Atuagagdliutit - 13.08.1953, Blaðsíða 28

312
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 17
over i privat drift. Det ville derfor være på sin plads,
om sådanne virksomheder allerede nu kan antage grøn-
landske lærlinge, f. eks. cementfabrikerne. — Privat
boligbyggeri er nu også sat i gang ved danske hånd-
værkere og firmaer. Dette vil også medføre, at en stor
del af de lånebeløb, som private låntagere skal betale,
bringes hjem til Danmark uden at have nogen økono-
misk betydning i det daglige liv heroppe. — Det vil
med andre ord sige: Vi skal kun drage nytte af de ma-
terialer og færdiggjorte anlæg, som bliver i Grønland.
Dette forhold bør man derfor tage hensyn til, for at
staten kan yde tilskud til produktpriserne og arbejds-
lønnen i Grønland.
Når folk er bedre økonomisk stillede, bliver deres
interesse større i oplysningsarbejdet, de får bedre for-
udsætninger for at kunne drage nytte af oplysnings-
arbejdet, de kan følge med i arbejdet og kan medvirke
dertil. Men selvom man bliver ved med at pumpe op-
lysning ind i den grønlandske befolkning uden at kunne
udrydde fattigdommen, vil de midler, der anvendes til
arbejdet, altid være til ingen nytte. Oplysningsarbejdet
er et arbejde i kædeformation og bliver aldrig fuldendt,
og der sørges altid for, at der er tilstrækkelig arbejds-
kraft i denne arbejdsmark. Trods det er der steder, som
savner del vigtigste grundlag for oplysningsarbejdet,
nemlig skolelokaler, som om de er ved at gå i glemme-
bogen. At et sådant forhold virker nedbrydende for be-
folkningen, er selvfølgelig ikke underligt. Man regner
kavfe tamatigut Richsimik akussarniaruk
sikkert altfor meget med nedlæggelse af de mindre ste-
der som beboelse, men det sker ikke for dem allesam-
men.
En husholdningsskole har været planlagt i betænk-
ningen af 1946, og lærernes nedsatte udvalg dengang
har stillet det forslag, at en husmoderuddannelse til-
knyttes efterskolerne som et særligt fag. Forslaget er
tiltrådt af flertallet i landsrådet. Jeg var dengang næsten
det eneste medlem i landsrådet, som var fuldstændig
imod dette forslag, og jeg er nu som dengang af den
mening, at lærernes standpunkt ikke bør være det af-
gørende i denne sag. Vi kunne have haft to hushold-
ningsskoler i dag.
Et grønlandsk folketingsmedlem bør nøje orientere
sig om forholdene i Østgrønland og interessere sig for
østgrønlændernes levevilkår og for deres muligheder.
Landsrådet bør også arbejde med i denne sag ved at
sende en mand, som er kyndig i de grønlandske erhverv,
og som ved selvsyn kan bese forholdene i Østgrønland
og derefter afgive rapport, for at man i landsrådet og
i folketinget kan danne sig mening om, på hvilken
måde en ophjælpning kan ske.
Jeg håber, at vælgerne har sat sig ind i min program-
udtalelse, som er trykt i „Kamikken", og som er uddelt
som særtryk, fordi nærværende udtalelse er fremkom-
met på grundlag af det første. Efter min personlige
mening tror jeg, at de af mig nævnte opgaver er af den
mest aktuelle betydning for befolkningen i dag og der-
for bor søges gennemført før andre planer. Der kan
gives mange løfter, men vi kan ikke blive ved med at
give løfter, hvoraf mange har været planlagt i forvejen,
og hvoraf andre kan opnås ved selvstændig initiativ
fra befolkningens side, og ikke fra staten. Men opnåelse
af sådanne planer på et solidt grundlag kan først ske,
hvis landets befolkning er mere økonomisk ligestillet
til selv at kunne være med til at tage opgaverne op i
Grønland.
Klaus Lynge er indforstået med at blive opstillet
som min forste stedfortræder. Jeg er glad for, at min
første stedfortræder er fra Julianehåbs omfattende di-
strikt. Vi har arbejdet sammen i landsrådet. Klaus
Lynge er som bestillingsmand bekendt med bestillings-
mændenes vanskeligheder, og han er godt kendt i det
politiske arbejde.
Anlhon Petersen er også indforstået med at blive
opstillet som min anden stedfortræder, og jeg har mod-
taget delte tilbud som en stor tillid lil mig. Det er mig
en stor glæde at have denne vidt kendte fisker som
stedfortræder. Jeg er overbevist om, at Anthon Peter-
sen, bestyrelsen af fiskeres og fangeres landsforening
i Grønland og jeg godt kan arbejde sammen i forståelse
med hinanden. I denne sag må fiskerne derfor yde en
god støtte.
Herefter er jeg, hvis jeg skulle arbejde i folke-
tinget, overbevist om, at gode kræfter vil stå bag mig.
Da jeg i de forløbne år har haft min store del i det poli-
tiske arbejde, føler jeg mig forpligtet til at sætte mig
endnu dybere ind i dette arbejde til fordel for os alle.
Peter Nielsen.