Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 13.08.1953, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 13.08.1953, Blaðsíða 10
294 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN nr. 17 Adskillige planer er allerede ved at blive realiseret, derfor anser jeg det for unødvendigt at røbe mine ideer på disse områder, og endelig skal man være forsigtig for ikke bagefter at skuffe. Der vil stadig dukke nye vigtige opgaver op, og det kan meget vel tænkes, at no- get, som man troede var i første række, må vige pladsen for andet. Alligevel skal jeg prøve at fremføre nogle synspunkter, uden at jeg derfor vil love, at de kan rea- liseres eller, at det er synspunkter, jeg er ene om. Sa- gen er jo — kandidaten, der vælges i den sydlige kreds, bliver ikke alene i arbejdet, han får kandidaten fra den nordlige valgkreds ved sin side og skal iøvrigt arbejde bånd i hånd med myndighederne — det er dette ar- bejde, jeg er klar til at være med i efter bedste evne. Lad mig ridse nogle af mine tanker op. Gamle, fat- tige, syge og andre, som uforskyldt er kommet i vanske- ligheder eller nød, må hjælpes gennem udfærdigelse af klare og faste bestemmelser, som ikke overlader til myn- dighederne at træffe deres egen afgørelse i henhold til disses syn på sagen. Syge forældre må kunne lade sig indlægge på sygehuset uden at skulle behøve at være bekymret for den øvrige families eksistens. De bør .være sådan stillet, at de kun behøver at tænke på deres egen helbredelse, og de bør kunne blive på sygehus eller sanatorium, indtil lægen anser dem for så raske, at en udskrivning kan finde sted. Dette vil få stor be- tydning for bekæmpelsen af tuberkulosen, og derfor må vi ikke overse dette forhold. TUBORG Befolkningens indbyrdes kendskab til hinanden vil betyde meget for arbejdet i og for Grønland, der må søges udveje, sådan at familier, venner, foreninger og andre lettere kan komme i forbindelse med hinanden. Jeg ved, at landsrådet har behandlet dette spørgsmål, men mener, at man ikke må opgive men fortsat arbejde henimod en løsning. Hvem, der må rejse for at besøge eller komme i forbindelse med familie, venner, forenin- ger in. m., må ikke være afhængig af knæfald for myn- dighederne. Vil man opnå den selvstændighedsfølelse hos befolkningen, som også myndighederne efterlyser, så må dette forhold ændres. Skal vi alle kunne føle os som borgere i Danmark, må der skabes en større forståelse mellem de to befolk- ningsgrupper og endvidere må befolkningen i det egent- lige Danmark bibringes et større kenskab til forboldene i Grønland, modsat må den grønlandske befolkning have større muligheder for at sætte sig ind i danske forhold, såvel af politiske grunde som med hensyn til forholdene i det daglige liv. Der kan foreslås forskellige udveje f. eks. brevveksling mellem dansk og grønlandsk ungdom, hvilket vil kunne styrke samhørsfølelsen, give udlæng- sel og fremkalde ønsket om at se noget nyt. Endvidere vil en sådan korrepondence kunne få ungdommen til at sætte sig bestemte mål. Det er en kendt sag, at grøn- landsdepartementet yder gratis rejse til unge danske, en lignende ordning burde gælde for unge grønlændere, af hvilke mange burde se Danmark, ikke alene af uddan- nelsesmæssige grunde. Som sagt, vil det føre vidt at gå i enkeltheder, og lad mig derfor under eet sige om de frie erhververe, at de bør hjælpes i alle deres vanskeligheder, især med hensyn til problemer i forbindelse med forbedring af deres leveringsmuligheder. Vanskelighederne ved leve- ring af deres produkter har ofte været årsag til tab af ikke ringe indtægter. Desuden bør de hjælpes til en så- dan selvstændiggørelse, at de ikke altid skal behøve al være afhængige af, hvad Handelens planer går ud på. Erhververnes foreninger må støttes i deres bestræ- belser, idet disse er den rette vej til selvstændighed, og man må ikke i denne forbindelse vedblive at vente på hjælp udefra. Med hensyn til bestillingsmænd og arbejdere ønsker jeg blot at sige, at det er almindelig kendt, at deres an- liggender altid har haft min store interesse. Jeg vil fortsat søge at forbedre deres situation ved at stræbe efter ligeløn ikke sådan at forstå, al de nuværende danske lønninger skal sættes ned til grønlandsk niveau, men omvendt. Lønnen må være ehs, for der hævdes jo, at vi er i samme båd, vi er alle danske statsborgere, og bor i et dansk amt. At kvinderne skal være med i enhver henseende, har jeg ikke glemt, men det vil være almindelig kendt, at jeg i flere år har støllet arbejdet for kvindesagen. Det glæder mig kun at se, at personer, som for nogle få år siden nærmest var imod dette, nu tilsyneladende har fået forståelse af det og endog har taget det med som et programpunkt. Den omstændighed, at Grønland er blevet dansk

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.