Atuagagdliutit - 22.12.1977, Blaðsíða 19

Samfundet bør nu
begynde selv at fungere
De unge i Angmagssalik har lært så meget, at de
ikke vil være fangere — men de har ikke lært så
meget, at de kan få de højere stillinger, siger
fransk forsker
— Det største problem i Ang-
magssalik kommune i dag er:
Hvad skal de unge lave? Efter
min mening er der for mange
danskere her. Danskerne har stil-
linger, som grønlændere uden
nogen særlig uddannelse kunne
overtage. Ustabiliteten gør, at det
ikke er nemt at overgive ansva-
ret til grønlændere, men samfun-
det bør nu begynde selv at fun-
gere.
Det er den franske forsker Jo-
élle Robert-Camblins mening om
Angmagssalik i dag.
Joélle Robert-Camblin er af
næsten alle i Angmagssalik kom-
mune kendt som Joelsine. Hun
har været i Angmagssalik tre
gange — første gang i 1967, an-
den gang i 1972 og tredje gang
i foråret i år.
Hun er uddannet som jurist og
sociolog og blev i 1962 medarbej-
der hos professor Gessain på Mu-
sée de l’homme i Paris. Profes-
sor Gessain startede i 1934 viden-
skabelige undersøgelser af ang-
magssalikkernes familierelationer,
og i den forbindelse har adskil-
lige franske forskere fra Musée
de l’homme i de seneste 12 år
• besøgt Angmagssalik.
Museet har et hus i byen, som
forskerne bor i, når de er der.
Dette hus er der nu planer om at
indrette til museum med udstil-
linger der viser, hvilke undersø-
gelser de franske forskere har
lavet, hvorfor de har lavet dem,
og hvad de har fået ud af dem.
Joelsine taler både dansk og
østgrønlandsk. — Det lærte jeg
under mit første ophold — 4V2
måned — i 1967, siger hun. I øv-
rigt bruger forskerne fra Musée
de l’homme aldrig tolk. De lærer
selv sproget.
Joelsine er under sit arbejde
hos professor Gessain blevet et-
nograf, og hun beskæftiger sig
med befolkningens relationer samt
de økonomiske og sociale områ-
der.
— De første store forandringer
i Angmagssalik-distriktet var ind-
førelsen af den kristne religion
og dåben, siger hun. Kolonisatio-
nen kom i 1894, og der blev
grundlagt en koloni her, hvor
byen ligger i dag. Her var ingen
fangstplads, men kolonisatorerne
syntes, det var et pænt sted, og
det tog man mere hensyn til end
til, at der ingen fangst var. Her-
efter var det slut med bigami og
angakokker. De første angmag-
ssalikker blev døbt i 1899, og alle
var døbt i 1921. Der kom epide-
mier — i 1935 døde der i løbet
af to måneder 60 mennesker ud
af i alt 900 af mæslinger. Klæde-
dragten blev forandret, boligen
ligeså. Der kom mad i butikken,
så angmagssalikkerne ikke var
tvunget til at tage på fangst i
meget dårligt vejr. Og der kom
skydevåben.
— Derefter skete næsten ingen
forandringer indtil 2. verdenskrig,
fortsætter Joelsine. — Under kri-
gen blev der oprettet en stor
amerikansk base nær Angmag-
ssalik, IkåteK-basen med 800
mand. Det var begyndelsen til
mange nye forandringer. Ang-
magssalikkerne var uden kontakt
med Vestgrønland og Danmark i
fem år. De havde kun kontakt
med amerikanerne. De kom til
basen og ville have proviant og
beklædning, og til sidst måtte
man tilkalde en, der kunne fun-
gere som politibetjent og sende
dem hjem til deres respektive
bygder.
Samtidig skete der en befolk-
ningskoncentration først og frem-
mest i Angmagssalik by, men og-
så omkring fiskeriet i bygden
Kungmiut, med deraf følgende
arbejdsløshed og social nød. Før
kunne befolkningen klare sig selv.
Nu bliver mange meget hurtigt
afhængige af socialhjælp. Proble-
met i Angmagssalik er, at der in-
gen produktion er. Den eneste
måde at leve på, er at være fan-
ger eller fisker, og desværre går
fiskeriet dårligt. Enten skal man
være fanger eller fisker, eller og-
CHEVRON-ip kalåtdlit
nunånitut tamaisa
ukiortåme pivdluarquvai.
CHEVRON
ønsker alle i Grønland
et godt nytår.
Chevron
åssersussiaq uliausivingne niorqutigssiaussune pitsaunerpåq.
Symbolet pa smøreprodukter af højeste kvalitet.
Joélle Robert-Camblin — Joelsine.
så skal der oprettes produktions-
steder.
Jeg mener, siger Joelsine, at
mange af de problemer, samfun-
det slås med i dag, er skolen an-
svarlig for. Alle de unge vil ar-
bejde på kontor eller i butik. De
tror ikke, det er godt at blive
fanger. Det skyldes, at de er ble-
vet sendt til skoler og har været
adskilt fra forældrene i flere år.
De har lært så meget, at de ikke
vil være fangere. Men de har ik-
ke lært så meget, at de kan få
de højere stillinger som f.eks.
handelschef og læge. Der er ikke
stillinger til alle på mellemniveau.
Alle kan ikke sidde på kontor.
Da jeg kom hertil i 1967, var
alle husene bygget af danskere,
fortsætter Joelsine. — Angmag-
ssalikkerne har kunnet klare sig i
mange århundreder, men nu kan
de end ikke bygge en bolig. Ko-
operativer var måske en mulig-
hed for Angmagssalik. I Canada
f.eks. har man kooperativer for
kunsthåndværk.
Blandt de problemer, Østgrøn-
land har at kæmpe med, er, at
man føler sig næsten glemt, siger
Joelsine. Det her er et sted langt
væk fra, hvor tingene sker, og
f. eks. er Østgrønland næsten
glemt i pressen. Den typiske re-
aktion her er, at det ikke nytter
at protestere hverken mod det el-
ler mod noget andet, slutter Joel-
sine.
b.
Radioavisen får to
nye medarbejdere
Finansudvalget godkendte i sid-
ste uge, at Grønlands Radios re-
daktionelle stab udvides med en
programmedarbejder, der skal
ansættes ved radioavisen. I for-
vejen har man i budgettet for
1978 sikret endnu en nyansættel-
se, således at radioavisens be-
manding øges med to program-
medarbejdere. Radioavisens sam-
lede bemanding vil herefter være
10 journalistiske medarbejdere,
hvoraf de to virker i København.
Udvidelsen af medarbejdersta-
ben ved radioavisen er en direkte
følge af arbejdspresset, som be-
tød, at samtlige ansatte i de se-
nere år har haft et stort antal
overarbejdstimer hver uge. For
et par måneder siden sagde med-
arbejderne imidlertid stop. Ar-
bejdspresset blev for stort, og ra-
dioledelsen måtte nedskære ra-
dioavisens sendetid, hvorefter for-
beredelserne til oprettelse af de
to nye stillinger blev gjort.
Over for finansudvalget har
grønlandsministeriet i forbindelse
med ansøgningen om den ekstra-
ordinære bevilling til Grønlands
Radio oplyst, at Grønlands Radio
planlægger at ændre sin organi-
sation. Der skal oprettes en „ny-
heds- og aktualitetsafdeling", som
producerer radioavisen samt ak-
tuelle og debatprægede udsendel-
ser. Desuden oprettes en „kultur-
og underholdningsafdeling", der
skal stå for de øvrige program-
mer i Grønlands Radio.
Efter finansudvalgets aktuelle
godkendelse af en ny stilling vil
der for Grønlands Radios to af-
delinger i alt være normeret 18
journalistiske stillinger. Grøn-
lands Radio regner med driftsud-
gifter på 13,1 mili. kr. i indevæ-
rende år og 14,7 miil. kr. for det
kommende år. -h.
P.HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører &. Entreprenører
Godthåbsvej 104 — København F.
Tig. adr.: BYGHANS
20