Atuagagdliutit - 13.08.1953, Blaðsíða 27

nr. 17
ATUAGAGDLIUTIT ~ GRØNLANDSPOSTEN
311
iluanårutigislnaussåinigdlo soKutigissaKartussaria Kar-
(llunc. tainatumunga landsråde åma suleKataussariåita-
raluarpoK angumik kalåtdlit inutigssarsiutåinik påsisi-
massaKartumik autdlartitaKarnikut pissutsinik misig-
ssuissugssamik nalunaeruteKartugssamigdlo sukut ikior-
sertariaKarnere landsrådimit folketingimilo ilaussorta-
mit påsisimavdluarneKarKUvdlugit.
lvinersissugssat neriugfigåka sujunertarissavtut
oicauscrissåka „Kamikkén“ime naidsimassut ingmikut-
dlo naKitångordlugit avguåuneiiarsimassut atuardlugii-
dlo påserérsimåsagait tåuko tungavigalugit mauna oKau-
serissåka sarKumiukavkit. uvanga nangmineK isumaga
maligdlugo suliagssat sujuline erieartugkåka sagdlerpau-
ssugssatut issigåka taimåitumigdlo sujugdliutdlugit nå-
magslniartariaKartitdlugit. neriorssuterpagssusinauga-
luarput, kisiåne neriorssulnarsinåungilagut ilarpagssue
pilerssårutaorérsunik ilaitdlo nålagauvfingmit pinatik
nunavtine nålagkersuissutigut anguniartariaKartunik
inuitdlo nangminerssornikut anguniarsinaussåinik. ta-
måkule anguneKarnigssåt icajangnåinerussumik tiinga-
veKartumik aitsåt pisinauvoic nunap inuc aningaussati-
gut naligingnerulerdlutik nunavtine suliagssanut nang-
minérdlutik peKatausinaunerulerpata.
sivnissugssavtut sujugdlertut Klaus Lynge akuer-
ssivdluarpoK. nuånårutigåra angumik suleitatigerérsi-
massavnik K’aieortup eritåne angnertoidssume sivni-
ssugssaitarama. atorfiligtut mingnertut atugardliutau-
ssartut påsisimavdluarpai politikimigdlo suliaKarnermut
ikugdluarérsimavdlune.
Anthon Petersen sivnissugssama åipåtut akuerssiv-
dluarpoK, tamånalo tatigingningnertut angisutut uvanga
isumaKartipara. usorssisimårutigingårpara aulisartoic
tåuna tusåmassaoKissoK sivnlssugssarigavko. nalungila-
ra Anthon Petersen kalåtdlitdlo nunane aulisartut pi-
niartutdlo peKatigit sujulerssuissue påseitatigigdluta su-
leKatigigdluarsinaussugut, tamatumungalo aulisartoita-
taussut tapérsersutdluartariaiiarput.
tauva nalusångilara folketingime sulisaguma tunua-
tungigssaKardluåsavdlunga tapersersuissugssavnik.
ukiune ltångiutune nunavtine politikimik sulinikut pe-
KataorérsimaKigama misigissuseiearpunga suliaic tamå-
na sule ikuvfigininartariaKardlugo tamavta iluaKutig-
ssavtinik.
Peter Nielsen.
Peter Nielsen
Kredsdommer, fhv. landsrådsmedlem
Suppl.: i) Klaus Lynge, Julianehaab - 2) Anthon Petersen,
Frederikshaab
Når jeg har ladet mig opstille som kandidat til
folketingsvalget, går mit program ud på, al grønlænder-
nes levestandard hæves, og at fuldstændig ligeberetti-
gelse for grønlændere og danske i Grønland opnås.
Hvis programmet nogensinde skal gennemføres, må det-
te gennemfores nu, og enhver vælger må støtte det.
Vælgerne må være klar over, at folketingsvalget i
Grønland ikke har noget med partipolitik at gøre, for-
di vi ingen partier har heroppe. Derfor skal den, der
er valgt til folketinget, arbejde med alle grønlandske
fællesinteresser. Det er en ting, som jeg lægger megen
vægt på.
Nyordningen i Grønland går ud på grønlændernes
selvstændiggørelse og hævelse af deres levestandard på
grundlag af nyordningen. Men lige så snart man tager
skridt til at påbegynde nyordningen, skruer man straks
priserne op på varer og andre materialer, som for en
stor dels vedkommende har stor betydning i det daglige
erhverv. Priserne skal stadigvæk stige, men de planer,
som betinger hævelse af grønlændernes levestandard
ved selvhjælp, er endnu ikke gennemført. Statstjeneste-
mændene i Grønland, hvoraf de allerfleste er danske,
er tilknyttet en meget stærk organisation i Danmark
og kan komme i direkte forbindelse med finansministe-
riet. Vi kan sige, at tjenestemændenes forhold er til-
rettelagt på en sådan måde, at de har opnåel eller kan
opnå den heroppe ønskede levestandard, når vi skal
tænke på de andre beboeres forhold i Grønland. Man
skal derfor først og fremmest arbejde for de folk, der le-
ver under den menneskelige tilværelse, og som derfor
ikke er ligestillede med deres medborgere. Hermed tæn-
ker jeg på de private erhververe, bstillingsmænd og an-
dre lønarbejdende folk. Disse folk bør nu opnå en leve-
standard som oplyste mennesker. Vi kan først blive kon-
solideret som medborgere i et rige ved at blive økono-
misk ligestillede. — Staten bør yde tilskud, ikke som
socialhjælp, men for at afværge prisstop for produkt-
priser og arbejdsløn, sådan som staten gør i Danmark
til erhvervenes udøvelse.
Der må en særlig lov til, som sikrer ligeberettigelse
mellem grønlændere og danske i Grønland. Myndighe-
derne i Grønland bør have større tillid til grønlænder-
ne. De faglærte grønlændere bør have ret til at forestå
de arbejdspladser, hvortil de er uddannet. Lige løn for
lige arbejde, når øvrige forhold er lige, det er vort
mål. Det nuværende bestillingsmandsvæsen bør have en
anden karakter. Danske og grønlandske fagfolk og ar-
bejdsmænd, der har fast bopæl i Grønland, hor orga-
nisere sig i fagforeninger og søge at tilslutte sig fag-
foreningerne i Danmark. Statens virksomheder i Grøn-
land bør være klar over, at arbejdet for fiskerne hænger
ganske nøje sammen med produktionen. Fiskerne ven-
ter hidtil altfor længe med deres reparationsarbejder.
I den nu igangværende opbygning af Grønland
efter et stort anlægsprogram anvendes den grønlandske
arbejdskraft ikke, af den grund al disse anlægsarbejder
engang vil standse, og at grønlænderne ved at blive an-
vendt til disse arbejder ikke skulle være taget bort fra
deres hovederhverv. Men vi må huske, at en stor del af
de bevilgede penge bliver i selve Danmark og derved
får økonomisk betydning for den danske befolkning
og for selve staten. Denne betydning kan vi dog hidtil
ikke få i det daglige liv i Grønland. Det er dog sikkert,
at en del af de arbejder, der foregår heroppe, vil kunne
fortsætte ud i fremtiden i Grønland og kan muligt gå