Atuagagdliutit - 13.08.1953, Blaðsíða 22

ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
nr. 17
300
Efter min mening burde man for øjeblikket hen-
holde sig til en konsolidering af tingene fremfor at
føje nyt og nyt lige efter hinanden.
1. Sælfangerne. - Lige fra den ældste tid har fan-
gerne været det befolkningslag, som bærer landet og
dets befolkning og producerer til eksport. Men ikke ale-
ne på grund af tidernes forandring er denne del af be-
folkningen i dag sådan stillet, at det er den, der mest
trænger til ophjælpning - det er jo dem, der driver
den virkelige grønlandske fangstmetode, som er kende-
tegnet for en grønlænder. Deres produktion må betales
med de højeste priser. Fangstdyrene må beskyttes meget
mere, end tilfældet er i dag, ved fredning og om muligt
forøgelse. Man må også finde på udveje for at skaffe
fangerne bedre fangststeder og fangstmetoder. Endelig
må der, når sælfangerne opnår den alder, hvor de ikke
selv kan klare forpligtelserne overfor deres familier,
sørges bedre for dem af det offentlige.
2. Fiskerne, som skal være tidens og fremtidens
hovedproducenter, har fået for lidt støtte til at kunne
klare begyndervanskelighederne i overgangen fra fan-
gererhvervet til fiskeriet. I denne overgangsperiode bur-
de man fra statens side have ydet større hjælp, for at det
nye erhverv kunne virke tiltrækkende. Nu har fiskerne
en meget streng begyndelse, som ikke svarer til fortje-
nesten. De mennesker, som kan fremskaffe gode anbe-
falinger, må støttes så meget som muligt, så de kan an-
skaffe sig større motorbåde og iøvrigt lettes efter be-
hov. De nuværende afbetalingsvilkår er for strenge for
folk, der begynder noget nyt et forsøg. Reparations-
udgifterne må nedbringes så meget, at alle tillæg og
ekstratillæg undgås.
3. Fåreholderne. I den sydlige del af vort land så
vi hen til fåreavlen som en meget vigtig gren af erhverve-
ne, og erhvervet har allerede vist sig at være en ualmin-
delig god støtte for mange familier og lover endnu
mere. Dette meget lovende erhverv må kunne tilrette-
lægges således, at flere og flere får lyst til at være med.
Det vil være en forbedring for fåreholderne, hvis de
selv kan begynde at eksportere deres produkter uden
alt for mange mellemhandlere. Man må hjælpe dem til
at anlægge hjemlige græsmarker, således at de har en
let adgang til det meget vigtige spørgsmål: anskaffelse
af vinterfoder. I løbet af de sidste 15 år har der været
to strenge vintre, hvor det er gået ud over fåreholderne,
således at mange har mistet deres bestand, i de fleste
tilfælde over 50%. Det har været et direkte tab for dem,
og man har ikke en ordning, så de kan få tabet refun-
deret, end ikke delvis forsikringsmæssigt. 1 dag kan
fåreholderne forsikre deres gardiner, bordduge o. 1.,
men ikke deres eksistensgrundlag. Dette spørgsmål må
ordnes såsnart som overhovedet muligt i samråd med
fåreholderforeningen.
4. Unge nuvnd og kvinder. Man må have en meget
bedre ordning med hensyn til opdragende arbejde for
ungdommen, således at den får lejlighed til al lære al
arbejde, et arbejde, der giver en bedre fremtid. Lands-
kassen eller kommunerne bør anskaffe store motorbåde,
hvor de unge mænd kan være med til at drive fiskeri,
samtidig med at de lærer arbejde, sømandsskab og dis-
eiplin. Dette kan ordnes således, at det bliver en pligt
for ungdommen.
Ungdommens bestræbelser for udøvelse af sporten
må støttes meget mere end i dag.
5. Folk, som uforskyldt trænger til hjælp og forsorg,
må hjælpes mere end for øjeblikket, så de kan få bedre
eksistensmuligheder.
f>. Folk, der kun er delvis arbejdsdygtige — særlig
tuberkulose-ekspatienter og andre halvinvalider — i
hvis antal der desværre forventes stor stigning i de
kommende år, må skaffes arbejde og arbejdsplads, så-
ledes at de i stedet for hjælp får løn for deres udførte
arbejde. Delte vil virke mindre nedbrydende på deres
respekt for sig selv som menneske. Sådanne arbejds-
pladser må kunne etableres af det offentlige.
7. Opdragende børnehjem og rekreationshjem må
omgående opføres, således at mange forældre, som har
stort besvær med opdragelsen af deres børn, kan blive
hjulpet.
8. Forældre, som har mange børn og tjener for
lidt til at klare børnenes behov for klæder og mad, må
tillægges børnetilskud.
9. Ens arbejde — ens betaling.
Løst- og fastlejede må have meget mere for deres
daglige arbejde. Det afgørende må ikke være, om man
er dansker eller grønlænder, men det må komme an på,
om der udføres det samme arbejde. Man må hjælpe til
at udligne denne forskel i betalingen, der en kilde til
utilfredshed.
Kateketer, som flytter så meget rundt i landet, må
have embedsboliger. Deres arbejde hænger og vil hænge
sammen med bedre undervisning, mere opdragelse i
skolerne, og de må derfor have bedre vilkår for hele
samfundets skyld.
Bestillingsmændcnes ferie er for kort, og sålænge
lønnen er så lav, vil ferien altid blive anvendt til ekstra
arbejde for at supplere midlerne til familiens forsørgelse
i stedet for til hvile for at samle kræfter til arbejdet.
10. Hvis grønlænderne efterhånden skal ligestilles
med danske, må uddannelsen forbedres. Ordningen må
gå ud på, at lærlingen efter endt uddannelse oppebærer
den samme løn som danske faglærte.
11. Samtidig med alt dette må oplysningsarbejdet
sættes igang i meget bredere spor, hvor mange udsteder
og bopladser med rette - har en følelse af, at de er
sakket bagud af hele nyordningen. Hvis man skal tilside-
sætte alle de mange mennesker, der bor på udsteder og
bopladser, ville det være en stor hemsko for hele udvik-
lingen, og vi vil komme til at halte som samfund. Derfor
må oplysningsarbejdet koncentreres meget mere om
disse pladser, og forbindelserne må forbedres.
12. Vi kommer til al arbejde i snævert samarbejde
med danskerne. Alt, som giver anledning til gnidninger
mellem grønlændere og danske, må udjævnes, således
al samarbejdet kan videreføres uhindret af den slags
biting. De danskere, som vi kommer til at arbejde sam-
men med, må være af en sådan kvalitet, at vi kan for-
vente at få gode kræfter, og derfor må deres forhold