Atuagagdliutit - 13.08.1953, Blaðsíða 15

nr. 17
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
299
ssamut sulcKatigigdlualernigssamutdlo ama avKutausi-
naungmat.
Elias Lauf naggasivoK:
— kialo puigorsinaunerpai atorfigdlit fastlejetdlo
ajornartorsiutail kikugaluartutdlo iluaKutaussumik su-
liaKartut ancrsåkut timlkutdlo Itumik avdlatdlo sulivfe-
icarfingne åssiglngitsune namagsissaKardluardlutik su-
lissut; tamarniingme erKaimaneitåsaput.
»folketingimut ilaussortångortugssap suliagssaisa pi-
ngårnerpåt ilait tåssa isumersutit ajungitsut kalåtdlit
nunåne sulinigssamut isumaliutigssianltut, avdlatdlo
ukiut ingerdlanerine suliagssångortitaussartugssat piviu-
ssungortiniagagssat inatsisiliortut suleKatigalugit.
Kåumarsagaunikut suliniarneK pingårtumik Avang-
nåne nukingiutariaKalerpoK, tåssanilo sulinerme ator-
tugssat pitsaussut pigssarsiariniartariaKalerput sapingi-
samik piårlumik niuvertoKarfingmiut kisimik pinatik
asimioKarfingmiiitaordle iluaKutigssanut.
naggatågutdlo lånersissugssat kajumigsårumavåka
KinerKuvdlugo angut arnardlunit tamanut isumavdlu-
tausinaussutut isumaKarfigissartik.
Elias Lauf.
Elias Lauf
Præst, fhv. landsrådsmedicin
Slippi.: i) Hendrik Olsen, Upernavik - 2) Knud Abeisen, Egedesminde
I „Budstikken", der er udsendt af ungdomsforenin-
gen i Egedesminde har den grønlandske folketings-
kandidat Elias Lauf efter en kort indledning skrevet
følgende:
— Den nye tid indledes med fiskeriet som det vig-
tigste på sin dagsorden. Det er jo klart, fordi fiskeriet
efterhånden er blevet til et yderst vigtigt erhverv og
bliver sandsynligvis landets hovederhverv. Det må støt-
tes og oplijælpes effektivt af alle dem, der har med
regeringen at gøre. Økonomisk balance er jo nerven i
ethvert lands eksistens og udvikling. Men det er ikke
nok at modernisere denne erhvervsgren alene og lade
de andre forfalde. Hvad med sælfangsten i Nordgrøn-
land, hvor forholdene er endnu værre. Denne erhvervs-
gren fortjener at få lige så megen støtte som den anden.
Her gælder det om at finde udveje, der kan bringe
sælfangsten op på den samme højde som nordmændenes
°g de andre nationers, der driver sælfangst. Lad os
ikke være bange for delvis modernisering også på sæl-
angstens område. Tiden har vist, at dette har været
mere til gavn end til skade for fangerne. Når man ser
nærmere på tingene, så viser det sig, at produktionen
dårligt kan sættes op sålænge den opvoksende ungdom
'Ted forskellige steder går uden ledelse, der kan vej-
lede dem, når chancerne er inde.
Kolonier bliver til byer o.s.v. Det kan ikke undgås,
al der dukker nye problemer op med tiden. Arbejder-
slanden vil også komme til at gøre sig gældende. Ar-
bejdsløsheden er allerede følelig ved kolonierne blandt
den arbejdende befolkning, navnlig om vinteren. Der
må søges al skaffe beskæftigelse for at komme den ledig-
gang, som er en af samfundets værste fjender, til livs.
At forholdene stadig er meget ugunstige for landets
egne til at begynde på noget privat, kan man heller ikke
se bort fra. Der må gøres noget for det, så grønlænderne
kan dygtiggøres og udvikle deres særlige evner i en-
hver henseende.
Elias Lauf omtaler de store udgifter, der er forbun-
det med erliververnes fangst og kommer ind på erstat-
ningsspørgsmålet for tab af redskaber, uventet misfangst
m. m.. Han berører arbejdsløsheden under mørketiden
og foreslår erstatningsordning indført i Grønland og
støtte til familier, der mister forsørgere o. 1. Elias Lauf
fortsætter:
De ensomme gamle, véltjénte og all for tidlig
opslidte og invaliderne må tit ligge til byrde eller være
hjemløse. Man kan ikke være bekendt i et ordnet sam-
fund at lade sådanne mennesker leve deres gamle dage
i elendig tilværelse uden kærlig omsorg. Socialrelfær-
dighed er jo en del af kristendommen.
Folkeoplysningen. Vi nordgrønlændere trænger til
et sådant arbejde mere end noget andet sted her i Grøn-
land. Det har vi også mærket gang på gang ved flere
forskellige lejligheder til vor store forlegenhed. Det må
vi gøre os klart. - - Omlægning af skolearbejdet, som
efterhånden overtages af fagfolk efter nyordningen i
Grønland må hilses med glæde og videreføres i godt
samarbejde med kirken og slottes på bedste måde. Og
her ikke at forglemme skolebespisningen, som kun har
været praktiseret ved kolonierne. Den skal søges gen-
nemført også ved alle skoler i distriktet i vintermåne-
derne. — Hojskolebevægelsen. En sådan skole til unge
mænd og kvinder til almenoplysning findes ikke her-
oppe. Men det er en af de bedste anstalter, der kan give
befolkningen hurtig, almen, alsidig, sund oplysning og
moralsk udrustning. Den har betydet meget i Danmark
blandt landbefolkningen og har fostret mange gode og
betydelige mænd og kvinder. En sådan skole trænger
vi meget til nu tildags. Bestræbelserne herfor fortjener
støtte i højeste grad. - Uadiofonindsendelsen er en af
de bedste midler, man har, til oplysningsarbejdet og
bestræbelserne for dens udvidelse og forbedring må
fremskyndes. - - Litteratur. Læselysten blandt grønlæn-
derne bliver større og større. Men man mangler bøger
at læse. Der findes ganske vist ikke så få danske bøger
i bibliotekerne til låns, men de er utilgængelige for al-
menbefolkningen, der ikke kan dansk. Det er forkert.
Lad os få mere af gode oversættelser af danske bøger
med underholdende, opdragende og oplysende indhold.
Sådan gør man også i Danmark med udenlandske bø-
ger, fordi almenbefolkningen der heller ikke kan mange
fremmede sprog. På den måde får man lejlighed til at
lære andre nationers tankegang at kende og horisonten
udvides derved. Der må arbejdes på, at forfatterskab
også bliver en levefod heroppe.
Elias Lauf kommer ind på forbindelsen med Dan-
mark og gør rede for sin opfattelse, at Grønlands lige-
stilling med Danmark må betyde et øget rejsesamkvem
mellem Danmark og Grønland, også når det ikke drejer