Atuagagdliutit - 13.08.1953, Blaðsíða 10

294
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 17
Adskillige planer er allerede ved at blive realiseret,
derfor anser jeg det for unødvendigt at røbe mine ideer
på disse områder, og endelig skal man være forsigtig
for ikke bagefter at skuffe. Der vil stadig dukke nye
vigtige opgaver op, og det kan meget vel tænkes, at no-
get, som man troede var i første række, må vige pladsen
for andet. Alligevel skal jeg prøve at fremføre nogle
synspunkter, uden at jeg derfor vil love, at de kan rea-
liseres eller, at det er synspunkter, jeg er ene om. Sa-
gen er jo — kandidaten, der vælges i den sydlige kreds,
bliver ikke alene i arbejdet, han får kandidaten fra den
nordlige valgkreds ved sin side og skal iøvrigt arbejde
bånd i hånd med myndighederne — det er dette ar-
bejde, jeg er klar til at være med i efter bedste evne.
Lad mig ridse nogle af mine tanker op. Gamle, fat-
tige, syge og andre, som uforskyldt er kommet i vanske-
ligheder eller nød, må hjælpes gennem udfærdigelse af
klare og faste bestemmelser, som ikke overlader til myn-
dighederne at træffe deres egen afgørelse i henhold til
disses syn på sagen. Syge forældre må kunne lade sig
indlægge på sygehuset uden at skulle behøve at være
bekymret for den øvrige families eksistens. De bør
.være sådan stillet, at de kun behøver at tænke på deres
egen helbredelse, og de bør kunne blive på sygehus
eller sanatorium, indtil lægen anser dem for så raske,
at en udskrivning kan finde sted. Dette vil få stor be-
tydning for bekæmpelsen af tuberkulosen, og derfor
må vi ikke overse dette forhold.
TUBORG
Befolkningens indbyrdes kendskab til hinanden vil
betyde meget for arbejdet i og for Grønland, der må
søges udveje, sådan at familier, venner, foreninger og
andre lettere kan komme i forbindelse med hinanden.
Jeg ved, at landsrådet har behandlet dette spørgsmål,
men mener, at man ikke må opgive men fortsat arbejde
henimod en løsning. Hvem, der må rejse for at besøge
eller komme i forbindelse med familie, venner, forenin-
ger in. m., må ikke være afhængig af knæfald for myn-
dighederne. Vil man opnå den selvstændighedsfølelse
hos befolkningen, som også myndighederne efterlyser,
så må dette forhold ændres.
Skal vi alle kunne føle os som borgere i Danmark,
må der skabes en større forståelse mellem de to befolk-
ningsgrupper og endvidere må befolkningen i det egent-
lige Danmark bibringes et større kenskab til forboldene
i Grønland, modsat må den grønlandske befolkning have
større muligheder for at sætte sig ind i danske forhold,
såvel af politiske grunde som med hensyn til forholdene
i det daglige liv. Der kan foreslås forskellige udveje f.
eks. brevveksling mellem dansk og grønlandsk ungdom,
hvilket vil kunne styrke samhørsfølelsen, give udlæng-
sel og fremkalde ønsket om at se noget nyt. Endvidere
vil en sådan korrepondence kunne få ungdommen til
at sætte sig bestemte mål. Det er en kendt sag, at grøn-
landsdepartementet yder gratis rejse til unge danske, en
lignende ordning burde gælde for unge grønlændere, af
hvilke mange burde se Danmark, ikke alene af uddan-
nelsesmæssige grunde.
Som sagt, vil det føre vidt at gå i enkeltheder, og
lad mig derfor under eet sige om de frie erhververe, at
de bør hjælpes i alle deres vanskeligheder, især med
hensyn til problemer i forbindelse med forbedring af
deres leveringsmuligheder. Vanskelighederne ved leve-
ring af deres produkter har ofte været årsag til tab af
ikke ringe indtægter. Desuden bør de hjælpes til en så-
dan selvstændiggørelse, at de ikke altid skal behøve
al være afhængige af, hvad Handelens planer går ud
på. Erhververnes foreninger må støttes i deres bestræ-
belser, idet disse er den rette vej til selvstændighed,
og man må ikke i denne forbindelse vedblive at vente
på hjælp udefra.
Med hensyn til bestillingsmænd og arbejdere ønsker
jeg blot at sige, at det er almindelig kendt, at deres an-
liggender altid har haft min store interesse. Jeg vil
fortsat søge at forbedre deres situation ved at stræbe
efter ligeløn ikke sådan at forstå, al de nuværende
danske lønninger skal sættes ned til grønlandsk niveau,
men omvendt. Lønnen må være ehs, for der hævdes
jo, at vi er i samme båd, vi er alle danske statsborgere,
og bor i et dansk amt.
At kvinderne skal være med i enhver henseende,
har jeg ikke glemt, men det vil være almindelig kendt,
at jeg i flere år har støllet arbejdet for kvindesagen.
Det glæder mig kun at se, at personer, som for nogle
få år siden nærmest var imod dette, nu tilsyneladende
har fået forståelse af det og endog har taget det med
som et programpunkt.
Den omstændighed, at Grønland er blevet dansk