Atuagagdliutit - 13.08.1953, Blaðsíða 16

300
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 17
sig om uddannelse og fastslår, at Danmark og Grønland
må komme hinanden nærmere og lære hinanden bedre
al kende. Elias Lauf skriver bl. a.
— Navnlig Nordgrønland har været misforstået
og blev antaget at være modstander af alt det nye, der
kommer fra Danmark og at ville foretrække drillerier
frem for godt samarbejde. Det er, fordi Nordgrønlands
ånd ikke har været tilstrækkelig fortolket. Samkvemmet
mellem Danmark og Grønland må blive livligere og nem-
mere i denne nye tid.
Elias Lauf slutter:
— Hvem kan endvidere overse bestillingsmænde-
nes, de fastlejedes vanskeligheder og enhver, der ud-
fører nyttigt arbejde -—■ åndeligt eller materielt — samt
alle dem, der yder virkelig indsats i de offentlige insti-
tutioners tjeneste. Det er en given sag, at der skal tages
hensyn til alle.
Men en af de vigtigste opgaver for den vordende
folketingsmand er at få de mange gode ideer i Grøn-
landskommissionens betænkning, der endiiu ikke er
gennemført, og andre kulturelle og sociale forbedringer
ført ud i livet i samarbejde med lovgivningsmagten.
Oplysningsarbejdet, navnlig heroppe i Nordgrøn-
land, må fremskyndes og midlerne hertil må fremskaf-
fes så hurtigt som muligt, så det kommer ikke alene ko^
lonibefolkningen til gode, men også udstedsfolkene.
Til slut vil jeg opfordre vælgerne til at stemme på
den mand eller kvinde, de synes, vil føre den politik,
der har bud til alle.
Elias Lauf.
Augo Lynge
iliniarfigssuarmc iliniartitsisson, landsrådimut ilaussortaK
sivntssugssai: i) Mikael Gam, Nilk - 2) Karl Ileilmann, Nfik
programmera nutåjungilait, tåssaujuartuarpordle ni-
kanaraluardlunga ukiorpålugssuarne kalåleitativnut iku-
niartuarsimassara, sujugdlermik kisimingajagdlunga, ki-
ngornale amerdliartuinartunik tapersersorteKardlunga.
sujunertarissat pingårnerit ilåt: kalåtdlit nunåta Dan-
markimut kåtiitivingnigsså måna namagsineKarérpoK,
ukiunilo tugdliussune suliagssåusaoii peitatigingncrup
tamatuma itisisarnigsså kulturikut, oicautsitigut inoita-
tigingnikutdlo, kisiåne sianigalugo nunavtine pissutsit
nunap avdlåussusianik racimik OKautsinigdlo tungave-
Kartut aserfatdlagtailineKarnigssait.
sujunertarissat avdlat måkuput: pigssaKarnerup
måna sule angnikekissup angnertumik liagfagsarnenar-
nigsså. tamånalo kisiåne pisinauvoK inutigssarsiutit
KagfagsarneKavingneratigut, sordlume fima pigssarig-
sårnerulernikut aitsåt kulturikut perKingnigssamutdlo
tungassutigut sujumukarneK pineicarsinaussoK.
aulisarnerup Kagfagsarnigsså nunavtine suliagssal
pingårnerpårtaråt. nunarput aulisarnerup tungågut
inigssitdluarsimanerussut ilagål. naugdle taimåikaluar-
toic nunavta nunanut avdlanut niorieutai angnikipat-
dlårput sordlo Savalingmiunut naleriiiutdlugit. Sava-
lingmiormiut 30,000 inutsiardlugit inoieartut nioriiuti-
mikut pigssarsiarissarmatigik 50—75 mil. kr. migss.,
nunavtale 23,000-nik inoKarlup 15—20 mil. kr.-inait
(orssugiak ilångunago).
tamatumunga avKutigssauvoK inutigssarsiornermut
tungassut (aulisariutit, umiarssualivit, såkutit (piniu-
tit), tarajorterivit, Kerititsivit fabrikitdlo) pingårtumik
nunap ilaine pigssarsiorfigingnerussune itagfagsarneKa-
lertornigssait, amalo kalåtdlit ilarpagssuisa piniarfilug-
tunik nunaKarnertik pivdlugo niorKutigssiornermut
ikiusinauvdluångitsut niorKutigssioKatauvdlualernig-
ssait, nunavtine iluanårutigssat atordluarneKaleriartor-
sinaorKuvdlugit.
nunalcrine k (savauteKarneic nautitsiniarnerdlo)
nunavtine pigssarsiorfit sujunigssaKardluartut ilåt nu-
nap ilaine piukunauteKartune sujumukartitariaKarpoK
tamatumane pigssarsiat nunavtine atoriaitartut nåmag-
titdlugit pineKarsinaorKuvdlugit avdlanutdlo nioriiuti-
gineKarsinaorKuvdlugil.
akigssaulit akigssarsialdlo nunavtine nåmagigtait-
dliutigineKarnerussut ilagait, taimaingmatdlo åridgssu-
terivingnigssåt sujunertaralugo isumalioKatigingneKar-
tariaKarpoic. suliap tåunaussup åssigingmik nunavtine
akilerncKarnigsså kigsautigineKartuartoK namagsiler-
torniartariaKarpoK.
Kulåne taincKartut atautsimut katitdlugit oicartaria-
icarpoK ilungersutigissagssarigigput pltsussutsip mig-
dlisarncKarnigsså, tamåname pissutaungmat igdlupalå-
nut perivingnångitsunut sule kalåtdlit ilarpagssuisa ini-
gissåinut, pissutaungmatdlo inugpagssuit oKortunik ipit-
sunigdlo a/issaKarsinåunginerånut amalo nåmagtumik
inussuiigssaKartuåinånginerånut (sule nunavta ilai
ukiup ilågut ajorssarfiussarmata).
nakorsat perningnigssamut lungassunik suliniar-
nermingne tapersersordluartariaicarput, nunavtine to-
liussartut amerdlavatdlårneral migdlisarniarlariaKar-
poK, nunavtalo inuisa perKingnigssamut tungassutigut
tamatigut ikiorserniagaunerat angnertusartariaKarpoK.
kikut ikiortarianarlut: ilaKutarit pigssarsiorteieångitsut,
nåparsimassut, timimikut inardluteicartut utorivarmut-
dlo sångitdlisimassut ikiugaunerat angnertusartariaKar-
poK.
taimatut pissariaitartigaut iliniartitsinermut kultu-
rimutdlo tungassut. timikut sujumukarneK kisime suju-
mukautdungilaK. inunerup igdiuinarå. igdlua taimatut
pingårdluinartigissoK tarnikut kulturikuldlo sujumu-
karnigssaK KuumarsagauneK aviadigalugo, imåipoK
inup nangmineK Kagfagsagaunigsså. „tarnip pencigsup
timiine perKigsume inigsså” inunivta suliniarnivtalo
anguniagagssarisavå.
tamatumane sagdlingortitariaiiarparput méniat
inusugtutdlo perorsagaune'rånut iliniartitaunerånutdlo
tungassut pitsångorsagaunigssåt. tamatigut ajunginerpå-
mik iliniartilaussariaKarput méricat inusugtutdlo atuar-
finaringisaine, åmale sungiusarneicardlutik inutigssar-
siutinut, agssagssornermut, igdlunik suliagssanigdlo av-
dlanik sulinermut imarsiornermutdlo. taimatut arnar-
tavta méricanik perorsaissugssat igdlumilo suliagssanik