Atuagagdliutit - 22.12.1977, Blaðsíða 2

side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2— side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — Kupe
inuit parcarssuagdlit —
kaussarfingmut ikeriåinait
Parcafolket — lige
til at have i lommen
sujorna ukiortåme inungnut ta-
manut OKalugiarnermine ministe-
riunivta gruppe GASOLIN issu-
aivigisimavå. „KianartoK inuvfi-
gårput", taima OKarpoK.
åma ukioK måna tusagagssiui-
ssarfit nagdliutorsiornerånut Inuit
Parcarssuagdlit issuaivigisimavai:
„naKisimaneKångitsumik tusagag-
ssiuisinauneK KanoK isumaKarpa?
— imåinguatsiarpoK aviseicarata,
radicaviseKarata avdlatutdlunit
tusagagssiuissoKarata inulisassu-
gut!“
imaigunångikaluarpoK Anker
Jørgensenip Inuit Parcarssuag-
dlit Gasolin-imit iluarinerulersi-
magai. taimåitorme. påsissutig-
ssauvoK ministeriuneK Kalåtdlit-
nunånlsimassoK påsivdluarsimav-
dlugulo måre éssigingitsunik a-
jornartorsiuteKartoK, åmalo pi-
ssutsit naitsumik erssendgsu-
migdlo CKautigineKarsinaussut ti-
tartagaK OKausimininguitdlo ator-
dlugit.
Per Danker taimaisiorpoK a-
ngutit parcarssuagdlit suliariga-
migit — imalunit inuit parcar-
ssuagdlit, taimame taineKarmata
arnat åssiglngisitsinermut ilauti-
kumanagit. titartagkat Sermitsi-
aK-mit nalungisavut atuagångor-
dlutik sarKumersimåput åipag-
ssånérdlutik, ilimanarpordlo tai-
måitualisassut.
titartagkat ukicK måna ilane-
Kalårsimåput, åmalo inuit parcar-
ssuagdlit motorcykelertalersimå-
put. ineriartornerme malingnau-
vigissariaKarpoK. ilerKussartutut
kikut tamarmik ikuneKatdlagtår-
simåput, tamavtame. tåssaugu-
narpordlo nuånarissarput. åma
nuånarårput måne najugaKartu-
nut Kalåtdlit-nunåne suliaKarto-
Karsimangmat — åmalo Kalåt-
dlit-nunåne uvdluinarnik erxar-
tuissunik. isumaKarnarpcrdlo åma
kalåtdlisortai åma nalerKiitussut,
nauk kalåtdlisut OKalugsinåungi-
kåine naliliniarnigssaK ajornaku-
sorsinaugaluartoK.
tassalo Per Danker, Sermitsiap
årKigssuissua teleingeniøritutdlo
atorfilik suliaringnigtusimassoK.
titartagkat sujugdlit 1970-ime
sarKumerput tamatumalo kingor-
na atuagagssiame sapåtip akunere
jamaisa nuåneKutaussarsimavdlu-
tik. inuit parcarssuaKarnerat er-
KumiginångilaK, Per Danker tai-
ma isumaKarpoK. nivtailartaling-
mik anorerssuartume parcalisså-
rångavta tamavta åssigigtarpu-
gut, portusimassordlo kinauner-
sck nalunartarpoK.
atuagaK kaussarfingmioreriåi-
nauvoK „Kalåtdlit-nunåta uvdlu-
nguinit" issuagaKarumatdleråine.
tåuname landshøvdingivta åma
atortarpå.
atuagaK akeKarpoK 12 kr.
mh.
»jutdle 77«
rtuagkanik naKiterisitsissarfiup
jutdlisiutitut saricumersitagå u-
kioK måna sujornarnit såneruvoK
åssiliartaKarpiarnanilo. imarissa-
migu^ 1976-imut nalerKiutdlugo
avdlauvortaoK tåssa nutårtaKå-
ngingajagkame. angnerussumik i-
marai 1930-ip ingerdlatilerneranit
1955-ip tungånut jutdlisiutinitar-
simassunit tigulågkat, måna utor-
Kassångulersut méraunermingne
kivdligtisimårutigissarsimassait
erKaimångitsorunångisaitdlo, tå-
ssa taimane kalåtdlisut atuagag-
ssat sule ajornarneruvdluinarat-
dlarmata.
kisiånile „jutdle 77“ nutårtaKå-
ngitsungilaK. imaKardlunile ar-
dlalingnik aitsåt sarnumersunik,
naitsunik alutornartunigdle. ta-
måko ilagåt, Amandusip OKalua-
såva Avanerssuarme jutdlip inua-
ta méncanut pajugtuissarneranik
helikopterimik, Batseba Rosingip
misigissalerssårutå 1931-me jut-
dlerujugssuarme uvdlånguaK ta-
kussaminik tupingnartorssuarmik
kisalo Peter Egedep OKalugtuå
Antoralaup jutdliarKame Kajar-
tcrneranik.
atuagaK 104-nik KuperneKar-
poK 26 kruneKardlunilo.
Julut.
I sin nytårstale sidste år til alt
folket citerede vor statsminister
gruppen Gasolin. „Det er en kold
tid, som vi lever i“, sagde han.
Og i år, til presselogens fest,
citerede han parcafolket: „Hvad
betyder pressefrihed? — Det be-
tyder vel, at man er fri for blade
og radioaviser og den slags!"
Det er ikke fordi man skal fal-
de på halen over, at Anker Jør-
gensen nu foretrækker parcafol-
ket frem for Gasolin. Men allige-
vel. Det fortæller, at statsmini-
steren har været i Grønland, at
han er klar over, at der er visse
problemer heroppe, og at tingene
kan siges kort og klart med en
tegning og få ord.
Og det gør Per Danker med
sine parcamænd — eller parca-
folket, som de hedder nu for at
undgå diskriminering af det sva-
ge køn. Tegningerne, som vi ken-
der fra „SermitsiaK", er nu kom-
met i bogform for andet år i træk,
og alt tyder på, at det bliver en
tradition.
Tegningerne har i år fået et
lille pep, og parcafolket kører
også på motorcykel. Man må jo
følge med i udviklingen. Som al-
tid er der hug både til højre og
venstre, og til os alle sammen. Og
det er vel det, vi kan lide. Vi kan
også lide at det er noget, der er
lavet i Grønland for de, der bor
her — og som handler om den
grønlandske hverdag. Man har på
fornemmelsen, at teksterne også
virker på grønlandsk, selv om
det kan være vanskeligt for en
ikke-grønlandsk sproget at vur-
dere.
Det er Per Danker, redaktør for
SermitsiaK og teleingeniør af pro-
fession, der er manden bag. De
første tegninger kom frem i 1970
og har siden været det ugentlige
krydderi i bladet. At det er par-
cafolk er ret naturligt, mener Per
Danker. I snestorm med parca på
er vi alle ens, og det kan være
hvem som helst, der gemmer sig
bag.
Bogen er i lommeformat, så
man altid kan have den på sig,
hvis man får lyst til at citere fra
„Grønlands lille røde". Det benyt-
ter vores egen landshøvding sig
også af.
Bogen koster 12 kr. mh

oKatdlisigssiaK „Kalåtdlit-nunåne ineriartornerme kulturip pingå-
rutexarnera" pivdlugo.
156-in!k Kupernilik kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo oxausertalik.
kr. 29,50.
Debatoplæg omkring „Kulturens betydning for udviklingen i
Grønland.
156 s. grønlandsk og dansk tekst. Kr. 29,50.
Bestillingskupon — pisiariniarpara/-påka
□ Kalåtdlit-nunåne ineriartornerme kulturip pingårutexarnera
■ □ Kulturens betydning for udviklingen i Grønland
Navn/ateK
Adresse/najugaK
Postnr. By/igdloKarfik
BOX 609 . TELF. 213 37 3900 GODTHÅB/NUUK
»Inunnguit«
Neriuppunga tusarliussassara paasilluarumaarissi inunnguit tamassi!
Neriuppunga nunannguatta nuannersup ukioq imaannaanngeqi-
soq atorluarsimassagaa, ilissilu inunnguit tamassi.
Neriuppunga pereersut anigorluarsimassagisi, naak artorsaatit
amerlasaraluaqisut naallu maqaasisaqarluta misigisaraluarluta,
inunnguit tamatta.
Neriuppunga pereersunut toqqammaveqarluta nunannguarput su-
lissutissagipput paaseqatigiilluta, artorsaatit ikilisarniarlugit, naak
amerlasaraluartut, amigaatigisavut ikilisarniarlugit, inunnguit ta-
matta.
Neriutta inunnguit tamatta,
ukioq tulliuttoq pissarsiffiujumaartoq nuannersunik.
Juullimi pilluaritsi, ukiortaassamullu iserluarisi!
Lasse Qaqortumiit
pissaKarsfnauvutit
una taigdliaussaK nuånarilerdlugo nagsiupara. uvdlåp-tungå
kommunalbestyrelsime atautsimmerme oicaluserissavta ilåt. Ka-
ngerdlugssup encåne såkutoKarfiup kigdleKarfia pivdlugo OKat-
dlinermit.
1. Kangånit piniartutoncat
atarKissariaKarput — nunanut
piniagkanutdlo erKigsisitanut
nålagaussugssaugamik.
piniartOK pissaKarusugtOK
kigdlilivigineKarpoK — piniåsångilatit!
isuvssuneKarpordle: pissaKarslnauvutit.
2. Kamutiligssuit sékutorpagssuit
atungitdlat — uvdluvtine
taimaingmat kigdleKarfik
åma migdlisitariaKarpoK.
piniartOK pissaKarusugtOK
kigdlilivigineKarpoK — piniåsångilatit!
isuvssuneKarpordle: pissaKarslnauvutit.
3. piniagaK erKigsisitauvoK
erKigsivitsungortineKarpoK,
nunalo enugsisitaK
åma eiKigsivitsungorpoK.
piniartOK pissaKarusugtOK
kigdlilivigineKarpoK — piniåsångilatit!
isuvssuneKarpordle: pissaKarslnauvutit.
ManitsoK, 6. december 1977
Kristian Salomonsen,
kombestmedlem.
t
paninguavta Inger Alaufe-
senip toKunerane ilissaune-
ranilo sinerissame k anig-
tumit ungasigsumitdlo te-
lefonikut telegramitigutdlo
misigingneKataussorpag-
ssuarnut tugpatdlingårdlu-
ta umåmik pissumik Kujd-
ssuteKarpugut.
Ole Helene
Katångutailo Aldufesenit
2