Atuagagdliutit - 22.12.1977, Page 29

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Giv viden fra dig!
Et forsøgt svar på Flemming Hav-
gård Christensens spørgsmål i AG
nr. 44: „Hvad kan vi gøre for
Grønland?"
Kære F.H.C.! Jeg læste med in-
teresse dit indlæg under oven-
nævnte citerede spørgsmål. Jeg
tror, at man bl. a. kan hjælpe
Grønland på tre måder:
Du kritiserer grønlandsministe-
riet for ikke at give de udsendte
og dermed formodentlig også dig
selv tilstrækkelig viden om den
grønlandske kultur og psyke. Jeg
tror, at man kan være til gavn
for sine medborgere ved at prøve
at oplære sig selv. Det er som
regel også mere interessant end
at sidde på en stol og få det hele
serveret. Opsøg bibliotekerne hvor
der findes mange værdifulde bø-
ger, som kan give oplysninger
om den grønlandske kultur. Des-
uden kan jeg anbefale at tage del
i folkelivet, det giver mange dej-
lige oplevelser og besvarer even-
tuelle spørgsmål omkring den
grønlandske psyke. Men hvis man
en sjælden gang skulle blive
skuffet, så stik ikke — som de
fleste — halen mellem benene,
men tag det med et smil og prøv
igen.
Hvordan kan vi ellers være til
nytte? Man kan prøve at lære sig
grønlandsk. Det lykkes for nogle,
for mig går det ret dårligt, men
man kan alligevel med lidt tål-
modighed og god vilje godt kom-
munikere. Måske vil det være en
idé, som du nævner, med mange
kursustilbud i lighed med det ny-
lig afholdte i Sisimiut.
Hvad kan man ellers gøre? Giv
viden fra sig! Det er nok den
mest centrale opgave enhver har
i tidens Grønland. Og her er jeg
absolut ikke enig med dig i un-
dervisningssituationen i den grøn-
landske skole. Husmødre, fange-
re, fiskere og mange andre er ik-
ke bare folk med en tilfældig be-
skæftigelse, men mennesker med
et særdeles nødvendigt og tid-
krævende arbejde, centralt place-
ret i samfundet, hvor de ikke kan
undværes. Som lærer har man
også en central placering, hvor
der foruden pædagogiske kund-
skaber kræves en omfattende pa-
rat viden at øse af. Det er rigtigt,
at der mangler lærere — især
grønlandske, men også danske.
Og her vil det nok være fornuf-
tigst at videreuddanne de gode
hjælpekræfter, der i forvejen fin-
des i stedet for at tage nye ind,
som derpå senere skal afskediges,
når lærermangelen er ophævet.
Desuden mener jeg stik imod
dig, at der hersker meget stor
mangel på grønlandsksprogede
trykte materialer. Du mener, at
befolkningsgrundlaget er for lille
til grønlandsksprogede udgivelser
og derfor urentabelt. Men hvor-
dan skulle sproget ellers overleve
og viden videregives, hvis det
ikke bl.a. skulle være gennem
den trykte tekst?
Jeg vil hermed benytte lejlig-
heden til at fremkomme med føl-
gende forslag til eleverne på
Grønlands Seminarium: I forbin-
delse med jeres forlængede prak-
tikperiode, skulle der være rig
lejlighed til for jer at sætte jer
ind i, hvad der findes af grøn-
Åbent brev
til KGH
Der er kun gået kort tid fra vi
sidst havde prisstigninger, til vi
nu har fået stigninger igen. Og
da vi ikke kan undvære disse
varer, kan vi heller ikke komme
uden om prisstigningerne. Man
forklarer som begrundelse, at
KGHs købspriser for disse varer
er steget, enten i Danmark eller
i udlandet.
Men der er noget, som jeg fin-
der uforståeligt. Vi ved, at KGH
er placeret mange kilometer bor-
te fra vort land, og når priserne
på varerne stiger, får man be-
sked gennem radioavisen. Kort
efter stiger varepriserne både i
byer og bygder. Det gælder også
varer, som har ligget længe i pak-
husene, varer, som KGH har købt
til de lavere priser. Er det hen-
sigten, at KGH skal have mere
avance, når de gamle varer bliver
købt af kunderne til priser, der
svarer til de sidste prisstigninger?
Det forholder sig jo sådan, at de
varer, som KGH har købt til hø-
jere priser, først når frem til han-
delsstederne, når der er gået flere
måneder.
Man bruger ofte som undskyld-
ning, at pakhusene er få og små.
Det er heller ikke let at skelne
mellem, hvilke varer der er købt
til gamle priser, hvilke efter pris-
stigninger og atter andre efter
sidste prisstigning. Man tænker
også på KGHs store underskud.
Er det kunderne og driften, der
skal være med til at dække un-
derskuddet?
Det er mit håb, at handelskyn-
dige vil give os en forklaring om
disse forhold — om de kan æn-
dres. Eller om det jeg skriver er
noget sludder.
Venlig hilsen
J. A. Uvkusigssat
landsksproget undervisningsma-
teriale. Hvorefter det ville være
gavnligt for jer selv og landet,
om I stillede jer selv eller fik
den opgave at oversætte, versio-
nere eller nyskabe undervisnings-
materiel, hvor der på grønlandsk
er store gabende huller. I stedet
for så mange tvivlsomme årsop-
gaver — hvis de er i lighed med
I har lige fået en ny overens-
komst med grønlandsministeriet
angående løn til GAS-medlem-
merne. Efter hvad nyhedskilder-
ne bragte frem, forstod man, at
I under overenskomstforhandlin-
gerne havde lagt størst vægt på
at forhøje de grønlandske arbej-
deres lønninger, men at resultatet
blev meget utilfredsstillende.
Efter min mening lagde I un-
der forhandlingerne stor vægt på
en forhøjelse af Marmorilik-ar-
bejdernes løn, mens de øvrige
GAS-arbejdere — omkring 11.000
— ikke blev betragtet som det
vigtigste område. I tog under je-
res forhandlinger med grønlands-
ministeriet ikke hensyn til fler-
tallet af arbejderne og tænkte
Der er i Stephen Petersens læ-
serbrev en misforståelse, idet han
skriver, at Marmorilik-arbejder-
nes løn blev forhandlet under
overenskomstforhandlingerne
med grønlandsministeriet. Det er
ikke tilfældet. Der er tale om to
vidt forskellige overenskomstfor-
handlinger — én med grønlands-
ministeriet for de GAS-lønnede i
Grønland, og én med Greenex for
de grønlandske arbejdere i Mar-
morilik. Vore forhandlinger med
grønlandsministeriet var afslut-
tet, da de endelige forhandlin-
ger med Greenex startede.
Det er rigtigt, at de resultater,
vi opnåede i forhandlingerne med
grønlandsministeriet var util-
fredsstillende — og GAS-ledel-
sen var selv utilfreds. Men det
var det bedste resultat, vi kunne
opnå i den givne situation.
Grunden til, at vi lagde så stor
vægt på en forhøjelse af Marmo-
rilik-arbejdernes løn var, at alle
arbejdere i Marmorilik — også
de grønlandske — er tilkaldt ar-
bejdskraft. De kommer alle ude-
fra, og ingen af dem har mulig-
hed for at tage deres familie med.
Marmorilik er et lukket samfund,
hvor alle arbejdere lever og ar-
bejder under de samme vilkår. Vi
har derfor helt fra Marmorilik-
minens start ment, at der her
burde være lige løn for lige ar-
bejde, og det er vi lige fra minens
start i 1975 blevet lovet af Green-
ex.
dem, som jeg i sin tid blev stillet
over for — vil ovennævnte opga-
ve give et aktuelt pædagogisk-
metodisk indblik og samtidig væ-
re en løftestang under det kom-
mende hjemmestyre, hvor der nu
ingen findes — senere skal ren-
tabiliteten nok vise sig.
Venligst Jørn O. H. Bork
Agto
ikke på de mange arbejdere i
Grønland, men forhandlede kun
om arbejderne, der er ansat af
Greenex i Marmorilik. Er det en
hovedbestyrelses arbejdsmåde
kun at arbejde for disse, som ik-
ke engang tæller 100? Når det
forholder sig sådan, at man glem-
mer arbejdere i Grønland, som i
forvejen er meget belastede af
store økonomiske byrder til bolig
og livets ophold, og kun tænker
på de få, havde det været bedre,
om en sådan forhandling ikke var
ført.
Jeg fremsætter dette spørgsmål
og vil modtage jeres kommende
redegørelse med tak.
Stephen Petersen
At det kom til strejke i Mar-
morilik skyldtes, at da Greenex
på baggrund af vort strejkevar-
sel indførte ligeløn for de grøn-
landske arbejdere i minen, kræ-
vede selskabet, at der skulle ind-
føres danske arbejdsmarkedsreg-
ler i Grønland. Det er regler, som
overhovedet ikke kan bruges i
Grønland. Hvis de var blevet ind-
ført, ville de have bagbundet de
grønlandske arbejdere, og det vil-
le have været meget svært, ja,
sikkert umuligt, nogen sinde at
få dem afskaffet igen. En indfø-
relse af de danske arbejdsmar-
kedsregler ville have betydet, at
vi allerede ved næste overens-
komstforhandling med grønlands-
ministeriet ville have været så
bundet af disse regler, at vi ikke
engang ville kunne opnå lønnin-
ger, der står i blot nogenlunde
rimeligt forhold til de — som
Stephen Petersen skriver — me-
get belastende økonomiske byr-
der til bolig og livets ophold.
Derfor var vi simpelt hen nødt
til at gå i strejke. Resultatet var
da også, at kravet blev frafaldet.
Det var Dansk Arbejdsgiver-
forening, der stod bag kravet om
indførelsen af danske arbejds-
markedsregler i Grønland som be-
tingelse for, at der blev under-
skrevet ny overenskomst mellem
GAS og Greenex.
Vi har af denne konflikt lært
en masse nyt om sammenhold og
solidaritet. Vi ved nu, at når vi
er 100 procent organiseret, har vi
styrke til at tage kampen op mod
arbejdsgiverne og opnå det resul-
tat, vi har sat os for. En nødven-
dig ting i denne specielle sag var
den støtte, som både befolknin-
gen i Grønland og i Danmark gav
os.
De erfaringer, vi nu har fået,
gør, at vi til næste overenskomst-
forhandling med grønlandsmini-
steriet helt afgjort vil være bedre
rustet til at opnå endnu bedre
resultater end det, vi normalt op-
når ved forhandlinger ved mini-
steriet.
Kontorfunktionær
LANDSHØVDINGEMBEDET
En stilling som kontorfunktionær hos Landshøvdingen over
Grønland er ledig til besættelse snarest eller efter nærmere
aftale.
Arbejdsområdet henhører under boligstøtteudvalgets sekre-
tariat og omfatter hovedsagelig opgaver inden for udskrivning
af terminsregninger og gennemgang af boligstøtteudvalgets
regnskaber, hvorfor tidligere beskæftigelse med revision og
regnskabsaflæggelse er en nødvendig forudsætning for at
kunne bestride stillingen.
Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for
henholdsvis hjemmehørende/ikke-hjemmehørende.
Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse og tidli-
gere beskæftigelse bedes inden den 15. januar 1978 indsendt
til Landshøvdingen over Grønland, Boks 600, 3900 Godthåb.
atorfik Kulåne pineicartoK pivdlugo ersserxingnerussumik
påsiniaissoKarsinauvoK kommunekontorimut sågfigingning-
nikut.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND
maskinalerissut formandiat
K’aKortume GTO-p umiatsialiorfianut
K’aKortume umiatsialiorfingme maskinalerissunut formandi-
tut atorfik inugtagssarsiorneKarpoK.
agdlagkatigut xinutexaut iliniagaKarsimanermut sujorna-
tigutdlo sume sulisimanermut ugpernarsautigssanik ilaxartoK
nagsiuterKunexarpoK unga: Værftslederen, Postboks 185,
3920 K’axortoK.
ikingutignersumik inuvdluarKussiv diunga
JENS FR. HEILMANN . Værftsleder
Maskinarbejderformand
til GTO’s bådeværft i Julianehåb
En stilling som maskinarbejderformand ved bådeværftet i
Julianehåb er ledig.
Skriftlig ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse og
tidligere beskæftigelse bedes tilsendt Værftslederen i Juliane-
håb, Postboks 185, 3920 Julianehåb.
Med venlig hilsen
JENS FR. HEILMANN . Værftsleder
angalatitseKatigigfigpiit
Grønlands Rejsebureau
F
billetit pisiarisinauvatit: lÅi
Billetbestilling: INUK
Telefon: (01 92) ØB 83 83 -rejSei"*’
Telegram: „inukrejser"
Pr. brev:
Slagelsegade 1 . 2100 Kbh. 0
Spørgsmål til
G.A.S.-ledelsen
Svar fra G.A.S.
30
Grønlands Arbejder
Sammenslutning