Atuagagdliutit - 13.08.1953, Blaðsíða 24

ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 17
.‘508
kutdle pingårtitdluinarpara nugtcrumassut perKigsimi-
ssuteivarfigilisångisamingnik iluarsartussivigineKartar-
nigssåt.
inatsissartune ilaussortaKalcrnigssaic pingårtutut
crKarsautigigaluartitdlugo puiusångilarput landsrådeica-
ravta suliagssarpagssuarnik sulissuteKarsinaussunik.
landsrådit sulinerat inatsissartunut ilaussortaKalernivli-
gut migdlisineKåsångilaK, landsrådit sulissausertik pigl-
nåsavåt ineriartortinåsavdlugulo. agdlame isumaKanga-
jagtarpunga nunavtine inatsissartunut ilaussortaussug-
ssat landsråde partimigsut tunårtarissagssamigtut issigi-
ssariaKaråt.
sulissutiginiagagssat avdlat laigorneKarsinaugaluar-
tut oKauseriumassavnut naggatigititdlugo måna OKauti-
giniarpara: kalåtdlit nunåne nunaKartut tamarmik su-
leKatigigdluarnigssåt inatsisitdlo nåpertordlugit pissag-
ssaKaKatigingnigssat pingårtitdluinarpåka. Danmarkip
nålagauvfiata iluane åssigingitsune nunaKartut åma åssi-
gingitsunik atorfeKardlutigdlo inutigssarsiuteKartut
avigsåriartulisagaluarpata tamåna kalåtdlit nunåta inui-
nut taima amerdlångitsigissunut ineriartornigssånutdlo
ajoKutauginåsaoK. pingårtitdlugo sulissutiginiagagssa-
rårput suleiiatigingnikut perivingnartumik ineriartor-
nigssaK, taimåitumik agssortuissuvunga nålagkersuineK
tungavigalugo nåmagsineKarnigssamingnut tungaveKå-
ngitsunik neriorssuininartunut taimalo inoKatimingnik
Til FESTDAG OG HVERDAG
(cTrlsbeirti
- den ejae
fjatrue
(fyrfcr-
den
jiefleru/e.
u/d tfxjtc
(V.
r/
tåmarsårinartunut, amalo inungnut aserorteriniåinar-
dlutik kisiåne ineriartutigssanik taortigssaivartitsinatik
suliniartunut.
Kinigagssat issigigåluardlugit åma ungatinguanitut,
tåssa sivnissugssat, ltanoK pissoKariåsatitdlugo taortig-
ssat, issigissariaiiarput. sivnissugssaråka Kristoffer
Lynge, ukiorpagssuarne landsrådime sulinermigut
malungnauteKardluarsimassoK, taimatutdlo Atuagag-
dliutinc radiumilo pissortaussutut sulinermigut. palasip
nulia Kirsten lløegli, arnaic malungnauteKardluartoK
l)ikorigsordlo, nunavtinime arnat ama puiortariaKångi-
lavut. tåuko tamarmik nunavtine ilisarisimaneKardluar-
put, åmalo tamarmik matumunåkut sagdliussuteKarput:
kalåtdlit danskitdlo oKausé åssigingmik atorsinaugami-
kik. åmame tamatuma pingassusia KiviartariaKarpoK.
taimailivdlunga icinersissugssanut sarKumiupunga.
Frederik Nielsen.
Frederik Nielsen
Efterskoleforstander, landsrådsmedlem
Slippi.: 1) Kr. Lynge, København - 2) Kistaraic lløegli, Nanortalik
Hvad havde jeg tænkt mig at arbejde for, da jeg
gik ind på at lade mig opstille som folketingskandidat?
Jeg har haft lejlighed til at fremsætte mit program i
hovedpunkter, og jeg skal nok benytte denne lejlighed
til uddybelse af hovedpunkterne.
Ved Grønlands faste indlemmelse i Danmarks rige
gælder Danmarks riges grundlov også i Grønland. Jeg
agter at påse, at bestemmelserne i grundloven over-
holdes, hvad rettigheder og pligter angår. Ved at sige
dette tænker jeg mest på paragraf 71—73 i grundlovens
kap. 8, bestemmelserne om ukrænkeligheden af den
personlige frihed, bolig og ejendom. Vi ved, at det er
sket, at myndighederne ikke altid har respekteret men-
neskets person, bolig og ejendom. Det er sket, at myn-
dighederne — under påberåbelse af deres ret — har
misbrugt grønlænderens autoritetstro. Men, nu ved
hjælp af grundlovens gyldighed i Grønland, kan vi for-
svare vore rettigheder som borgere i Danmarks rige.
Til gengæld må vi være forberedt på at leve under de
pligter, som grundloven pålægger os.
Jeg agter at have opmærksomheden henvendt på
styret af Grønland, at påse, at myndighederne træffer
bestemmelser i henhold til lovene og sørger for, at bor-
gerne får deres rettigheder opfyldt. Man har lagt mærke
til, at opgaver, der vedrører administrationens gang ofte
må løses forud for de opgaver, der er nødvendige for
befolkningens bedste. Dette har jeg berørt under mit
arbejde som landsrådsmedlem.
Erhvervene i Grønland må man se at fremme med
erhververnes bedre og flere indtjeningsmuligheder og
fortjeneste og udviklingens sunde samfundsmæssige be-
tydning for øje. Jeg har kendskab til, hvordan folke-
tinget arbejder for erhvervenes fremme, ligeledes til,
hvad der opnås ved forhandling mellem sælger og kø-