Atuagagdliutit - 13.08.1953, Blaðsíða 19

nr. 17
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
303
tumik. Danmarkimilo atautsimltartut ilait sulissutcKa-
lerput (tåssa atautsimltartut nunavtine niuvcrneK piv-
dlugo sujunersuissartunik taineKartartut) takornartat
nunavta ilåne aulisariartartut amalo kalåtdlit nunavtine
niuvernermut pissortarpiait ukiut tamaisa akilerårute-
Kartitalerdlugit aningaussanik nioricutigssat tunissatdlo
akitsorpatdlårnigssånut akikitdlivatdlårnigssanutdlunit
sitdlimatigssanik, pingårtumik tunissat akimikut nåka-
riarpatdlasagaluarpata tunississartunut igpingiatorpat-
dlårnavérsautigssanik.
avdlarpagssuartigut suliniarneKarpoic måssåkorpiaK
tamanut sarKumissungikaluartunik, kisiåne oKilisautau-
niaraluartunik kalåleuativtinutdlo pingårtumik asimio-
Karfingmiunut tåssångåinarpatdlårtumik avdlångortite-
rilerneK oiiinerussungortiniardlugo atorum i nart ungor-
tiniardlugulo.
Frederik Lyngep inatsisiliorneic agtorpå isumaitar-
figalugo tåssåusassoK kalåtdlit folketingimut ilaussor-
taisa suliagssaisa pingårnerssagssåt ajussårutigalugulo
ilagit tungåtigut kalåtdlit nunåne kinguariarneicarsi-
mangmat. ersseriiigsarniarpå ilaussortagssat kalåtdlit
ilagit soivutigissait åma sangminiartariaitarait Kagfag-
sarniåsavdlugitdlo, ilagit tåssausimangmata kalåtdlit ila-
git inuneråne Kaumassortaussut. KagdllnarsiorncK pi-
neivalisångilaK. naggatåtigut sivnissugssane palase Jens
Olsen, K’eitertarssuaK, erhvervslederilo Hendrik Olsen,
Upernavik, emartorpai.
Frederik Lynge.
Frederik Lynge
Fhv. kolonibestyrer, landsrådsmcdlcni
Slip pi.: 1) Jens Olsen, Godhavn - 2) Hendrik Olsen, Upernavik
Frederik Lynge indleder i „Budstikken" sit valg-
program med en opfordring til at stemme og siger, at
han selv går til valg og afgiver sin stemmeseddel for
ikke at risikere at hans kandidat ikke får stemmer nok.
Frederik Lynge skriver:
— Stemmer på en fastboende dansker i Grønland
eller på en grønlænder? Bliver det en dansker jeg vil
vælge, må lian have opholdt sig i Grønland i længere
tid, han skal kunne tale del grønlandske sprog, han må
have kontakt med grønlænderne på forskellig måde.
Han må have udtalt sig, enten skriftlig eller mundtlig
eller gennem foredrag om, hvad han mener om de grøn-
landske forhold og om Grønlands fremtid, og på den
måde have vist overfor grønlænderne, at han egner sig
til kandidatopstilling. Han må endvidere have opholdt
sig i den „nordlige valgkreds" i de senere år.
Men til hvilke opgaver vælger jeg min kandidat?
Det kan være enkelte vælgere ikke har været helt klare
over dette. Lad mig så ganske kort forklare — ud af
mit ringe kendskab til sagen — følgende:
1. Så meget må jeg kende min kandidat, at jeg ved,
at han egner sig til at være blandt folketingsmændcne
i Danmark ( og kender til andre landes parlamentariske
forhold), han må være inde i sager, jeg vælger ham
til, kan deltage i diskussioner og meget andet med hen-
syn til parlamentariske forhandlinger.
2. Han må kunne følge med i lovgivningsarbejdet
for Grønland, så han er i besiddelse af „forhandlings-
modenhed" blandt de andre folketingsmænd.
3 . Desuden bliver han sikkert medlem af forskelli-
ge politiske udvalg, som andre folketingsmænd plejer
at være det, blandt andet også som medlem af det nu
bestående lovudvalg under grønlandsdepartementet.
Sandidig vil han få overdraget andre opgaver i forbin-
delse med hvervet som folketingsmand.
4. Og een ting er sikkert. Han vil under opholdet
i Danmark ofte blive anmodet om at holde foredrag i
byer såvel som ude på landet. Og pressefolk vil han
heller ikke blive fri for.
Frederik Lynge stiller sig spørgsmålet om kandida-
ten skal være dansktalende eller om dette ikke behøves.
Han fastslår, at det vigtigste er, at kandidaten er kvali-
ficeret, og at det ikke er nødvendigt at tale dansk, fordi
en tolk nemt vil kunne skaffes. Han understreger betyd-
ningen af, at kandidaten er inde i forholdene i Grønland
og Danmark og fortsætter:
— Derfor, når jeg rigtig tænker mig om, vil jeg
stemme på en grønlænder. Det venter man også i den
danske rigsdag, at dette bliver tilfældet. Dette medfører
blandt andet, at Danmark — også ud ad til den store
verden — viser, at den politik, der hidtil er ført på
Grønland i over 200 år, ikke har været forgæves, men at
den blandt andet kan vise sådan en udvikling, at landet
nu bliver repræsenteret af egne folketingsmænd. Netop
af den grund forlanger jeg meget af den mand, jeg
stemmer på, for at han ikke må blive en skuffelse for
os alle. Han bor være en erfaren mand, må være inde
i mange ting, så at han må blive lige så god en debatør,
som de øvrige og drevne folktingsmænd, som han kom-
mer til at arbejde sammen med.
Frederik Lynge understreger betydningen af, at
lovene i fremtiden skal gælde for begge befolknings-
grupper i Grønland og går ind for, at enhver forskel
nu må forsvinde. Han opfordrer sine landsmænd til at
lage konkurrencen op med danske medborgere og fort-
sætter:
— Det kan måske være nødvendigt at fremføre sit
program ( som folketingskandidat) for offentligheden
inden valget, men der er det at sige til det: vi ved da,
at vi har myndighederne i Grønland (også kommunal-
bestyrelser og landsråd) hver med sine opgaver m. v.
at varetage over for vort land og dels befolkninger. —
Hvorfor så sætte sig selv til tops for disse myndigheder,
når man kender deres opgaver?
Frederik Lynge understreger kraftigt, at Grønlands
folketingsmænd bliver medarbejdere i lovgivningsar-
bejdet for Grønland og at Grønlands repræsentanter i
folketinget skal varetage alles interesser uanset om man
er lønmodtager, bestillingsmand, fastlejet, almindelig
lejet, sælfanger, fisker osv.
Endvidere motiverer Frederik Lynge årsagen til,
at man på landsrådsmødet i 1952 foreslog en opdeling