Atuagagdliutit - 01.01.1959, Blaðsíða 15

Redaktionens frihed og landsrådet
Efter at have gennemlæst 1958-
landsrådsreferatets kapitel om blad-
virksomheden ønsker jeg for A/G, at
dets redaktion også fremover vil vide
at hævde sin fulde frihed, herunder
også frihed til at skønne m. h. t. læ-
serbreves anvendelighed. Denne fri-
hed må kræves respekteret også af
landsrådet.
Sv. Erik Rasmussen,
Umanak.
A/Gs forside er blevet mere afveks-
lende og festlig. Vi har fortsat brug
for oplysning om alt det nye, der
sker i Grønland. Jeg savner en kvinde-
side.
Agnethe Fencker,
Christianshåb.
Belærende ledere
Jeg kunne tænke mig, at bladet
bragte knap så lange og belærende le-
dere og til gengæld lidt flere kends-
gerninger, f. eks. om erhvervsforhold.
Og hvorfor oplyser annoncerne aldrig
om varens pris? løvrigt ros til A/G.
Læge Krøjgaard,
Umanak.
„Det Bedste"
Jeg er godt klar over annoncernes
økonomiske betydning, men der er nu
for mange, og de er for kedelige. Der
burde være flere gode historier, så-
dan som man kan finde dem i „Det
Bedste". Meddelelser fra administra-
tionen burde trykkes i et særligt blad.
Otto Motzfeldt,
Julianehåb.
Jeg synes, at A/G er et pænt blad.
Man bør fortsat have gode historier
som fortsatte fortællinger, og der bur-
de være en indholdsfortegnelse på
forsiden.
Ingeborg Lynge,
Julianehåb.
Jeg vil gerne udtrykke min tilfreds-
hed. Jeg synes, at man gør meget ud
af det lødige i bladet. Måske kunne
man indvende, at da A/G ikke er no-
gen nyhedsavis, kunne de fede typer
spares.
J. M. Schedsted,
Julianehåb.
Godt tilfreds i Angmagssalik
I et telegram fra Angmagssalik hed-
der det: — En læserrundspørge viser
udpræget tilfredshed med A/G. Flere
udtrykker sig således: — I A/G kan
man altid være sikker på at finde no-
get af interesse. Et stærkt ønske, der
ofte nævnes, er, at bladet fremtidig
vil komme hurtigere frem. Man spør-
ger, om det ikke kan lade sig gøre
i forbindelse med de ret hyppige be-
flyvninger af Kulusuk.
Nyt fra danske blade
Jeg er stort set tilfreds med A/G,
men jeg mener, at der bruges for me-
gen plads til annoncer. — Den plads
kunne bruges til mere grønlandsk
prægede indlæg, der ofte savnes.
Karl Møller,
Godhavn.
Alle artikler bør komme på begge
sprog i samme numer, og alle billed-
tekster bør være dobbeltsprogede. Jeg
ville gerne have en mere alsidig orien-
tering om, hvad danske aviser skriver
om Grønland. Kunne det ikke komme '
som et særligt tillæg. Det er irrite-
rende at blive informeret om disse
ting gennem tilfældige gamle dag-
blade.
Erup,
Godhavn.
Absolut bedring i forhold fil tidligere
Jeg synes, at der med hensyn til
A/G er tale om en absolut bedring i
forhold til tidligere tid. A/G giver et
godt indtryk af, hvad der sker i Grøn-
land i dag. Bladet er så aktuelt, som et
blad i denne form kan være, det gæl-
der både tekst og billeder.
Kale Rosing,
Jakobshavn.
Jeg er glad for den vending, A/G
har taget hen imod behandling af ak-
tuelle emner. Det gælder også billed-
reportagen. Alt i alt kan man være
godt tilfreds med bladet. Blot trist, at
det ikke modtages her i fem af årets
måneder.
Jacobi,
Jakobshavn.
A/G har mundkurv på, og def logrer
for administrationen
A/G er en mellemting mellem et
tidsskrift og en avis. Som tidsskrift er
A/G udmærket, mens det i sin egen-
skab af avis logrer alt for meget for
sin herre, den almægtige administra-
tion. I sin iver for at være talerør for,
aldrig kritiker af myndighederne —
bortset fra KGH, som jo altid er
prygelknabe — synes redaktionen at
have mistet kontakten med strømnin-
gerne i befolkningen. Grønlands røst
kommer kun til orde i læserindlægge-
ne, og over for de mest rebelske føler
A/G sig oftest kaldet til at undskylde
og forklare. Syng hellere med på om-
kvædet og kom lidt gift i blækhuset.
Pænhed er ikke nok, hvis A/G skal
være grønlændernes eget blad.
Mogens Pryds,
Sukkertoppen.
Kun få steder i verden er man så
heldigt stillet som her i Grønland,
hvor pressebehovet dækkes af eet ene-
ste blad, der på een gang er avis og
tidsskrift. Som tidsskrift skal A/G
have den ros, at det skiller sig usæd-
vanligt smukt fra sin opgave soy al-
------------------------------------
Det var med nogen betænkelighed,
jeg gik med til at være gæsteanmelder
for den forløbne uge. Efter mange års
ophold i Danmark kender jeg så lidt
til forholdene i Grønland, at jeg må-
ske ville være tilbøjelig til at sammen-
ligne, uden at tage nok hensyn til de
forskellige problemer, der nødvendig-
vis måtte bevirke, at en direkte sam-
menligning ville være formålsløs. Men
lad mig, inden jeg tager stilling til den
forløbne uges udsendelser, anføre, at
jeg er klar over bl. a. følgende kends-
gerninger, der gør, at man ikke med
nogen rimelighed kan stille samme
krav til den grønlandske radio som f
eks. den danske: Menneskematerialet
er meget mindre, hvilket bevirker, at
der ikke kan være lige så mange
„store ånder“ heroppe. — Rent uddan-
nelsesmæssigt rangerer vi endnu ikke
lige så højt som danskerne — radioens
sendetid er ret begrænset og er dob-
beltsproget — og til sidst, men ikke
mindst, radioen træder endnu sine
børnesko, og vore radiofolk kan ikke
nær have den erfaring, som deres kol-
leger i andre lande efter mange års
virke er i besiddelse af.
Alt dette, og endnu flere forhold,
taget i betragtning, må jeg sige, at der
har været mange Jing at glæde sig
over, men — trods alt er der visse
mangler, der, selv under de nuværen-
de forhold, bør og kan rettes. Men lad
mig komme tilbage til det under om-
talen af de forskellige udsendelser og
evt. som slutbemærkning.
Radioaviser, Aktuelt og æselsang
Lad mig i starten slutte mig til den
efterhånden store skare, der udtryk-
ker anerkendelse for radioavisen og
aktuelt kvarter. Eftér min mening har
vi dem ikke ret meget bedre i Dan-
mark, hvor man dog har adskilligt let-
tere adgang til stoffet. — Godt klaret!
Af gode grunde er jeg ude af stand
til at tage stilling til flere af søndagens
og mandagens udsendelser. Jeg kan
blot nævne, at jeg i de to måneder,
jeg har været heroppe, har været en
lille smule utilfreds med tilrettelæg-
gelsen af ønskekoncerterne. Jeg er af
den bestemte opfattelse, at der bør
sidig orienterende kulturfaktor. Som
avis fortjener det imidlertid lige så
meget ris, idet det tilsidesætter pres-
sens fornemste opgave, nemlig at give
objektiv orientering om tidens pro-
blemer. Alt for ofte er A/G kun tale-
røret, hvorigennem visse autoriteter
lader deres tanker runge, og ofte har
man indtryk af, at A/G som avis har
fået mundkurv på. Men det kan vel
til syvende og sidst kun bebrejdes læ-
seren, der finder sig i det.
K. Lyngbye,
Sukkertoppen.
Tydelig linje i bladet
Fra Sukkertoppen hedder det i
et telegram, at der stort set skøn-
nes at være tilfredshed med Al G.
Man fremhæver, at redaktionen
har øje for og ikke er bange for at
uddybe grønlandske problemer og
forhold, og man nævner med til-
fredshed, at bladet har en tydelig
linje, der giver fast holdepunkt for
behandlingen af grønlandsstof. Man
er gladest for artikler, der oriente-
rer om almene forhold og knap så
glade for de mere aktuelt betonede
artikler, der navnlig om vinteren
med de dårlige forbindelser let bli-
ver døde og kedelige. Man er util-
freds med det store antal annon-
cer og er direkte irriteret over A/Gs
udseende. Man nævner specielt de
fotografiske gengivelser, der næ-
sten alle er af ringe kvalitet.
---------------------------------—
være en lille smule mere liv, lidt mere
variation over annonceringen. Endvi-
dere mener jeg, at man ved annonce-
ringen ikke bør nøjes med at sige, at
det f. eks. var „Æselsangen", der kom,
men at man samtidig bør meddele, at
det var den og den kunstner, der sang
eller spillede, og at stykket var fra
det og det værk osv. Folk tager skam
ingen skade af at blive belært sam-
tidig med, at de bliver underholdt.
Roselil og Arne Lamberth
Tirsdagen, som var så rig på grøn-
landsksprogede udsendelser, var til-
svarende fattig på de dansksprogede.
Aftenens lyspunkt var studentersan-
gerne. Dette kultiverede og dygtige
kor gav os så kendte sange og viser
som Agnete og Havmanden, Roselil og
hendes mor, Min søde brud m. fl. i
flæng. Skade, at man brugte så for-
holdsvis lang tid til Arne Lamberth og
hans musik. — Let underholdning har
absolut sin berettigelse, men den får
vi serveret fra morgen til aften (plus
hele lørdag aften!).
Lisager — fin oplæsning
Onsdagen var en særdeles god dag
Jeg er ganske enig med C. Borne-
mann og J. Berglund når disse skri-
ver, at radio ikke må være bare un-
derholdning. Radio er blevet et ak-
tuelt spørgsmål. Nu da vi ikke mere
behøver at anstrenge os for at op-
fange den, er vi taknemmelige og sæt-
ter lid til radioens betydning i oplys-
ningsarbejdet. I forbindelse med ra-
dioens opgave tænker jeg sommetider
på, om man kunne gentage de fore-
drag, som vi desværre gik glip af. —
Diskussionen i radioen, som Borne-
mann efterlyste, savnes i høj grad og-
så i bladene, når man ser bort fra spi-
ritusdebatten. Man må inderlig håbe,
at radiorådet får en underafdeling som
for de dansksprogede. L. L. Hamme-
rich’ dybtfølte og inderlige mindetale
over W. Thalbitzer var en oplevelse
for dem, der kender lidt til Thalbitzers
liv og virke. — Af aftenens øvrige
udsendelser bør fremhæves Henning
Lisagers fine oplæsning af 1. afsnit af
Steinbech’ herlige roman „Et mæg-
tigt gilde". Jeg sad og var på de grøn-
landsksprogedes vegne helt misunde-
lig. Jeg har indtryk af, at udvælgelsen
af de grønlandske oplæsere sker gan-
ske kritikløst. Et stykke oversættel-
sesarbejde behøver ikke nødvendigvis
læses op af oversætteren! — Schu-
berts „ufuldendte" var en oplevelse —
en hel lille torsdagskoncert (af dem,
vi savner).
Foredrag bør komme på dansk
Om torsdagens hørespil for børn vil
jeg sige, at ideen og replikkerne i og
for sig var gode nok, men tempoet var
stykket igennem så hæsblæsende og
tonen så ensartet anmassende, at man
havde svært ved at føle sig engageret
af handlingsforløbet! — Senere hen på
aftenen fik vi Allan Rawsthornes
„klaverkoncert nr. 2“ at høre — en
kærkommen pause inden jazz- og dan-
semikken.
Jeg fik ikke tid til at høre fredagens
danske hørespil „Spillet om den kon-
gelige seng", men efter rollelisten at
dømme var det sikkert værd at høre.
Inge Hvid Møller, Ingeborg Brahms,
Maria Garland m. fl. tilhører den
gruppe danske scenekunstnere, hvis
stemmer man altid er glad for at høre.
Med hensyn til fredagens udsendelser
vil jeg ikke undlade at bemærke, at
det var synd og skam, Augo Lynges
foredrag i Det grønlandske Selskab
ikke blev gengivet på dansk. Der var
visselig mange interessante ting, der
blev sagt, bl. a. om „grønlandstillæg"
— statsmonopol — de grønlandske kul
— statens dyre byggeri — Handel og
GTO, der har for stor magt — „Grøn-
land for grønlændere" bør forstumme
m. m. — Det kunne være interessant
at få foredraget kommenteret i ra-
dioen!
Blodfatfige dage
Lørdag og søndag er to noget blod-
fattige dage, radiofonisk set. Lad gå,
at lørdag aftens program er over-
vejende underholdende, men tit, og
især søndag morgen, ville man ønske,
radiofolkene rent musikalsk kender
lidt bedre til den gyldne middelvej.
Ikke alle har lige god „fordøjelse" på
en slappe-af-dag!
Nok at snakke om!
Det har alt i alt været en tilfreds-
stillende uge. Blot kan jeg ikke und-
lade, selv om jeg ved, at det er gjort
før, at bemærke, at radioen i mere ud-
strakt grad bør tage del i den ak-
tuelle debat om alt, hvad der i disse
år sker i Grønland. Jeg kan ikke lide
udtrykket „vrede unge mænd", men
jeg kan dog ikke lade være med at
synes om den ide, at man af og til bør
„hale" een eller et par stykker af dem
ind i diskussionsstudiet. Der er nok at
snakke om. Hvad med f. eks. ungdom-
mens fritidsproblemer, idræt, fritids-
klubber osv! For slet ikke at tale om
fiskeri, og i det hele taget ungdom-
mens tagen del i den „produktive"
del af vort samfundsliv.
samler på foredrag. Og var det ikke
en ide at bruge koncertsalen, som vi
har hørt så meget om, til diskussion.
Jeg siger det ikke, fordi jeg er util-
freds med dem, der har med radioen
at gøre. Jeg ved, at de har meget at
lave, og man kan nu ikke gøre alle
tilfreds!
Hilsen til musikafdelingen
Der er ingen tvivl om, at der er sket
stor fremgang, hvad angår musikpro-
grammer, idet det lader til, at man får
mange bånd sendt fra Danmark. Men
jeg synes, at det er for meget af det
gode, at man til daglig hører koncert-
(Fortsættes næste side)
Gæsteanmeldelser
RADIOEN FRA DEN 16. TIL DEN 22. NOVEMBER
NÅR MAN VIL SAMMENLIGNE RADIO I GRØNLAND OG DANMARK
Af JENS POULSEN
GENINDFØR TORSDAGSKONCERTEN, SÅ MAN VED, NÅR MAN SKAL LUKKE
Sæf musik, der har grønlandsk interesse på programmerne, skriver Chri-
stianshåb-lyfter
15