Atuagagdliutit - 01.01.1959, Blaðsíða 7

sten er ved at komme med, og båndene
mellem østkysten og Thule og vestky-
sten er blevet styrket. Skolevæsen og
sundhedsvæsen har fået bedre ar-
bejdsrammer, og mange unge grøn-
lændere har modtaget eller har påbe-
gyndt videregående uddannelse.
De, som står midt i det grønlandske
hverdagsarbejde, har måske svært ved
at se fremskridtene, fordi hele udvik-
lingen er så tæt inde på livet. Men
enhver, der kommer udefra, og som
kan sammenligne før og nu, må beun-
drende konstatere, hvor meget der er
nået. Man har også med stolthed lov
at erindre de canadiske eskimoers for-
bløffelse over, hvad dansk-grønlandsk
samarbejde har udrettet i Grønland.
Arbejdet skal nu gå videre i det
kommende år — arbejdet og samar-
bejdet. I Grønland kan man med selv-
følelse lægge arbejdsresultaterne for
1958 frem! Hvis viljen og energien ik-
ke svækkes, vil 1959 kunne blive et
endnu bedre år!
Måtte regering og folketing forstå,
hvor hårdt, der arbejdes i Grønland i
disse år, og hvor stort behovet er for at
lade Grønland rykke resten af landet
stadig nærmere. Det kan ske derved,
at der vises de grønlandske problemer
stadig mere aktiv forståelse! Den for-
ståelse skabes kun ved at lytte til dem,
der indefra kender arbejdet og dets
krav i Grønland i disse år.
MERE SNAK OM REJER OG HELLEFISK END OM SPIRITUS ENS VIRKNINGER
Indhandlingen af hellefisk i Jakobshavn stiger støt, og man ser frem til
lynfryseri og hermetikfabrik. — Fiskerne må have mere for deres fangst
I Jakobshavn er spiritusproblemet
ikke af et omfang som i byerne syd-
på. Ganske vist hår Jakobshavn også.
sine branderter — vi har week-end
drikkeriet, som det udtrykkes — men
man tager det ikke så alvorligt. Spi-
ritusmisbrug finder sted, og det er
alvorligt nok; på den anden side hol-
der man sig fri af overfald og misgreb,
hvorfor der ikke skal overdrives. Spi-
ritusmisbrug bremses også noget i
manglen på værtshuse. I Jakobshavn
er man mere opmærksom på spiritus-
faren på de mindre steder, hvor hjem-
mebrygningen er i højere kurs end i
byerne.
Naturligvis diskuteres der også spi-
ritus i Jakobshavn — hvor er der ikke
talt om spiritus i Grønland i år? —
men det er bemærkelsesværdigt, at
der først og fremmest tales om fiske-
ri. Om de kommende planer i forbin-
delse med anlæggelsen af en herme-
tikfabrik, der med sit fryseri vil mu-
liggøre en betydelig afsætning af så-
vel rejer som fersk hellefisk.
De unge skaber fremgang
Det er de unge, der skal til. Det
mærkes ikke mindst et sted som i
Jakobshavn. Det er dem, der får ind-
handlingstallene til at stige år for år.
Man kan erfare det ved selvsyn i fi-
skehuset, når der indhandles (nærvæ-
rende A/G-medarbejder opholdt sig en
tilfældig eftermiddagstime i slutnin-
gen af november, hvor fire-fem unge
fiskere kom svingende med deres
fangst på hundeslæde), og man kan
overbevises derom ved sort på hvidt
at studere tallene i Handelens bøger.
Vinterindhandlingen af hellefisk er
steget støt. I fjor nåede man 401 tons.
I indeværende sæson, hvor man er
kommet en måned tidligere i gang,
har man de bedste forhåbninger om
at nå op på 500 tons.
Et slid uden lige
Fiskernes arbejdsindsats må aftvin-
ge beundring. Sammen med fisker Pe-
der Pedersen og overassistent Hans
Street gjorde jeg turen til Autdlainiar-
fik, der i disse novemberdage var til-
gængelige for fiskeri. Turen gjordes
på isen derind; mens hjemrejsen fore-
gik over land; det tager frem og til-
bage ca. en fire timer. Autdlainiarfik
og Navdluarssuk kan i heldige perio-
der, d. v. s. med stabile vejrforhold og
streng frost, benyttes som fiskeplad-
ser. Men som oftest må fiskeren køre
meget længere ind i fjorden, nærmere
betegnet til NunatarssuaK, der ligger
inde i SikuijuitsoK-fjorden, og det for-
længer rejsen adskillige timer.
Turen derind gik fint og smertefrit.
Hjemturen gav derimod en lille for-
smag på, hvilke strabadser, fiskerne
har at slås med. Med sin last skal han
forcere bratte fjelde, kløfter, slugter,
på visse steder må han transportere
sin last op på toppen i to omgange,
et flere timers langt slid. Almindelig-
vis har han et par hundrede kilo med
sig hjem, af hensyn til hundenes yde-
evne dog aldrig over 300 kilo.
Hellefisken er bjerget i land ved
langline, der tit er sat flere gange.
Helt ned til 40 graders kulde står fi-
skeren i sine skindbukser ved fiske-
hullet, tålmodigt ventende på fangst.
Er der ikke tilstrækkeligt bid i første
omgang må den kilometerlange line
agnes og sættes påny. Ind imellem får
fiskeren sig et par timers søvn i sit
nødtørftigt udstyrede „telt“, et par
slæder sat sammen med et stykke sejl-
dug spændt over. Af varme er der en
osende primus. Man skal besidde hun-
drede procents fysik, udholdenhed og
viljestyrke i en grad, som almindelig
dødelige ikke kender til.
Skævt forhold
Hvad får fiskeren for dette slid? —
Han får for lidt. Hans indtægter står
i hvert fald ikke i noget som helst
fornuftigt forhold til, hvad en arbej-
der for eksempel kan tjene ved forar-
bejdningen af den fisk, der indhandles.
Kolonibestyrer Hans Jacobi har for
sæsonen 57/58 foretaget en analyse af
indtjeningsmulighederne i Jakobs-
havn ved henholdsvis fiskeri( primært
arbejde) og ved forarbejdning (sekun-
dært arbejde). Resultatet er nedslåen-
de. Kolonibestyreren oplyser, at i tiden
fra begyndelsen af november til den
5. april har man konstateret, at de
seks dygtigste fiskere har haft brutto-
indtægter, der i forhold til arbejds-
indsatsen må siges at være ene-
stående ringe. A/G skal tillade sig at
bringe de seks fiskeres navne.
Otto Fly ............. kr. 3.114,95
Johs. Lundblad ........ - 2.759,00
Edv. Fly .............. - 2.581,34
Otto Fisker ........... - 2.064,70
Gedion Frederiksen .. - 1.896,20
Jens Andreasen ........ - 1.868,25
Af den foretagne undersøgelse frem-
går det videre, at en lejet arbejder,
der i samme tidsrum har arbejdet
konstant i fiskeriet (med overarbejde
i travle perioder) har haft en indtægt
på 2.161,19 kr., incl. feriepenge. Jaco-
bi oplyser, at en arbejder, der har del-
taget i akkord ved fiskerensning med
en gennemsnitlig arbejdsuge på 32 ti-
mer, har haft en indtægt på 2.136,69
kr., også incl. feriepenge.
Der er her tale om et skævt forhold,
som må rettes — og som vil blive ret-
tet.
Tro på fremtiden
Man ser frem til anlæggelsen af den
nye fabrik. Det er i kraft af den, det
skal lykkes at drive priserne på fisken
i vejret. Den skal køre året rundt. Der
skal produceres rejer om sommeren,
hellefisk om vinteren. Et af de rigeste
og lettest tilgængelige rejefelter langs
hele vestkysten ligger få timers sej-
lads udenfor Jakobshavn, og fiskeri-
biologerne mener som bekendt, at det
vil blive liggende, uanset det koldere
vand i Disko-området, som notorisk
har vist sig.
Alene rejeproduktionen vil kunne
holde fabrikken kørende. Man håber,
at de unge fiskere vil se chancen i
dette fiskeri. Vinterfiskeriet i Isfjor-
den kan stort set ikke forandres til det
bedre, men der kan sættes flere fi-
skere ind. Jakobshavn binder for ti-
den alt for kostbar arbejdskraft til
uproduktivt arbejde, såsom vandkør-
sel m. m. Godt en snes kraftige mand-
folk vil — hvis ellers fabrikken med
sit lynfryseri kommer til at fungere
rationelt — ikke kunne undgå at lade
sig friste af de indtjeningsmuligheder,
der ligger i fiskeriet, når vandværket
også er en realitet, og de således kom-
mer til at stå uden arbejde.
Fiskeriet skal lokke
De vil også kunne få arbejde på fa-
brikken, naturligvis. Men man vil til-
stræbe at nedbringe produktionsom-
kostningerne ved en rationel tilrette-
lægning, bland andet for at spare ar-
bejdskraft. Mændene skal ind i fiske-
riet, der skal blive mere udbyttegi-
vende. Det er det, der skal lokke de
unge til at sætte næsen op efter skib,
det er det, der skal give dem lysten
til at spare. Hvis de klart kan se, at
det nytter, hvad det sandt at sige kah
knibe med i dag, vil de også være at
finde på rette plads, nemlig i den pri-
mære produktion. Og ikke i den se-
kundære, fordi det desværre kan be-
tale sig.
TIDEN ER ENDNU IKKE INDE TIL AT HAVE FOLKEVALGT
LANDSRÅDSFORMAND
Indlæg i forbindelse med en tidligere her i bladet citeret ledende artikel
fra Godthåbbladet „SermifsiaK".
I forbindelse méd kritikken mod
landrsådet er der måske flere, der
synes, at vedkommende, der har frem-
sat kritikken må være en meget klog
mand, der er en befaren kritiker.
Men det er ikke så svært at kriti-
sere, og mange kritiserer, uden at de
kan komme med et modforslag.
Landsrådsformanden er hovedet. —
,Han må vide mere end selve rådet.
Hans opgave er at knytte båndene
sammen i det samme rige Danmark og
Grønland i denne opbygningens tid,
hvor der sommetider kan herske usik-
kerhed.
Penge er ikke mere værd end fæl-
les bestræbelser, og der er ikke en
gran sandhed i disse udtalelser: „Og
hvem formanden i givet fald vil holde
med, kan man sagtens regne ud —
idet han jo ikke er lønnet af grøn-
lænderne". — Man må kun sige, at
det er et held, at den, der fremsatte
kritikken, ikke er formand for lands-
rådet!
I kritikken blev det nævnt, at
„landsrådet ikke mere svarer til tidens
krav". — Hvad skal man så gøre? —
Skal landsrådet have en folkevalgt
formand? — Skal man indskrænke
landsrådets opgaver og standse ryge-
riet? — Var det det hele?
Jeg mener tiden endnu ikke er inde
til at have en folkevalgt formand. —
Landsrådet er en folkevalgt forsam-
ling, det vil det også være, hvis man
indskrænker opgaverne og forlænger
møderne. Kritikeren siger, at Edv.
Kruse ser ned på rådet. Kritikeren ser
også ned på rådet, idet han siger, at
medlemmerne er blevet trætte og li-
geglade!
Landsrådet har en vanskelig opgave,
det samme gælder formanden. Han
skal både varetage medlemmernes og
myndighedernes synspunkter.
Isak Lund.
HUMANISTERNE ER I FULDT SVING OG MODTAGES VEL
Diskoøen undersøgt, og nu drager man mod syd og nord fra Jakobshavn
I slutningen af november mødtes de
to hold, der er beskæftiget med det
humanistiske udvalgs undersøgelser i
Grønland, i Jakobshavn, efter at have
foretaget interviews på Disko. Der er
tale om holdene magister Nellemann
og frue og tolken, frk. Helene Kri-
stiansen, og om psykologerne Ib og
Kirsten Glarborg, der har Marius
Abeisen som grønlandsk medarbejder.
Som bekendt skal 400 hussstande ud-
spørges, fra Agto til Umanak. Inter-
viewerne spørger om så at sige alt, og
efter udsagn fra begge hold, ser det
ud til, at man får svar på så at sige
alt. I hvert fald var man tilfreds med
de opnåede resultater: Nellemann-hol-
det i K’utdligssat med udsteder og
Glarborg-holdet i Godhavn med ud-
steder.
Ingen offentliggørelse
Endnu foreligger der intet om sva-
renes indhold. Det vil af gode grunde
blive tilbageholdt, indtil hele under-
søgelsener overstået, antagelig til ef-
teråret 1959. Dette gælder dog kun det
egentlige markarbejde. — Ganske vist
sender holdene deres materiale hjem
til bearbejdelse, efterhånden, men det
egentlige overblik vil først kunne dan-
nes, når alle oplysningerne er ind-
samlet. Da såvel kriminalloven som
ægteskabsloven skal tages op til revi-
sion i 1960, vil disse to områder først
ligge færdige.
Mistænkt for missionærvirksomhed
Begge hold er blevet velvilligt mod-
taget overalt. For Glarborg-holdets
vedkommende har „ofrene" på for-
hånd været orienteret om formålet
med de mange spørgsmål ved møder
o. lign. Dette gælder nu også for Nelle-
mann-holdets vedkommende, belært
som man er af dårlige erfaringer. — I
Jakobshavn antog man holdet for at
være missionærer!
Befolkningen er glad for, at udvik-
lingen er kommet så vidt, at man in-
teresserer sig for det enkelte individs
syn på sagerne. De to hold konfronte-
rer nu hinandens resultater i Jakobs-
havn og udveksler iøvrigt erfaringer
til gavn for det kommende arbejde i
vintermånederne. Nellemann-holdet
tager sydpå, mens Glarborg-holdet
(der af befolkningen har fået påheftet
betegnelsen: Dem, der spørger) drager
til Umanak.
Begge hold er opfyldt af virkelyst
og glæder sig til det fortsatte arbejde,
der, som det blev sagt fra begge sider,
ikke går ud på at vurdere, men at un-
dersøge og beskrive.
aka.
SXQåSM
G RØN LAN DS POSTEN
Nr. 1 . 1959
OVER 6000 ATLANTPASSAGERER I 1958
Stort udækket behov i kysttrafikken
Det er almindelig kendt, at der hvert
år befordres et anseligt antal passage-
rer såvel Grønland/Danmark og vice
versa som i den interne kysttrafik i
Grønland, men der er vel næppe man-
ge som ved, hvor store tal det i vir-
keligheden drejer sig om. Det vil der-
for formentlig interessere mange men-
nesker at blive orienteret om passa-
gertrafikken i det forløbne år med de
to sidst foregående år som sammen-
ligningsgrundlag. .
Af udarbejdede statistikker fremgår
det, at KGH i 1958 i atlanttrafikken
har befordret ialt 6048 personer til
og fra Vestgrønland. Heraf er 4530
personer befordret pr. skib og 1518 pr.
fly. I 1957 og 1956 var totaltallene hen-
holdsvis 5495 og 5123. Der er således
tale om en ret stor fremgang fra år
til år. Men tilknytning til de to sid-
(Fortsættes næste side)
7