Atuagagdliutit - 13.08.1953, Blaðsíða 9

nr. 17
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
293
nunap inuisa ingmingnut ilisareKatigingnerunig-
ssåt nuname sulinerup ataKatigingnerunigssånut pissa-
riaiiardluinartut ilagåt. tåssanilo naniniartariaiiardlune
iluarsartussinigssaK ilaKutarit, ikingutigit, jpcKatigit, il.
il. ingmingnut ataKatigingniarnermingne ajornångine-
russumik avKutigssarsiuniarnigssåt, nalungikaluarpara
landsrådimit tannina uparuarneKarérsimassoic itika-
lauvdlunile, unigtinagule nåmagsissaKarfiginiartariaKar-
poiv. kikut nunavtine angalassariaicartut, ilaKutat, iki-
ngutit, peiiatigeKatit ornigkumavdlugit imaluijit atåssu-
teKarfigiumavdlugit, tamatigut nålagkersuissunut séritu-
miarKårtariaivångitdlat, taimåituartitdlugo kalåtdlit
nangminérsinaussutut misigissuseKaleriartornigssåt nå-
lagkersuissut nangmingneK nivdlerratigiuagåt pileriar-
tornaviångingmat, måssa anguniagagssat pingarnerit ila-
givdluinaraluaråt.
Danmarkip ilåne inussutut misigissusciiarneK nu-
navtine piviussumik pilcriartusagpat påseicatigingneru-
jartortariaiiarpoK, kisalo nunavtine Danmarkimilo inuit
tåukunanc pissutsinik åssigingitsunik påsissaKarneru-
ssariaKarput, nålagkersuinerup tungåinågut pinatik,
åmale uvdluinarne inuncrmc inuit atugåinik åssigingit-
sunik ingmingnut påsissaKaKatigingnerussariaKardlutik.
åssigingitsut ataKatiglssutausinaussut taigorneKarsinau-
galuarput, sordlo inusugtune agdlagfigeKåtåuneK tai-
maeKatailo inoKatigigtut misigissuseKalersitsiartorsi-
naussut takorusuinermik pilersilsisinaussut ilungersua-
lersitsisinaussutdlo tamatumane angussaKarumanermik.
nalungilarpuine ikigtujungnaertut Kavdlunåt inusugtut
avdlatdlo akeKångitsumik kalåtdlit nunåta dcpartemen-
tianit inaunga angalatitaussarmata, tamatumanilo iluar-
sartiississarnerup åssingajånik måne åma pissoitartaria-
Karpoiv. inusugtut iliniariartortuinåungitsut Kavdlunåt
nunåt takussaiiarfigissariaKarpåt.
sordlo oitarérsunga suliagssat sumut tungassunerc
ingmikortiterdlugit taiguiniarnanga, taimåitumik oKåi-
narniarpunga nangminérdlutik sussumigdlunit inutig-
ssarsiuteicartut ajornartorsiutaisigut tamatigut ikiorser-
niartariaKarput, pingårtumigdlo ajornåinerussumik pi-
lertornerussumigdlo tunissiveKalernigssånut, månaine
tunissiniartarnerup ajornartorsiutaisigut akigssarsiag-
ssaraluaK mikissungitsoK ånaineKartarmat, kisalo nang-
minérsinauleriartornigssamut avKiitigssarsiuniartaria-
Kardlutik, tamatigut handelip KanoK iliorniagssamårne-
rinainut utaritiudinartariaeriinigssamut. peKatigit sussut
suliniarneråne tapersersortuartariaKarput tamåna nang-
mincrsinauleriartornigssamut avKutigssauvdluarmat,
avativtinit ikiorserneKarnigssaK utårKiuåinarnago.
atorfigdlil mingnerit sulissartutdlo pivdlugit ang-
nertunerussumik oitauseKarnanga navsuiauteKarnanga-
lo oKåinåsaunga, tamanit naluneivångilaK tamatumane
suliagssaK soKUtigiuartusimagavko, sulilo avdlångungi-
lait, iluarsiartorneiiarnigssamigdlo suliagssaK ingerdla-
tiniarneKåsangmat, akigssarsianik åssigilersitsiniarni-
kut, imåingitsumik Kavdlunåt månamut akigssarsiåt ka-
låtdlit akigssarsiånut migdlisitdlugo, pårdlagtuanigdle,
åssigingmik akigssarsiaicartitsiniarnikut. alausiuvugu-
migoK Kavdlunånut inugtauvdluta, Danmarkivdlo amtia-
ne najugaKardluta.
tamatigut arnat peKataunigssåt puiungilara, åma-
lumc naluneKångilaiv ukiune ardlalingne arnane suli-
niarneK tapersersugariuarsimagavko. nuanårutigåralo
takuvdlugo ukiut mardlugsuit matuma sujornagut tama-
tumunga akerdliussutut oicautigissariaKarnerussut påsi-
ssaKalersimangmata programimingne ilånguniånguar-
dlugo.
Danmarkimut amtingornivtigut landsrådip nunav-
tine sulinerme oiiartugssaoicataunera mingnerulcrsina-
versårtariaKarpon, Danmarkime amtsrådit sulineråtut
pissuseKalerKunago, apericutinutdlo tamatigut oivausig-
ssaKaKataunera pingitdluinartariaicarpoK.
Kinersissugssat Kinuvigisavavse, landsrådimut ilau-
ssortat akornånc taiguiniaicinase, tåuko autdlartitagssåi-
nik Kinersiniånginavta. tåukume inatsissartut kalåtdlit
nunåt pivdlugo udvalgine mardlungnik autdlartitaKarér-
put, tåuna nåmaginiardlissuk, imailerKunago folketingi-
mut ilaussortagssaiv landsrådimit oKariartorluinångu-
sassoK. landsrådip ilaussortagssånik Kinersiniångilagut,
minavdle imiisalo tamarmik (uitdlarlitagssdinik.
tåssa Kinersissugssanut atarKinartunut kikiinutdlu-
nit taigorneKarnigssara Kinutigalugo Kinigauniarnivne
OKautigiumassåka. tamavse kinaussunga nalungilavsinga..
Jorg. N. P. Chemnilz.
Jørgen Chemnitz
Tolk, fhv. landsrådsincdlcm
Suppl.: i) Klaus Lynge, Julianeliaub — 2) NielsHainmcken,Godthaab
I Godthåbs ugeblad „Kamikken” nr. 30 har jeg
gjort rede for mit program, og formentlig har allerede
mange i den sydlige valgkreds gjort sig bekendt her-
med. .leg var dengang kun ansøger om at komme i be-
tragtning ved kandidatopstillingen.
Nu, efter at jeg har modtaget opfordring fra „Grøn-
landsposten" til atter at opridse mit program, er der
sket det, at jeg fik det fornødne antal stillere til at blive
opstillet som kandidat. Dette har naturligvis ikke ændret
de synspunkter, jeg gjorde rede for i den nævnte arti-
kel, men lad mig gentage, at mine suppleanter er 1.
kredsdommer Klaus Lynge, Julianehåb, 2. handelsfor-
valter Niels Hammckcn, Godthaab. Ingen af dem behø-
ver nøjere omtale, de er velkendte begge to, og desuden
er pladsen i „Grønlandsposten" begrænset.
Når man ønsker at blive valgt, er det ganske natur-
ligt, at de første tanker, man gør sig, kommer til at
dreje sig om, hvad der er ens pligt i arbejdet for landet
og dets befolkning, hvilken indsats, der kan gøres for
at opnå de bedst mulige forbedringer af forskellige
forhold til lettelse af befolkningens daglige liv.
Når jeg har ladet mig opstille, så er det fordi jeg
vil fole mig forpligtet til helt og holdent at udfore dette
arbejde for Grønland, baseret på det kendskab og den
forståelse, jeg har hertil. Jeg er klar over, at der venter
folketingsmanden mange forskellige opgaver, og det vil
føre for vidt at komme ind på detaljer i den forbindelse.