Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.01.1959, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 01.01.1959, Blaðsíða 4
Der er falt — der må handles (Fortsat fra forrige side) get klart i dagen gennem landslægens og pressens udtalelser og meddelelser. Ved radiodiskussionen stillede ord- styreren, oplysningskonsulent Chr. Berthelsen en række spørgsmål til lyt- terne og diskussionsdeltagerne. Kan vi bestride kendsgerningerne om spiri- tussens skadelige virkninger, sådan som pressen har bragt dem frem navn- lig i det sidste halve år, lød et af spørgsmålene. Diskussionsdeltagerne viste ingen trang til at bestride disse kendsgernin- ger! Kan vi forsvare at lade tingene fort- Vi foreslår konkret: 1) Et to-årigt stop for al ud- handling af øl og spiritus på fre- dag-lørdage overalt i Grønland gældende for alle. 2) Forbud mod udskænkning af stærke drikke på restaurationer på alle hverdage før kl. 18. 3) Forbud mod enhver form for hjemmebryg i Grønland. 4) Tidsbegrænsede kommunale tørlægninger efter grovere lokale episoder fremkaldt af spiritusmis- brug. 5) Prisforhøjelser på spiritus og begrænsede opsendelser af øl og spiritus. Sådanne forholdsregler suppleret med fortsat offentliggørelse af navne- ne på grove spiritus-lovovertrædere, med strenge domme, fortsat oplys- ningsvirksomhed, bedre udvalg af for- nuftige forbrugsvarer i butikkerne, kraftigt politiindseende med uro og udskænkningsovertrædelser f. eks. for berusede og mindreårige, støtte til af- holdsforeningerne og øget indsats fra ungdomsforeningerne, kirken og sko- len skulle have mulighed for at give et pusterum — uden at man går til rationering. Vi beder myndighederne i Godthåb og rundt om i kommunerne vurdere og evt. supplere disse forslag og der- efter handle. Jo hurtigere, der hand- les, jo flere menneskeliv vil blive spa- ret, jo færre arbejdsdage vil blive spildt, og jo før vil man i Grønland og 1 danske blade kunne slette „det grøn- landske spiritusmisbrug" af dagsorde- nen. Mange røster — blandt andet A/Gs — har fremhævet, at der kun eksiste- rer et spiritusproblem for et fåtal i dette land, mens det store flertal tæn- ker sundt og rigtigt og handler der- efter. Nu bør flertallet heroppe de- monstrere denne rigtige indstilling ved kommunevis og frivilligt at gennem- føre foranstaltninger som de fore- slåede for at hjælpe de svage og for at fjerne et negativt træk i billedet af Grønland i dag. Lad os blive vidne til en folkebevægelse, der demonstrerer den grønlandske befolknings moden- hed og selvstændighed. Spørgsmålets løsning ligger i befolkningens hånd. I sidsfe nummer af A/G bragfe vi en „oversigt" over meninger og tilkendegivelser vedrørende spiri- tus af folk, man kom i berøring med under en kort „spiritus-rejse" fil Frederikshåb. Her er meninger- ne uddybef. Rationering i første omgang Overbetjent Due Petersen: — Hvis de 12—15 mennesker, der ikke tåler at få noget at drikke, kan blive forflyttet til et andet sted, ville Frederikshåb være et af de mest fre- delige steder i Grønland, men i de IV2 år, jeg har været her, er der sket en stor forværring. I år havde vi en kedelig affære i Arsuk, hvor en ung kone blev dræbt, og fornylig druknede 2 mænd i havnen — alle under beru- selse. — En vis overgang var det så godt som hver nat, jeg var ude flere gange for fulde menneskers skyld. Vi må se sætte, som de går i dag, lød et andet spørgsmål. Selv om diskussionsdeltagerne ikke var enige om veje og midler, syntes alle enige om, at man ikke kunne fort- sætte og lade fem og syv være lige! At Grønlands radio tog spørgsmålet op var i sig selv noget væsentligt. At diskussionsdeltagerne erkendte pro- blemet og behovet for forholdsregler var endnu mere betydningsfuldt. Og hermed er man vistnok kommet dertil, hvor man efter måneders dis- kussion, der nu er blevet ligesom le- galiseret af radioens deltagelse i de- batten, må bede om, at der handles. Man kan jo dog ikke diskutere i al evighed. at forbedre forholdene. Der skal ra- tionering til i første, omgang. Hvis det ikke hjælper, må vi helt sløjfe spiri- tus. Vi må eventuelt forhøje alderen for dem, der må købe spiritus, til 21 år. — Det er en bestemt klike her med mange tilløbere, der laver lovovertræ- delser i forbindelse med spiritus. Der er unge mennesker, der synes, at det er stort at være beruset, og der vil altid være nogle, som følger trop, for- di de skal brillere overfor de andre. Det er sørgeligt at se en ung mand, der er forfalden til spiritus, når han ellers er det dejligste menneske, så længe han er ædru. — Politiet er ikke nogle bussemænd. Det er ikke politiet opgave at slå ned på grønlænderne. Politiets opgave er at hjælpe, og vi ser meget gerne, at de unge kommer til os, når de har problemer, og så vidt det kan lade sig gøre, skal vi hjælpe dem. Uholdbare forhold på sygehuset Læge M. Carl: — Spiritussager har taget en hel del til i den senere tid. Jeg kan mærke en betydelig forværring af situationen. Følgerne af den overdrevne spiritus- nydelse bevirkede, at jeg ofte må ryk- ke ud til alvorlige skader. Der har været tilfælde, hvor en moder er ble- vet såret med slag af en ølflaske, glas eller vindue. — Vi oplever mere og mere uro f. eks. på sygehuset. Fulde folk hen- vender sig og optræder mere eller mindre provokerende til stor gene for det daglige arbejde. Vi havde en kone liggende med fødekomplikationer, der krævede fuldstændig fred og ro; men hendes mand kom beruset og ville ab- solut ind til hende. Jeg blev nødt til at sætte ham uden for døren med det resultat, at da jeg vendte mig om, sprang han på mig og ville slå mig. Heldigvis kom en anden mand forbi og redde situationen. Vi oplever også, at fulde folk trænger ind til eleverne om natten, hvor sygeplejersken må stå op og bede dem om at forlade huset. Så blev hun tiltalt med skælsord og truet med vold. Det er ikke en holdbar situation for en sygeplejerske, særlig når lægen ikke er hjemme. — Det er en bestemt gruppe menne- sker, der laver uro, og gruppen ud- vider sig. Jeg tror, at det eneste man kan gøre her i Frederikshåb er at lave et totalt forbud mod spiritus. Jeg har ikke megen tiltro til alle andre lapperier. Ude ved udstederne er det mest de ældre folk, der brygger øl. — Nogle steder drikkes der meget, og hvis det fortsætter, må man frygte, at der kommer en slags kroniske al- koholister. Stemmer ikke med, hvad landet kan bære Pastor Isak Lund: — Efter min opfattelse er spiritus- misbruget ved at tage overhånd. Ven- skab, fordragelighed og godtgørenhed overfor medmennesker, som grønlæn- derne fra ældre tider har haft, er ble- vet spoleret på grund af spiritus. Det er, som om en anden ånd er ved at gøre sig gældende. Menighedens ret- tesnor er Guds ord, og efter det skal man være varsom med omgangen af spiritus; men den grønlandske menig- hed blander tro og spiritus for meget sammen. De tror og siger, at de sag- tens kan være troende, selv om de af og til er fulde. — Når forbruget af spiritus er så stort, stemmer det ikke med, hvad landet selv kan give. De fleste erhver- vere lever af havet, og vi ved, hvilke vanskeligheder og farer man kan komme ud for, særlig om vinteren. Det går ikke med overdreven spiritusny- delse i et sådant land. I nyordningens tid, hvor man gerne skal nå så meget som muligt, smider man en bunke penge ud til ingen nytte. Børnene ser og oplever mange kedelige ting, og selv om de ikke forstår alt, nedfældes meget hos dem og kan høres igen i form af en børnesnak, der hører en anden verden til. Når vi endnu ikke har forstået ansvarets betydning, er det ikke ønskeligt, at man har så stort et spiritusforbrug. — Jeg tror, at mange grønlændere er begyndt at tænke på, at det ville være bedre, hvis man helt sløjfer spi- ritus, såfremt overdreven nydelse af den fortsætter. Offentliggørelse af sprifnavne Overkateket, kom.best.medlem Mathæus Tobiassen: — Forholdene i Frederikshåb er ble- vet mindre pæne — som på andre ste- der. Lovovertrædelserne er meget fremherskende, særlig hos de unge. — Hjemmedrikkeriets følger kan man nu også spore hos børnene. De er blevet uartige børn. Deres mindre pæne sprog og ukyske fremtræden skyldes først og fremmest, hvad de lærer af fulde folk. — Vi gør, hvad vi kan for at ad- sprede ungdommen. Så godt som alle ugens dage bliver udnyttet i skolen om aftenen, fire gange til aftenskolen, og to aftener til musikforeningen. — Hvis spiritusmisbruget fortsæt- ter, ville det efter min mening være det bedste at afskaffe maltudsalget i en årrække. Jeg har været mange, mange steder som kateket og ved, hvordan man brygger imiaK de fleste steder. At man brygger øl flere gange af eet kvantum malt resulterer i en sundhedsfarlig drik. Derfor tilslutter jeg mig NarssaK kommunalbestyrelses udtalelse om forbud mod maltudsalg heroppe, samtidig med, at man gen- indfører spiritusrationeringen. Mange af de unge lovovertrædere begår for- brydelser i fuldskab, selv om de ikke har smaget imiaK. Hvis man var be- gyndt på at offentliggøre lovover- trædernes navne på et tidligere tids- punkt, var der nok ikke sket så man- ge kedelige ting. Undertiden ser det ud til, at politiet slår alt for svagt ned på lovovertræderne. Lønningsdagene Formanden for Det blå Kors, Peter Kleist: — Hvis drikkeriet fortsætter med at være så stort, er det bedst, hvis vi genindfører spiritusrationeringen. — Maltudsalget bør standses. Efter vores mening er imiaK den almindeligste år- sag til fuldskab. Vi er ikke imod ud- salg af dansk øl eller spiritus; men salg af spiritus om fredagen — løn- ningsdagene — bør standses. Det blå Kors driver en fritidsklub i byen, der har til huse i det gamle kæmnerkontor. Alle ugens aftener er den åben, og mange unge deltager i de forskellige spil, som klubben selv ejer. — Blå Kors-arbejdet går fremad. I flere år har medlemsantallet ligget omkring 50. Nu er der ca. 80 medlem- mer i Frederikshåb og ca. 50 medlem- mer i distriktet. Det er blot 3 år siden, organisationen blev startet. Drikkeriet og erhvervslivet Fisker Anthon Petersen: — Når vi tænker på nutiden, er spi- ritus ved at tage overhånd og har fået indvirkning i erhvervslivet. Det er som om de unge mere og mere taber interessen for fiskeriet på grund af spiritus. Jeg kan sige, at hovedårsagen til de dårlige resultater i sommer ved indhandlingen af torsk er spiritus. — Alligevel synes jeg ikke, at man bør standse udsalget. I stedet for ville jeg ønske, at maltudhandlingen bliver standset. Her er det mest gær og suk- ker, man anvender, og de fleste folk drikker sig fulde i imiaK. Den dag, folk kun kan købe indført spiritus, ville de ikke længere bruge den som middel til at drikke sig fuld i. Jeg er ikke spor i tvivl om, at de og deres familier ville rådne op og måske ikke længere have råd til at købe de mest nødvendige fangstredskaber. — Drikkeriet på arbejdspladserne er jeg meget imod. Arbejdet i fiskehuset og GTO bliver forsinket og fordyret. Selv i kolonien er drikkeriet, særlig om fredagen, alt for fremherskende. Salgef i bufikken John Eliassen, der leder udsalget af spiritus i butikken: — Allerede den første dag, da jeg kom hertil, i slutningen af oktober, fik jeg dårlige erfaringer. Fulde filk kom og forlangte at købe spiritus; men ef- ter ordre måtte jeg ikke sælge noget til fulde folk. Kun fordi disken var imellem os, skete der ikke noget. — Med hensyn til udsalget kan jeg sige, at da jeg begyndte, havde vi en mængde øl og jeg solgte meget. For nogen tid siden, da folk fik at vide, at nu var det snart slut med øl, solgte jeg spiritus for 4.640 kr. om dagen. — Jeg sælger også tobak, men det er mest øl og spiritus, der tæller. Dagen før — om fredagen — solgte jeg for 3.660 kr. eller godt 8.000 kr. i løbet af to dage. — Salg af sodavand og hvidtøl er stigende. Folk, der før i tiden betrag- tede den som udrikkelige, er begyndte at interessere sig for dem. Jeg får dog vist ikke så mange penge ind mere, da vi ikke har mere øl. Vi får heller ikke mere i år. Kolonibestyrer Th. Hedemand siger i forbindelse med, at der ikke er mere øl i år, at dette ikke må betegnes som straf eller nogen anden form for for- anstaltning overfor drikkeriet i byen. — Vi har fået det kvantum, vi har ret til, og da der ikke er mere plads i vore pakhuse, får vi ingen øl før næste år. Boligstøtte- og erhvervslån Kæmner L. Rasmussen: — Jeg har det indtryk, at spiritus- misbruget her i kommunen ikke be- tyder noget for afbetalinger af lån. — Siden 1952, når vi tager landskasselå- nene med fra dette år, er der opført 99 boligstøttehuse, heraf 55 i Frede- rikshåb by. Indbetalingerne er gået småt i de første år, men det skyldes bl. a., at kæmnerkontoret var under- bemandet. Der er en restance i øje- blikket på ca. 47.000 kr. Det lyder voldsomt, men hvis man ser på det ud fra de halvårlige terminsydelser, så ligger en enkelt terminsydelse på ca. 29.000 kr. Når restancen er gået i vej- ret, må jeg dertil bemærke, at fiske- risæsonen i år først begyndte i midten af juli. Efter det første halve år fik vi 12.000 kr. ind, og nu har vi lige fore- taget en stikprøve for de efterfølgende 3 måneder. Vi kom op på 15.000 kr., og da fiskeriet i de efterfølgende måne- der har været godt, tror jeg, at vi ind- henter det forsømte. — Af erhvervslån har vi ca. 70, 55 motorbåde og 15 bundgarn. Der bliver indbetalt mere end ydelserne lyder på. Vi har en termin, der ligger på ca. 70.000 kr. om året, og hvis vi tager 1956, da fik vi 111.000 kr. ind. I 1957 fik vi 114.000 kr. Låntagerne afbetaler så hurtigt som muligt og sparer derved renten. — Alimentationssager er vi lidt til- bage med. Vi har ca. 170 alimentanter — udenbys afkrævninger taget med i betragtning. Efter det sidst regnskab havde vi en udbetaling på 27.000 kr., og vi havde fået 25.000 kr. ind. Men samtidig er vi noget tilbage med op- gørelserne, så disse tal ikke er helt korrekte eller kan benyttes, hvis man sammenligner dem med den bidrags- gæld, vi har henstående. — Der købes meget spiritus. Det gør der vel også andre steder. Om der kunne gå flere penge ind, hvis der blev købt mindre spiritus, ved jeg ikke rigtigt. Jeg vil tro, at de penge, der købes spiritus for, nærmere vil fratage folks muligheder for at skaffe sig bedre indbo eller andre livsnød- vendige goder. BROGET MOSAIK AF MENINGER OM SPIRITUS EN OG FREDERIKSHÅB A/Gs medarbejder besøger en af de grønlandske byer, der synes af have de største spiritusproblemer 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.