Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.01.1959, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 01.01.1959, Blaðsíða 14
Ikke et ondt ord (Fortsat fra forrige side) for megen plads. Det var ønskeligt, at prisforhøjelsen af bladet blev meddelt i bladet. Sålænge bladet har det nu- værende udseende, behøver prisen ikke at blive forhøjet. Sammentræng annoncerne og lav bladet sådan som julenummeret var. Jonathan Josefsen, Fiskenæsset. Godt redigeret — kommer for sjældent A/G er godt redigeret og abonne- mentsordningen er fortrinlig. Indlæg fra grønlændere om fangst er meget interessante. Annoncerne er ved at op- tage for megen plads — særlig om spi- ritus behøver man ikke at annoncere. Niels Møller, Upernavik. Bladet kommer kun i fem af årets måneder I forhold til Grønlands størrelse er A/G for lille og udkommer for sjæl- dent. Vi, der bor nordpå, får ikke bla- det i 7 af årets måneder, og dette stem- mer ikke med de krav, man må stille i vore dage. Jeg ved ganske vist, at skal bladet udvides og uddeles hur- tigere, vil det koste mere. Men mon ikke vanskelighederne kan blive løst inden for en overskuelig tid? De glædelige læserindlæg, læser- brevene, bør ikke nøjes med at fylde en side. Man må helst fjerne annon- cerne. Varerne kan vi jo sagtens se i butikkerne. Vi vil gerne se fortællin- ger og sagn i større omfang end hu. Og så længe fiskeriet er så meget fremme i søgelyset, bør dets forhold gøres til genstand for omtale. — Der findes jo mange folk heroppe, som har forstand på dette felt og som dri- ver erhvervet. Det var ønskeligt, at der bringes oversættelser fra danske blade. Man må tænke i denne forbin- delse på, at mange af os ikke forstår dansk. Abel InusugtoK, Upernavik. Samfundsspørgsmål Der er sket en væsentlig forbedring af A/Gs indhold, og man ser flere og flere nyttige indlæg. Det gælder om at bestræbe sig for et stadig mere al- sidigt samarbejde. — Hvis bladet kan fortsætte i sin nuværende form, vil det gøre stor gavn. Behandling af flere samfundsspørgsmål er ønskelig. Johannes Boassen, Fiskenæsset. Taknemlig for udvidelse Jeg er taknemlig over, at A/G er blevet udvidet i de sidste år. Men jeg synes, at der er for mange annoncer. I vore dage, hvor man bekæmper spi- ritussen, må man fjerne annoncér med flasker. Det var ønskeligt, at nogle indlæg fra aktuelt kvarter blev op- taget i A/G. Det kunne ske på annon- cernes plads. Man må huske, at ra- dioen ikke høres over hele Grønland. Det var ønskeligt, at læserbrevenes antal fordobledes. Bent Barlaj, Fiskenæsset. Lange oversættelser fra bøger Det er almindeligt kendt, at nord- grønlændernes syn på A/G er anderle- des end sydgrønlændernes. Værdien af A/Gs indhold reduceres til det rene ingenting på grund af de vanskelige kommunikationsmidler om vinteren. Det kan ikke anvendes som daglig avis. Bladet var bedre for nordgrøn- lænderne, da det udkom heftet. Den- gang fandtes der udmærkede oversæt- telser — endda lange — fra bøger. Da var bladet mere værd, selv om det ikke mindede om en avis. Jonas Petersen, Christianshåb. Mod nord med fly Når flyveforbindelserne bliver en realitet, bør A/G sendes til Nordgrøn- land med fly. For tiden får vi bladet for sjældent. Nikolaj Kleist, K’utdligssat. De vigtigste verdensbegivenheder bør optages i A/G. Man må tænke på de mange, der endnu ikke har fået radio. De har ingen mulighed for at følge med, efter at nøgleavisen er fal- det bort. Thue Nielsen. K’utdligssat. Sportsoversigten, der udsendes i ra- dioen en gang om måneden, bør op- tages i A/G. Anda Nielsen, K’utdligssat. Bladet trykkes med for små typer, der er næsten ulæselige for dem, der ikke ser godt. Steffen Rasmussen, K’utdligssat. Tegneserierne Rasmus Klump og Jesu Lignelser bør ikke findes på samme side. Peter Brøndlund, K’utdligssat. Hån mod kirken! Jeg synes, at der findes alt for man- ge annoncer i A/G. Undertiden inde- holder bladet næsten ikke andet. — I sommer var der et indlæg om „søn- dagsarbejde“. Billedteksterne til illu- strationerne ved den artikel syntes jeg ikke om. På det ene så man en gudstjeneste i Nanortalik kirke og nedenunder stod,, Tænker på fiske- riet"? En sådan fremgangsmåde be- tragter jeg som en hån mod kirkens arbejde, og jeg ønsker, at A/G vil være mere påpasselig med sine billed- underskrifter. Rink Kleist, K’utdligssat. „Del Bedste" Alt for mange ting, der allerede er behandlet i radioen, bliver optaget i A/G. Love og vedtægter bør forklares kortfattet. Oversættelser af gode ro- maner fra danske aviser, f. eks. „Det Bedste", og andre blade, bør optages. Ing. Kristoffersen, Egedesminde. Flere sider i bladet Det er ønskeligt, at der kommer fle- re sider i A/G, så man kan få flere nyheder, der har med administratio- nen, produktionen og erhvervet at gøre. Når Grønlands forvaltning bli- ver forandret i forhold til kommis- sionsbetænkningen, bør det hurtigt meddeles i A/G, så man kan få lov at udtale sig. De forskellige foreningers arbejde og mål må forklares af folk, der har forstand på de pågældende emner. Søren Hansen, Egedesminde. Flere danske og udenlandske artikler Jeg kan udtale, at bladet etferhån- den er blevet fyldigt og godt. Jeg har set mange blade, der er ringere end vores A/G. Kritik har jeg ingen af. Jeg kunne imidlertid ønske flere dan- ske og udenlandske artikler af oply- sende art i bladet, ligesom jeg også gerne ville have de danske blades om- tale af Grønland og grønlænderne op- trykt. A/G er ganske vist ikke noget billedblad, alligevel savner jeg en- gang imellem flere illustrationer, så man kunne se, hvad der foregår rundt om i verden. Mit ønske er, at bladet må fortsætte og holde den nuværende standard. Brogede indlæg er velsete for at undgå læsetræthed. Fr. Lohmann, Godhavn. Belærende indiæg fra grønlændere A/G er i sin nuværende skikkelse god nok. Det kan dog godt være, at man savner stof, der indeholder be- folkningens egne tanker om forskel- lige forhold. Der bør også trykkes stykker af belærende indhold skrevet af grønlænderne selv. Willadsen, Godhavn. Jeg synes ikke, at der er noget at udsætte på A/G i dets nuværende skikkelse. Dog synes jeg, at annon- cerne tager for megen plads op, plads, der kunne bruges til grønlændernes egne produkter. Karl Møller, Godhavn. Ikke for meget politik Jeg synes ikke, at der er noget at udsætte på A/Gs nuværende skikkel- se, hvis blot den for megen politik i bladet kunne skæres ned. Den ind- vundne plads kunne bruges til artik- ler af belærende og oplysende indhold. Peter Dalager, Godhavn. Vi-alene-vide-ledere Ved en bedømmelse af A/G bør man efter mit skøn ført og fremmest rettee søgelyset imod bladets ledere. Disse giver jo ifølge sagens natur udtryk for bladets indstilling til forskellige op- dukkende problemer eller til mere al- mene spørgsmål. Naturligvis er det A/Ge ret at mene, hvad det vil, men det forekommer mig unødvendigt og forkert, at bladet gennem lederne gi- ver udtryk for en vi-alene-vide-men- talitet. At man med fuld musik går ind for nyordningen og alt dens væ- sen er en ærlig sag, selv om man til tider kunne ønske stærkere fremhæ- vet, at grønlænderne ikke blot stadig står, men også fremtidig skal stå med begge ben i det værdifulde i den gam- le grønlandske kultur og livsform. — Man bliver mistænksom, når man i A/Gs ledere mærker en næsten fana- tisk tro på nyordningens velsignelser tilsat den for fanatikere så ka- rakteristiske blåøjede optimisme ud fra hvilken man generaliserer og eli- minerer selv de største problemer. Dette kan jo kun blive antydninger, men jeg vil gerne tilføje, at jeg iøv- rigt finder bladet udmærket. Torben Skjerk, Godhavn. Forsidens udseende A/Gs nuværende indhold er godt. — Forsidens udseende bør bibeholdes. Jens Fleischer, Christianshåb. Forsiden er blevet mere festlig og afvekslende, sådan at bladet på den måde sælger sig selv. Indholdet er godt. Bladet bør bibeholdes i dobbelt- sproget form, også fordi det hos grøn- lænderne fremmer lysten til at lære dansk. Jeg ville gerne have flere ny- heder ude fra verden. Viggo Banke, Christianshåb. A/G og def uromantiske A/G er vel efterhånden det eneste blad i riget, der for alvor tager fat på de mere uromantiske Grønlands-pro- blemer. Det er glædeligt at se, hvor- ledes redaktionen bestræber sig for på saglig måde at orientere om såvel ny- tidens fremskridt som om dens skyg- gesider. Desværre kan en almindelig avisdebat på grund af de store af- stande jo ikke finde sted. Dette kan være medvirkende til at give bladet et vist præg af ensporethed, fordi man altså normalt må indlede og af- slutte en debat i det samme numer, i et numer kirkeproblemer, i et andet spiritus o. s. v. Af fen eller anden grund har A/Gs klicheer altid været ualmin- delig dårlige. Nu synes man imidlertid at kunne spore fremgang i brugen af linoleums- og træsnitsklicheer. Dette er glædeligt. Her ligger en chance for at få grønlandske kunstnere i tale. — Brug spalteplads til den slags illustra- tioner i stedet for til de kedelige an- noncer, så har A/G en mulighed for at blive et kønt blad foruden at være et godt blad. John Jensen, Sukkertppen. Flydrop nødvendige A/G fortjener som det er nu, og navnlig hvis det fik en bedre udbyg- ning af distriktsredaktionerne, at nå frem til hele Grønland hele året. Man bør derfor sætte alle kræfter ind på, at bladet droppes fra fly hele vinter- halvåret, der hvor skibe ikke kan nå frem. Indtil det sker, burde der ind- føres radioudsendelser, der mere ud- førligt kunne berette til Nordgrønland, hvad der sker af stort og småt i det øvrige Grønland. Resting.J eppesen, Umanak. A/G har vokset sig bedre Det er med stor glæde og interesse, jeg hver gang åbner det nye numer af A/G. Efter at have kendt bladet i seks år, kan jeg udtale, at A/G stadig vok- ser sig bedre, og at stoffet nu inde- holder den passende blanding af ny- heder, Grønlands-problemer og orien- terende artikler, som et grønlandsk blad nu nødvendigvis skal. Personlig her jeg i mit arbejde savnet artikler med en populær form for orientering om de grønlandske love. Desuden vil jeg pege på, at radioanmeldelserne, der ganske givet må have stor betyd- ning for radiofonien, taber i værdi i samme grad som afstanden fra Godt- håb øges. Jeg tror, at det ville være mere værdifuldt for provinsbeboerne, hvis man på samme plads aftrykte et eller to af radioens gode foredrag. — Endelig vil jeg til sidst nævne, at det virker lidt pudsigt, at se hvorledes Danmarks største bryggerier bidrager til A/Gs fremkomst gennem annonce- indrykningerne, samtidig med at bla- dets linje helt og holdent bekæmper disse annoncører. G. Piester-Pedersen, Sukkertoppen. For små typer Fra Arsuk hedder det i et telegram, at mange læsere anker over de alt for mange annoncer, der må tage plads for andet stof. Man synes ikke om spiritusannoncerne. Man ønsker, at der må være danske tekster til alle billeder, nogle mener, at bladet er sat med for små typer, der gør det vanske- ligt at læse for svage øjne. Afsluttende hedder det: — De fleste er tilfredse med A/G i dets nuværende form. Passer til tidens krav Efter min mening løser A/G sin op- gave i øjeblikket på en sådan måde, der fuldt ud passer til tidens krav, nemlig at være organ for debattering af tidens problemer. Vor tid kræver, at vi har et blad, hvor meningerne brydes, og hvor alt det nye, der sæt- tes igang, forklares indgående. Man kunne somme tider ønske, at flere nye navne dukker op i den skriftlige debat. Jeg hører til dem, der savner det mere beskrivende stof, skrevet af jævne folk, såsom egnsbeskrivelser, fangstberetninger og beretninger om vigtige begivenheder, som senere kan få kulturhistorisk værdi, altså a la gamle „Atuagagdliutit". Men jeg er- kender fuldt ud, at der i dag ikke er plads i A/G til optagelse af den slags i større omfang, ligesom stoffet i de fleste tilfælde vil falde udenfor A/Gs nuværende opgave. — Dette savn vil først kunne afhjælpes, hvis man kun- ne have et andet udelukkende grøn- landsksproget blad i stil med Univ- Kåt i sin tid. Et sådant mere under- holdningspræget blad vil sikkert kun- ne klare sig kun med et ringe tilskud. Det strander først og fremmest på et medarbejderskab, som i forvejen ikke er så ophængt af andet arbejde. Chr. Berthelsen. Læserbrevene bør forkortes A/G må passe på ikke at blive det samme som dagbladene i Danmark, men naturligvis er nyheder af bli- vende værdi altid velkomne. Man skal blot huske på, at bladet savnes i flere måneder i den nordlige del af landet på grund af forbindelsesafbrydelsen. Læserbreve er nok bedst i forkortet form. Mads Lynge, Umanak. Sport, oplysning og kvindeside Jeg synes, at A/Gs indhold er godt, men jeg ville gerne have nogle flere sportsnyheder. Der.bør også være me- re stof om Blå Kors og om erhvervet. Jakob Jeremiassen, Christianshåb. 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.