsisit
tungaviussut nutåt perKussumik ilaKasassut er-
sserKigsumik navsuitsumigdlo aulaj angissumik
inatsisit tungaviussut Danmarkip nålagauvfiane
ingmikortunut tamanut atortussut.
, påsingitsornaviångilarse Kimagsauteru j ug-
ssusimangmat inatsisinik tungaviussunik sulissu-
tigingnigtut isumaKatigivdluinardlugit landsråde
taimatutaoK isumaKarmat. uvdlumilo landsrådi-
mut ilaussortaK Augo Lynge ingmikut Kutsavigiu-
mavara OKautsinik kussanartunik oKauseKardlu-
ne sujorna landsrådip atautsiminerane landsrå-
dip inatsisinik tungaviussunik suliaKartunut isu-
maKatauncra nalunaerutigingmago. taimane