Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.01.1959, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 01.01.1959, Blaðsíða 15
Redaktionens frihed og landsrådet Efter at have gennemlæst 1958- landsrådsreferatets kapitel om blad- virksomheden ønsker jeg for A/G, at dets redaktion også fremover vil vide at hævde sin fulde frihed, herunder også frihed til at skønne m. h. t. læ- serbreves anvendelighed. Denne fri- hed må kræves respekteret også af landsrådet. Sv. Erik Rasmussen, Umanak. A/Gs forside er blevet mere afveks- lende og festlig. Vi har fortsat brug for oplysning om alt det nye, der sker i Grønland. Jeg savner en kvinde- side. Agnethe Fencker, Christianshåb. Belærende ledere Jeg kunne tænke mig, at bladet bragte knap så lange og belærende le- dere og til gengæld lidt flere kends- gerninger, f. eks. om erhvervsforhold. Og hvorfor oplyser annoncerne aldrig om varens pris? løvrigt ros til A/G. Læge Krøjgaard, Umanak. „Det Bedste" Jeg er godt klar over annoncernes økonomiske betydning, men der er nu for mange, og de er for kedelige. Der burde være flere gode historier, så- dan som man kan finde dem i „Det Bedste". Meddelelser fra administra- tionen burde trykkes i et særligt blad. Otto Motzfeldt, Julianehåb. Jeg synes, at A/G er et pænt blad. Man bør fortsat have gode historier som fortsatte fortællinger, og der bur- de være en indholdsfortegnelse på forsiden. Ingeborg Lynge, Julianehåb. Jeg vil gerne udtrykke min tilfreds- hed. Jeg synes, at man gør meget ud af det lødige i bladet. Måske kunne man indvende, at da A/G ikke er no- gen nyhedsavis, kunne de fede typer spares. J. M. Schedsted, Julianehåb. Godt tilfreds i Angmagssalik I et telegram fra Angmagssalik hed- der det: — En læserrundspørge viser udpræget tilfredshed med A/G. Flere udtrykker sig således: — I A/G kan man altid være sikker på at finde no- get af interesse. Et stærkt ønske, der ofte nævnes, er, at bladet fremtidig vil komme hurtigere frem. Man spør- ger, om det ikke kan lade sig gøre i forbindelse med de ret hyppige be- flyvninger af Kulusuk. Nyt fra danske blade Jeg er stort set tilfreds med A/G, men jeg mener, at der bruges for me- gen plads til annoncer. — Den plads kunne bruges til mere grønlandsk prægede indlæg, der ofte savnes. Karl Møller, Godhavn. Alle artikler bør komme på begge sprog i samme numer, og alle billed- tekster bør være dobbeltsprogede. Jeg ville gerne have en mere alsidig orien- tering om, hvad danske aviser skriver om Grønland. Kunne det ikke komme ' som et særligt tillæg. Det er irrite- rende at blive informeret om disse ting gennem tilfældige gamle dag- blade. Erup, Godhavn. Absolut bedring i forhold fil tidligere Jeg synes, at der med hensyn til A/G er tale om en absolut bedring i forhold til tidligere tid. A/G giver et godt indtryk af, hvad der sker i Grøn- land i dag. Bladet er så aktuelt, som et blad i denne form kan være, det gæl- der både tekst og billeder. Kale Rosing, Jakobshavn. Jeg er glad for den vending, A/G har taget hen imod behandling af ak- tuelle emner. Det gælder også billed- reportagen. Alt i alt kan man være godt tilfreds med bladet. Blot trist, at det ikke modtages her i fem af årets måneder. Jacobi, Jakobshavn. A/G har mundkurv på, og def logrer for administrationen A/G er en mellemting mellem et tidsskrift og en avis. Som tidsskrift er A/G udmærket, mens det i sin egen- skab af avis logrer alt for meget for sin herre, den almægtige administra- tion. I sin iver for at være talerør for, aldrig kritiker af myndighederne — bortset fra KGH, som jo altid er prygelknabe — synes redaktionen at have mistet kontakten med strømnin- gerne i befolkningen. Grønlands røst kommer kun til orde i læserindlægge- ne, og over for de mest rebelske føler A/G sig oftest kaldet til at undskylde og forklare. Syng hellere med på om- kvædet og kom lidt gift i blækhuset. Pænhed er ikke nok, hvis A/G skal være grønlændernes eget blad. Mogens Pryds, Sukkertoppen. Kun få steder i verden er man så heldigt stillet som her i Grønland, hvor pressebehovet dækkes af eet ene- ste blad, der på een gang er avis og tidsskrift. Som tidsskrift skal A/G have den ros, at det skiller sig usæd- vanligt smukt fra sin opgave soy al- ------------------------------------ Det var med nogen betænkelighed, jeg gik med til at være gæsteanmelder for den forløbne uge. Efter mange års ophold i Danmark kender jeg så lidt til forholdene i Grønland, at jeg må- ske ville være tilbøjelig til at sammen- ligne, uden at tage nok hensyn til de forskellige problemer, der nødvendig- vis måtte bevirke, at en direkte sam- menligning ville være formålsløs. Men lad mig, inden jeg tager stilling til den forløbne uges udsendelser, anføre, at jeg er klar over bl. a. følgende kends- gerninger, der gør, at man ikke med nogen rimelighed kan stille samme krav til den grønlandske radio som f eks. den danske: Menneskematerialet er meget mindre, hvilket bevirker, at der ikke kan være lige så mange „store ånder“ heroppe. — Rent uddan- nelsesmæssigt rangerer vi endnu ikke lige så højt som danskerne — radioens sendetid er ret begrænset og er dob- beltsproget — og til sidst, men ikke mindst, radioen træder endnu sine børnesko, og vore radiofolk kan ikke nær have den erfaring, som deres kol- leger i andre lande efter mange års virke er i besiddelse af. Alt dette, og endnu flere forhold, taget i betragtning, må jeg sige, at der har været mange Jing at glæde sig over, men — trods alt er der visse mangler, der, selv under de nuværen- de forhold, bør og kan rettes. Men lad mig komme tilbage til det under om- talen af de forskellige udsendelser og evt. som slutbemærkning. Radioaviser, Aktuelt og æselsang Lad mig i starten slutte mig til den efterhånden store skare, der udtryk- ker anerkendelse for radioavisen og aktuelt kvarter. Eftér min mening har vi dem ikke ret meget bedre i Dan- mark, hvor man dog har adskilligt let- tere adgang til stoffet. — Godt klaret! Af gode grunde er jeg ude af stand til at tage stilling til flere af søndagens og mandagens udsendelser. Jeg kan blot nævne, at jeg i de to måneder, jeg har været heroppe, har været en lille smule utilfreds med tilrettelæg- gelsen af ønskekoncerterne. Jeg er af den bestemte opfattelse, at der bør sidig orienterende kulturfaktor. Som avis fortjener det imidlertid lige så meget ris, idet det tilsidesætter pres- sens fornemste opgave, nemlig at give objektiv orientering om tidens pro- blemer. Alt for ofte er A/G kun tale- røret, hvorigennem visse autoriteter lader deres tanker runge, og ofte har man indtryk af, at A/G som avis har fået mundkurv på. Men det kan vel til syvende og sidst kun bebrejdes læ- seren, der finder sig i det. K. Lyngbye, Sukkertoppen. Tydelig linje i bladet Fra Sukkertoppen hedder det i et telegram, at der stort set skøn- nes at være tilfredshed med Al G. Man fremhæver, at redaktionen har øje for og ikke er bange for at uddybe grønlandske problemer og forhold, og man nævner med til- fredshed, at bladet har en tydelig linje, der giver fast holdepunkt for behandlingen af grønlandsstof. Man er gladest for artikler, der oriente- rer om almene forhold og knap så glade for de mere aktuelt betonede artikler, der navnlig om vinteren med de dårlige forbindelser let bli- ver døde og kedelige. Man er util- freds med det store antal annon- cer og er direkte irriteret over A/Gs udseende. Man nævner specielt de fotografiske gengivelser, der næ- sten alle er af ringe kvalitet. ---------------------------------— være en lille smule mere liv, lidt mere variation over annonceringen. Endvi- dere mener jeg, at man ved annonce- ringen ikke bør nøjes med at sige, at det f. eks. var „Æselsangen", der kom, men at man samtidig bør meddele, at det var den og den kunstner, der sang eller spillede, og at stykket var fra det og det værk osv. Folk tager skam ingen skade af at blive belært sam- tidig med, at de bliver underholdt. Roselil og Arne Lamberth Tirsdagen, som var så rig på grøn- landsksprogede udsendelser, var til- svarende fattig på de dansksprogede. Aftenens lyspunkt var studentersan- gerne. Dette kultiverede og dygtige kor gav os så kendte sange og viser som Agnete og Havmanden, Roselil og hendes mor, Min søde brud m. fl. i flæng. Skade, at man brugte så for- holdsvis lang tid til Arne Lamberth og hans musik. — Let underholdning har absolut sin berettigelse, men den får vi serveret fra morgen til aften (plus hele lørdag aften!). Lisager — fin oplæsning Onsdagen var en særdeles god dag Jeg er ganske enig med C. Borne- mann og J. Berglund når disse skri- ver, at radio ikke må være bare un- derholdning. Radio er blevet et ak- tuelt spørgsmål. Nu da vi ikke mere behøver at anstrenge os for at op- fange den, er vi taknemmelige og sæt- ter lid til radioens betydning i oplys- ningsarbejdet. I forbindelse med ra- dioens opgave tænker jeg sommetider på, om man kunne gentage de fore- drag, som vi desværre gik glip af. — Diskussionen i radioen, som Borne- mann efterlyste, savnes i høj grad og- så i bladene, når man ser bort fra spi- ritusdebatten. Man må inderlig håbe, at radiorådet får en underafdeling som for de dansksprogede. L. L. Hamme- rich’ dybtfølte og inderlige mindetale over W. Thalbitzer var en oplevelse for dem, der kender lidt til Thalbitzers liv og virke. — Af aftenens øvrige udsendelser bør fremhæves Henning Lisagers fine oplæsning af 1. afsnit af Steinbech’ herlige roman „Et mæg- tigt gilde". Jeg sad og var på de grøn- landsksprogedes vegne helt misunde- lig. Jeg har indtryk af, at udvælgelsen af de grønlandske oplæsere sker gan- ske kritikløst. Et stykke oversættel- sesarbejde behøver ikke nødvendigvis læses op af oversætteren! — Schu- berts „ufuldendte" var en oplevelse — en hel lille torsdagskoncert (af dem, vi savner). Foredrag bør komme på dansk Om torsdagens hørespil for børn vil jeg sige, at ideen og replikkerne i og for sig var gode nok, men tempoet var stykket igennem så hæsblæsende og tonen så ensartet anmassende, at man havde svært ved at føle sig engageret af handlingsforløbet! — Senere hen på aftenen fik vi Allan Rawsthornes „klaverkoncert nr. 2“ at høre — en kærkommen pause inden jazz- og dan- semikken. Jeg fik ikke tid til at høre fredagens danske hørespil „Spillet om den kon- gelige seng", men efter rollelisten at dømme var det sikkert værd at høre. Inge Hvid Møller, Ingeborg Brahms, Maria Garland m. fl. tilhører den gruppe danske scenekunstnere, hvis stemmer man altid er glad for at høre. Med hensyn til fredagens udsendelser vil jeg ikke undlade at bemærke, at det var synd og skam, Augo Lynges foredrag i Det grønlandske Selskab ikke blev gengivet på dansk. Der var visselig mange interessante ting, der blev sagt, bl. a. om „grønlandstillæg" — statsmonopol — de grønlandske kul — statens dyre byggeri — Handel og GTO, der har for stor magt — „Grøn- land for grønlændere" bør forstumme m. m. — Det kunne være interessant at få foredraget kommenteret i ra- dioen! Blodfatfige dage Lørdag og søndag er to noget blod- fattige dage, radiofonisk set. Lad gå, at lørdag aftens program er over- vejende underholdende, men tit, og især søndag morgen, ville man ønske, radiofolkene rent musikalsk kender lidt bedre til den gyldne middelvej. Ikke alle har lige god „fordøjelse" på en slappe-af-dag! Nok at snakke om! Det har alt i alt været en tilfreds- stillende uge. Blot kan jeg ikke und- lade, selv om jeg ved, at det er gjort før, at bemærke, at radioen i mere ud- strakt grad bør tage del i den ak- tuelle debat om alt, hvad der i disse år sker i Grønland. Jeg kan ikke lide udtrykket „vrede unge mænd", men jeg kan dog ikke lade være med at synes om den ide, at man af og til bør „hale" een eller et par stykker af dem ind i diskussionsstudiet. Der er nok at snakke om. Hvad med f. eks. ungdom- mens fritidsproblemer, idræt, fritids- klubber osv! For slet ikke at tale om fiskeri, og i det hele taget ungdom- mens tagen del i den „produktive" del af vort samfundsliv. samler på foredrag. Og var det ikke en ide at bruge koncertsalen, som vi har hørt så meget om, til diskussion. Jeg siger det ikke, fordi jeg er util- freds med dem, der har med radioen at gøre. Jeg ved, at de har meget at lave, og man kan nu ikke gøre alle tilfreds! Hilsen til musikafdelingen Der er ingen tvivl om, at der er sket stor fremgang, hvad angår musikpro- grammer, idet det lader til, at man får mange bånd sendt fra Danmark. Men jeg synes, at det er for meget af det gode, at man til daglig hører koncert- (Fortsættes næste side) Gæsteanmeldelser RADIOEN FRA DEN 16. TIL DEN 22. NOVEMBER NÅR MAN VIL SAMMENLIGNE RADIO I GRØNLAND OG DANMARK Af JENS POULSEN GENINDFØR TORSDAGSKONCERTEN, SÅ MAN VED, NÅR MAN SKAL LUKKE Sæf musik, der har grønlandsk interesse på programmerne, skriver Chri- stianshåb-lyfter 15

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.