Atuagagdliutit - 13.08.1953, Blaðsíða 20

304
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 17
af Grønland i to valgkredse. Frederik Lynge anfører
som grunde hertil den lange kyststrækning, som har
gjort erhvervesforholdene forskellige og den dermed
forbundne forskel i levevilkårene og endelig påpeger
han at koncentrationen af administrationen har med-
ført, al nordgrønlændere ofte har følt sig afsondret.
Frederik Lynge kommer ind på den nyere lovgiv-
ning, som har resulteret i, at navnlig udsteds- og bo-
pladsgrønlændere har mistet visse indtægter f. eks. re-
partition, som tidligere brugtes til anskaffelse af kost-
bare redskaber, og omtaler tillige det uheldige, at vare-
priserne samtidig stiger.
Frederik Lynge skriver: — For at imødegå blandt
andet disse nævnte forhold, arbejder det nuværende
landsråd på at få etableret en slags „låneordning" af
kommunen for at skaffe erhververne adgang til hurtig
„hjælp" når erhvervsredskaber af mindre værdi mistes.
Ligeledes er det en af opgaverne for handelens styrel-
sesråd at administrere og få inddraget beløb til „den
grønlandske konjunkturudligningsfond", hvis opgave det
er at gøre eventuelle voldsomme prisstigninger eller
prisfald så lidt mærkbare som muligt, især for erhvervs-
redskabers vedkommende. Der er endvidere andre be-
stræbelser igang for at overgangen fra „gammelt til nyt"
bliver så overkommeligt som muligt for landets — og
ikke mindst for udstedernes -—• befolkning.
Frederik Gynge kommer ind på lovgivningsarbej-
det, som han mener formentlig vil blive hovedopgaven
for de grønlandske folketingsmænd og beklager, at der
hvad menighedsliv angår spores nogen tilbagegang i
Grønland. Han understreger, at de grønlandske folke-
tingsmænd også må varetage kirkens interesse og ud-
bygning, fordi kirken har været lyset for det grønland-
ske menighedsliv, og udviklingen må ikke ende i verds-
lighed. Frederik Lynge omtaler til slut sine suppleanter
pastor Jens Olsen, Godhavn og erhvervsleder Hendrik
Olsen, Upernavik.
Frederik Lynge.
Klaus Lynge
kommunalbestyrelsimut sujuligtaissoK, landsrådi mut ilaussortauniko
sivntssugssai: 1) Peter Nielsen, Nfik - 2) Frederik Iloegh, Nars s an
Klaus Lyngep agdlagåta „Kamikken" nr. 38-
mitoK åssiglnangajagpå, inigssardle pivdlugo nang-
mineic nailisåissuteKåinarsimavoK.
suliagssaujumårtut tamåkerdlugit taigorniångika-
luardlugit pingårnerussutut uvdlunilo Kaningnerpåne
sulissutigissariaieardluinartutut issigissartagkåka pingår-
dlugit erssersisavåka. isumaga maligdlugo månåkut nu-
tånik kinguleriåginarnik ilaortuinarnane pissutsit Ka-
jangnaitdlisardlugitdlo isumangnaitdlisarisårtariaKarat-
dlarput.
1. Kangarssuardle nunavtine napatitsisimassut nior-
KutigssaKartitsissutdlo piniarlul måna ukiut nagsatari-
ssåinik pissuteKåinarnatik inussutigssarsiutimingnik
kalåliussutsip ilisarnaKutånik inger.dlatsiniaraluartut
ajornakusortorsiornerpaulerput tamånalo pissutigalugo
ikiorserniartariaicardlutik. tunissait akigssamigtut ake-
KartariaKarput, piniagait angnerussumik igdlersorne-
KartariaKarput nungutsailiorniardlugit amerdliartorti-
niardlugitdlo, piniarfigssanik iluanårfigssanigdlo avieu-
tigssiuneiiartariaKarput. kisalo utorKångortut pisinau-
jungnaernerine manåkornit ajiinginerussumik isumagi-
neKartariaiiardlutik.
2. aulisarlul måna sujunigssamilo nunavtine akig-
ssarsiorfingmik angnerpåjugunartumik ingerdlatsiniar-
tut, piniartunermit aulisartunermut nulerit&rneråne oiii-
lisaivfigineKarnerat angnikipatdlårpoii. inunerup taima
angitigissumik avdlångulerneranc inugtaussut nålagauv-
fiup tungånit ikiorserneKarnerujugssussariaKarput inu-
tigssarsiutigiligartik ingmingnut nutauvdluinartoK isu-
mangnaitsumik uverinartumigdlo ingerdlåsinauniåsag-
påssuk. måna autdlartinialersune sulerulungneic angne-
ruvoK akigssarsiamut nalerKunatik.
pujortuarartårniartut ilalerneKardluarsinaussut ang-
nerussumik pujortulérarsinigssånut akilersuinigssånilo
sapingisaiv tamåt oKilisaivfigineKartariaKarput, måna-
mut akilersutigssatut aulajangersimassut pilerdlånut
angivatdlårmata. pujortuarKat iluarsartarnerat ingmikut
sulivfiussariaKarpoK. iluarsainerme akiliutaussartut ilå-
ssutil avdlatdlo akitsorsautit avdlatut åruigssutariaKar-
dlutik. tamatigut erKaimavdlugo, inutigssarsiut kalåtdli-
nc nutaussoK autdlartinialerKåjussordlo tamatigut taper-
sersordlugulo akornutcKatsailiusavdlugo.
3. savautigdlil. nunavtine kujasingnerussume savau-
teKarneK pingåruteKardluinartutut issigårput inugpag-
ssuarnut napaniutauvdlune ajiingissusia isumavdluar-
nartoKåssusialo påserérsimalerdlugit åmalo kalåleicater-
pagssuavtinut isumavdlutigssångortutut isuinaKarfigi-
gavtigo, inegrdlatineKarnera issigerérsimavdlugo påsi-
ssaitarfigerérsimavdlugulo imåitariaKartitdlugo: sulineK
angisoK akigssarsiardlo angisoK. inutigssarsiut taima
sujunigssaicartigivdluinartoK amerdlanerussunit pileri-
nartutut sarKumissariaKarpoK. sule ajunginerulersinau-
vok savautigdlil akunermiliutoKaratik ingmingnik nior-
Kutimingnik autdlakåtitsissalernigssåt årivigssiåtdluaråi-
so r u n a m e pa vf'i n g m i o rtasa u ti t
tatigisinaussangnik
Naturligvis skal De have et arm-
baandstihr, De kan stole paa
akikitsoK tutsuvi-
ginartordle
- et billigt, men paa*
lideligt ulir.
takoriarulc ateK tåuna ldnau-
ssåne agdlagsimanersoK
Se efter, at dette navn staar paa
ulirskiven.