Atuagagdliutit - 13.08.1953, Blaðsíða 25

nr. 17
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
309
lier. Jeg kan ikke give tomme løfter, som jeg i forvejen
ved ikke kan opfyldes. Men når jeg tænker mig, hvor-
dan erhvervene kan fremmes, har jeg altid holdt på de
veje, der kan udtrykkes på følgende måde: Man må
hjælpe erhververne ved at styrke deres organisationer
og arbejde for deres medbestemmelsesret i dispositio-
ner, der træffes m. h. t. forskellige erhverv. Selvom man
arbejder for fremme af udviklingen af privat erhvervs-
virksomhed, må vi regne med statens medvirken som
en faktor, der er nødvendig. Vi arbejder for hele Grøn-
lands fremme, derfor må vi endnu nære store og velbe-
grundede betænkeligheder ved at overlade landet til
privat handelsvirksomhed, der kun søger egen fortjene-
ste. Vi kan heller ikke anbefale indførelsen af metoder,
hvis resultater vi hidtil ikke har erfaring for. Men vi
er parate til at arbejde for, og dygtige og energiske
erliververe får deres chancer for at udvikle deres er-
hverv ved udnyttelse af alle muligheder, således at de
får resultater i henhold til deres arbejde.
Vi ved, at der er mangt og meget, der skal gøres
i Grønland. Vi har endnu meget at opnå inden for un-
dervisningens område. Undervisning skal der til, ikke
alene til dem, der skal have en stilling, men også til
alle, der vil dygtiggøre sig, og som søger oplysning
inden for deres erhverv og arbejde. I denne forbindelse
vil jeg atter fremhæve nødvendigheden af at lære
dansk, og det må være almindelig kendt, at jeg virkelig
har arbejdet for danskundervisningens fremme. Vi vil
af alle kræfter arbejde for folkesundheden. Når grøn-
lænderen skal have fremgang, må han have et sundt
legeme, og man må arbejde for at overvinde de sygdom-
me, der er hindring for fremgang. Nødvendigheden af
at have bedre huse er et af de vigtigste punkter i mit
arbejde i landsrådet.
Under bestræbelserne for at arbejde for den mate-
rielle fremgang, må vi ikke glemme den åndelige. Hid-
til er der ikke gjort ret meget for at give håndsrækning
til kirken og menighederne, og det er på tide, at man
tager sig af disse sager for, at et vågent menighedsliv
kan blive almindeligt i Grønland. Både den materielle
og den åndelige fremgang må være tilstede, ensidighed
giver slagside.
Jeg sætter megen pris på, at Grønlands befolkning
lærer hinanden bedre at kende, for indbyrdes kend-
skab er der for lidt af. Derfor må vi se at finde udveje
for at forbedre dette forhold. I denne forbindelse vil
jeg sige, at jeg er tilhænger af sammenflytning af be-
folkningen. I vore dage kan man vedblivende ikke leve
på de steder, hvor der ingen erhverv findes, eller der,
hvor erhvervene ikke er tilstrækkelige til nødvendig
produktion. Det vil være en stor fordel, hvis folk sam-
les på erhvervs- og produktionssteder. Del er mig dog
meget magtpåliggende at sige, at flytningen ordnes på
den måde, at den ikke giver en velbegrundet skuffelse.
Under vore stadige bestræbelser for at finde de
bedst egnede folk som folketingsmedlemmer, må vi ikke
glemme, at der findes Grønlands landsråd, der lager sig
af mange opgaver. Grønlandsk repræsentation i det
danske folketing må ikke forringe landsrådets betyd-
ning. Landsrådet beholder og udvikler sin myndighed.
Jeg er tilbøjelig til at mene, at grønlandske folketings-
medlemmer niå betragte landsrådet som det parti, de
hører til.
Der er mangt og meget, man kunne have opstillet
som programpunkter, men jeg vil slutte med at sige
de følgende sætninger: Jeg vil arbejde ihærdigt for
samarbejde mellem folk inden for det danske rige, og for
ligeret for alle ifølge lovgivningen. Splittelse mellem
folk af forskellig profession og erhverv kan kun være
til skade for udviklingen blandt Grønlands fåtallige be-
folkning. Vi må arbejde for en sund udvikling. Derfor
er jeg modstander af den politik, der giver gyldne løfter
uden realitets grundlag, og som på den måde vildleder
befolkningen, og af folk, der bare arbejder for at ned-
bryde og ikke har noget at opbygge med.
Når man betragter de forskellige kandidater, må
man ikke glemme at tage suppleanterne med. Det er
dem, der skal træde til i medlemmets forfald. Mine
suppleanter er Kristoffer Lynge, kendt over hele lan-
det som mangeårigt og betydeligt landsrådsmedlem, og
som leder af Atuagagdliutit og Grønlands radio. Pastor-
inde Kirsten Høegli, en betydelig og dygtig kvinde.
Grønlands kvinder hør også have deres chance. Disse
er kendt over hele Grønland og i Danmark, og begge
har den store fordel, at de behersker begge sprog fuldt
ud. Dette er også værd at fremhæve.
Med disse ord anbefaler jeg mig til vælgerne.
Frederik Nielsen.
Peter Nielsen
crKartussissoK, landsrådimut ilaussortauniko
.vivn.: 1) Klaus Lynge, ICaKortoK - 2) Anthon Petersen, Påmiut
folketingimut Kinersinigssame Kinigagssångortisi-
magama tamatumuna sulissutigissagssavtut sujunertarå-
ra kalåtdlit tamarmik inuniarnerata Kagfagtinenarnig-
sså nunavtinilo kalåtdlil danskildlo naligigsineKardlui-
narnigssåt. tamåna namagsincKåsagune måssåkut nå-
magsineivardle. tamånalo Kinersissugssap kiavdlunit ta-
persersortariaKarpå.
Kinersissugssat ilisimassariaitarpåt nalagkersuineic
pivdlugo ingmikut isumaKarneK nunavtinc ltincrsine-
rup pissusigssaringingmago partéitånginavta, taimåitu-
mik folketingime Kinigaussup kalåtdlit soKutigissait
atautsimut katitdlugit sulissutigissugssåusavai. tamåna
uvanga pingårtitdluinarpara.
nunavtinc nutarterinerup sujunertarå kalåtdlit
nangminerssulernigssåt nutarterineruvdlo pilersitai tu-
ngavigalugit inuniarnermikut KagfagtineKarnigssåt. ki-
siåne nutarterineK tamåna ingerdlåneKåinalermatdle
nioriiutigssat atortugssatdlo avdlat, ilåtigut inuniarner-
mut pingårutilerujugssuit, akimikut KagfagtineKarerput
sulilo KagfaridngneKarluaratdlåsavdlutik måssa kalåt-
dlit inuniarnermik nangminérdlutik Kagfagtinigssånut
pissutigssaussut sule pilersincKångitsut. nunavtinc nå-