Atuagagdliutit - 01.01.1959, Blaðsíða 13

HVAD LÆSERNE MENER OM ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
A/Gs redaktion har bedt bladets korrespondenter overalt i Grønland
om at indsamle tilkendegivelser om A/G i dets nuværende skikkelse.
Redaktionen anmodede om, at læserne ville fremkomme med kritik,
ønsker og forslag i konkret form. Her er de indtil nu modtagne læser-
tilkendegivelser. Redaktionen erindrer om de talrige opfordringer sidste
år om indsendelse af — helst korte — læserbreve, om hvad der måtte
ligge læserne på sinde og gentager, at bladets spalter nu som før står
åbne for læserne. red
Til gavn for landet og befolkningen
I julenummeret af Godthåbs lokale
blad, „SermitsiaK", var der en artikel,
der på en ubehersket og uforståelig
måde gav luft for utilfredshed med
indholdet af A/G, der i modsætning til
sin eetsprogede forgænger hævdes at
have mistet,, det rene og inderlige
grønlandske præg".
Jeg indrømmer med det samme, at
jeg ikke forstår det citerede udtryk.
Også for ca. 30 år siden — i årene
efter den første redaktørs død — var
det ret almindeligt, at man var util-
freds med indholdet af „Atuagagdliu-
tit“. Kritikken sigtede dengang især
til, at spændende fortsatte underhold-
ningsromaner blev skubbet mere i
baggrunden til fordel for oplysende
og aktuelle artikler.
Kritik af indholdet af „Atuagagdliu-
tit“ og dermed redaktionen er altså
ikke noget, der specielt er knyttet til
årene efter „Atuagagdliutit“s overgang
til et to-sproget blad med deraf føl-
gende dansk redaktør.
Det er klart, at det moderne, tids-
svarende A/G ikke kan drives efter de
samme retningslinier som „Atuagag-
dliutit" i gamle dage; „Atuagagdliutit"
varetog dengang delvis også opgaver,
der nu varetages mere effektivt af
Det grønlandske Forlag. Jeg tror, at
mange fornuftige og besindige grøn-
lændere vil give mig ret i, at befolk-
ningen i Grønland med den nuværen-
de to-sprogede form for A/G har
langt, langt bedre mulighed for at
henvende sig til offentligheden i Dan-
mark.
Problemet er ikke en grønlænder
eller en dansker som redaktør. Det er
og må være kun et spørgsmål om kva-
lifikationer. Jeg vil herved gerne be-
nytte lejligheden til offentligt at ud-
tale min uforbeholdne anerkendelse af
den nuværende meget dygtige og våg-
ne redaktion af A/G og radioavisen
med aktuelt kvarter. Jeg kunne med
mange eksempler have underbygget
mine ord, men jeg vil nøjes med at
fremhæve tilrettelæggelsen af stoffet
i A/G umiddelbart før ministerbesø-
get i sommer, hvor Grønlands mest
presserende problemer ligesom blev
lagt frem på et bord på den mest frem-
ragende måde. Eller må jeg erindre
om bladets klare og sikkert meget
værdifulde støtte til bestillingsmæn-
dene under deres bestræbelser for at
forbedre deres lønvilkår. De byer i
Grønland, som ministeren ikke fik tid
til at besøge, fik ved vågent initiativ
fra redaktørens side lejlighed til at
stille spørgsmål til ministeren. Hvis
redaktørens navn ikke havde været
kendt af offentligheden, var der sik-
kert mange i Danmark, der ville tro,
at det var en grønlænder, der redi-
gerer A/G. Jeg er ikke i tvivl om, at
redaktør Jørgen Felbo med sine med-
arbejdere har ydet den grønlandske
befolkning en stor tjeneste, en tjene-
ste, som befolkningen heroppe forhå-
bentlig har forstået at værdsætte efter
fortjeneste. Jeg vil håbe, at Jørgen
Felbo endnu i en årrække vil fortsætte
sit arbejde ved A/G og radioavisen til
gavn for landet og befolkningen.
Peter K. S. Heilmann.
Ønsker grønlandsk redaktør
I foregående numre var indholdet
meget tyndt. Det gjaldt f. eks. artik-
lerne om Afrika. Men i de sidste num-
re er der sket en fornyelse til det
bedre, og sådan bør det være. Jeg me-
ner, at sålænge, der ikke kommer en
grønlandsk redaktør, vil vor trang til
at skrive i bladet ikke blive vakt. Det
er ikke opmuntrende at se de grøn-
landske indlæg optaget som læser-
breve i stærkt forkortet form. Vi bør
ikke blive berøvet læsestof, blot for
at bladet kan dække så meget af sit
underskud ved hjælp af de mange an-
noncer — særlig når AvangnamioK går
ind. Forny jeres meddelere. De er for
tavse!
Johs. Lund,
Christianshåb.
Ikke lange oversæffelser
Det er føleligt, at der er sket en for-
bedring af A/Gs indhold i de senere
år. Det glæder mig. Bladet er meget
alsidigt og mange emner behandles.
Det er godt. Jeg ønsker, at man vil
holde sig fra alt for lange artikler,
særlig oversættelser. Jeg ved, at an-
noncerne er en god indtægt for bladet,
men ikke desto mindre ville jeg øn-
ske, at de samme annoncer kun kom
een gang om måneden. De tager for
meget plads op — den kunne bruges
til nyttigere ting. Vi vil gerne have
flere artikler om de frie erhverv og
flere grønlandske fortællinger om
fangst, som de unge kan lære af. —
Går prisforhøjelserne på A/G ikke for
hurtigt?
Fiskenæsset.
KLAGE OVER A/Gs REDAKTION
Af bibliotekar HANS WESTERMANN
I Godthåbs lokalavis, „SermitsiaK“s
julenummer skriver hr. Jens Poulsen
under overskriften „Vi er mange, der
klager over A/Gs redaktion" bl. a.:
„Med stor interesse har jeg i den
senere tid bladet de gamle „Atua.
gagdliutit“ igennem og er kommet
til den slutning, at de seneste år i
grunden har været meget brogede
for det værdige og værdifulde blad,
der nu som følge af udviklingen
helt har ændret karakter. — Sam-
tidig har jeg kigget i „Grønlands-
posten“ og forskellige lokalblade og
er derved blevet overbevist om, at
A/G ikke længere har det gamle
„Atuagagdliutit“s rene og inderligt
grønlandske præg. Det er måske
fordi, det moderne blad er redige-
ret mere for danske og dansktalen-
de grønlændere, mindre for dem
ved udsteder og på bopladser".
Jeg er ikke ganske klar over, om
det er Jens Poulsens egne meninger,
der her kommer til orde, da dette og
flere andre afsnit af artiklen er direk-
te afskrift efter Knud Oldendow: Bog-
trykkerkunsten i Grønland, Kbh. 1957,
side 124—26, men da Jens Poulsen har
signeret artiklen, er det vel til ham
mit lille indlæg skal adresseres.
Indledningsvis bør det måske be-
mærkes, at Jens Poulsens klage over
redaktionen vel næppe specielt er ret-
tet mod den nuværende, da Oldendows
bedømmelse kun dækker tiden til og
med Palle Brandt/UvdloriånguaK Kri-
stiansens redaktionsperiode.
Stadig med Oldendows bog som
kilde skal et par træk af „Atuagag-
dliutit“s historie ridses op:
— De ældste årgange af „Atuagag-
dliutit" var i realiteten et årsskrift,
og dens fornemste indsats var den
„at den jævnt og stille fik det grøn-
landske folk til at gro, svejsede det
sammen til en enhed, som lidt efter
lidt lærte at rette blikket også uden
for det nærmeste dagligliv og det iso-
lerede lands snævre grænser".
Det noget novellistisk prægede tids-
skrift ændrede efterhånden karakter
og fik mere aktuelle indlæg af og om
grønlændernes egne forhold politisk,
kulturelt, erhvervsmæssigt og socialt.
Og i 1922 opfordrede Kr. Lynge ved
sin overtagelse af bladet dets læsere
til stadig at fremkomme med deres
tanker og ønsker i bladet, således at
mottoet måtte være „Ej blot til Lyst",
ved kun at bringe fortællinger og
oversættelser, „men og til Gavn", gen-
nem selvstændigt formede indlæg fra
befolkningen. — Fra redaktørside ly-
der stadig disse opfordringer.
Knud Oldendow (Jens Poulsen) har
ret, når han påpeger, at „Atuagåg-
dliutit" efter sammensmeltningen i
1952 med det under krigen opståede
„Grønlandsposten" til A/G fuldstæn-
dig har ændret karakter — på grund
af udviklingen. Men spørgsmålet er,
om det ikke er en naturlig karakter-
ændring liggende fuldt på linie med
den udvikling „Atuagagdliutit" havde
gennemgået i de foregående årtier —
hvis man da ikke ville vende tilbage
til det, man brød med allerede før år-
hundredskiftet: det novellistisk præ-
gede tidsskrift uden aktualitet. — De
aktuelle begivenheder og problemer
er nu blot så mange og så påtræn-
gende, at bladet må se anderledes ud.
Men tanken med bladet — et virke-
ligt om grønlandske og andre forhold
oplysende organ — må dog vel siges at
være videreført. Jens Poulsen ønsker
da også selv et aktuelt blad, idet han
i sin artikel udtrykker ønske om spal-
teplads i A/G for sine og andre unge
grønlænderes egne meninger.
Jens Poulsen opfordrer ligeledes
i artiklen læserne til at indsende bi-
drag til A/G, idet han mener, at man
på den måde kan nærme det nuvæ-
rende A/G til det gamle „Atuagag-
dliutit". Jens Poulsen har næppe ret,
thi i denne forbindelse bør man nok
gøre opmærksom på, at læserbidragene
i de forløbne år ingenlunde synes at
være blevet færre — tværtimod. Men
de har i dag et andet indhold. Tid-
ligere offentliggjorde HanseråK ud-
drag af sin østgrønlandske dagbog,
Ungaralaa skrev en lang række kul-
turhistoriske interessante artikler osv,
osv. Nu derimod slår man ned på da-
gens problemer og ønsker dem belyst
og debatteret.
Fællesbladet A/G antages af Jens
Poulsen (Oldendow) at være redigeret
mere for danske og dansklæsende
grønlændere, mindre for dem ved ud-
steder og bopladser. — Jeg tror, det
snarere er redigeret for dem (grøn-
lændere og danske her og i Danmark),
der virkelig ønsker at følge med i da-
gens problemer i Grønland — og men-
nesker, der har sådanne ønsker, findes
vel også ved udsteder og på bopladser.
Det rent underholdende, det alment
oplysende og det meget værdifulde
grønlandsk-kulturhistoriske stof, som
gamle årgange af „Atuagagdliutit" var
så rige på, står nu at læse i grøn-
landsksprogede bøger — de var nem-
lig meget få, da „Atuagagdliutit" star-
tede i 1861. Og stof — navnlig af
sidstnævnte art — der måtte være for
kortfattet til at kunne finde optagelse
i bogform er mig bekendt stadig sær-
deles velkomment i A/G.
Når de senere års udvikling betrag-
tes som uværdigt for det gamle
„Atuagagdliutit", tror jeg, man ser
forkert. Ligger der ikke i denne be-
tragtning en — her og vist alle andre
steder meget almindelig — forherli-
gelse af svundne dage? Lad det være
slået aldeles fast, „Atuagagdliutit" har
haft en uvurderlig betydning — den
gav grønlænderne lyst til at læse og
lære, man elskede det gamle blad og
slet det til laser. Men mon ikke en del
af kærligheden er opstået' ved, at den
så at sige var den eneste skrift med
indhold af almen interesse, man kun-
ne kaste sin kærlighed på. Tiden har
medført, at disse ting, som nævnt, nu
i vid udstrækning kan findes mange
andre steder — kærligheden skal ud-
stykkes noget mere — og jeg mener,
at de mange læserindlæg i dag peger i
retning af, at man netop ønsker en
aktuel avis, der ikke er bange for at
drage problemerne frem og sætte dem
i det rette lys.
Redaktør-spørgsmålet
Der bør være både en dansk og en
grønlandsk redaktør. Vi vil gerne ha-
ve flere billeder fra Grønland og mere
underholdende stof var ønskeligt. Når
AvangnamioK går ind, bør A/G side-
tal øges.
Jørgen Petersen,
Christianshåb.
Jeg synes godt om A/G, som det er
nu. Men der er alt for mange annon-
cer. De optager en plads, der kunne
bruges til noget nyttigt. Man kan dog
ikke kritisere annoncerne, hvis de bi-
drager til at nedskære underskudet.
Julius Olsen,
Christianshåb.
Jeg støtter tanken om, at A/G brin-
ger flere indlæg fra kvinder, hvis
kvinderne ellers har noget værdifuldt
på hjerte. Mit indlæg i fjor kom kun
på dansk, skønt jeg ønskede, at det
skulle komme på begge sprog.
Margrethe Jeremiassen,
Christianshåb.
Ingen kritik — upåklageligt
Efter min mening er der ikke noget
at kritisere i A/Gs nuværende form,
og jeg er meget glad for det. Dog synes
jeg, at annoncerne tager for megen
plads op, og at der findes for mange
trykfejl.
Kathrine Sivertsen,
Jakobshavn.
Jeg synes, at A/Gs indhold er upå-
klageligt, og jeg tror ikke, at man skal
lave om på det. Som det vigtigste stof
vil jeg fremhæve kloge indlæg om de
unges oplysning og om samfunds-
spørgsmål — sådan noget, man kan få
til eftertanke. Nyhederne er meget
velsete og bør ikke udelades. Menings-
tilkendegivelser og diskussioner, der
ikke går til yderligheder er ønskelige.
Det samme er fortællinger om, hvor
dan vore forfædre levede og drev
fangst. Men alle disse ting står jo i
bladet, så jeg synes ikke, at der er
noget at udsætte på A/G.
Konrad Chemnitz,
Jakobshavn.
Dyrere og dyrere
Jeg synes, at A/G behandler for få
emner, og jeg synes, at en del af de
danske indlæg ikke bliver oversat til
grønlandsk. Ellers synes jeg godt om
A/G.
Peter Kristoffersen,
Jakobshavn.
A/G bliver godt redigeret, men jeg
synes ikke, at bladet behøver at blive
dyrere og dyrere. Derved bremser man
bare udbredelsen.
Niels Thomsen,
Jakobshavn.
Spørgsmål og svar
Jeg synes, at A/G mangler stof —
på den anden side synes jeg, at det,
bladet bringer, er godt. Jeg så gerne,
at annoncerne blev erstattet med bil-
leder af vore forfædres klæder foto-
grafisk gengivet. Jeg ønsker også, at
man genoptrykker indlæg fra gamle
numre af Atuagagdliutit, for at vi
derigennem kan lære noget mere om
vore forfædre. Pangstberetningerne er
meget interessante, og flere spørgs-
mål og svar var meget ønskelige.
Rasmus Kleemann,
Upernavik.
Udsatte landsrådssager
Læserbrevene bliver forkortet for
meget. Og en del af landsrådets sager,
der bliver udsat, for at befolkningen
kan give sin mening til kende, bliver
ikke optaget i A/G eller optages på
et for sent tidspunkt, selv om lands-
rådet har bedt om at få dem optaget
i bladet.
Det var ønskeligt med flere inter-
views i bladet, da der er mange folk,
som har noget på hjerte og som godt
kan skrive, men som ikke gør det. —
Bladets format bør halveres.
Ole Brandt,
Egedesminde.
Ikke anledning til kritik
Jeg synes ikke, at A/G i dets nuvæ-
rende form kan udsættes for kritik.
Men jeg ønsker, at flere emner i for-
bindelse med de frie erhverv behand-
les. Endvidere bør der udsendes flere
numre af bladet til løssalg i butik-
kerne. Det ser ud til, at det hovedsage-
lig er folk fra byerne, der får mulig-
hed for at udtale sig til bladet på
grund af de sjældne forbindelser til
de mindre pladser.
David Clausen,
Egedesminde.
ikke et ondt ord
Jeg vil ikke sige et ondt ord om
A/G, men der er een ting, jeg savner:
det er erhververen, der er blevet er-
stattet af en hel masse annoncer, som
sjældent bliver fornyet. De sluger alt
(Fortsættes næste side)
13