Atuagagdliutit - 22.12.1977, Blaðsíða 9

Grønland og Canada
har aftalt sælfangst
Fra grønlandsk side fordømmes „baby-sæl“-fang-
sten, som har skadet priserne for grønlandske
sælskind
På et møde i Ottawa i Canada
har canadiske og grønlandsk/
danske forhandlere aftalt en
fangstkvote for 1978 på 15.000
klapmydser og 180.000 grønlands-
sæler i farvandet mellem Canada
og Grønland. Det er en forhøjel-
se på 10.000 grønlandssæler i for-
hold til kvoten i år, mens kvoten
for klapmyds er uændret.
Forhandlingerne om fangstkvo-
terne for de to sælarter er holdt
uden for EF-fiskeridrøftelserne,
idet fangst af havpattedyr i far-
vandet mellem Canada og Grøn-
land foreløbig betragtes som en
sag mellem disse to lande.
I kvoten på de 15.000 klapmyd-
ser er ikke medtaget den fangst,
som grønlandske og canadiske
fangere kan klare. De har ret til
at fange et ubestemt antal. Men
indenfor kvoten på 180.000 grøn-
landssaSler er indregnet 10.000
sæler, der er forbeholdt fangere
fra de to lande.
Kvoterne er fastsat på grund-
lag af biologernes vurderinger.
For grønlandssælens vedkommen-
de har bestanden været dalende
de seneste år. Der ønskes derfor
en genopbygning af bestanden.
Men den vil også kunne ske, selv
om kvoten forhøjes op til de
180.000 sæler, siger biologerne.
Landsrådsmedlem Otto Steen-
holdt repræsenterede på Ottawa-
mødet Grønlands Landsråd. Han
siger til AG:
— Jeg meddelte på mødet, at
de grønlandske fangere kan væ-
re tilfredse med biologernes po-
sitive bedømmelse af muligheder-
ne for en hurtigere genopbygning
af bestanden af grønlandssæler,
end man tidligere har troet.
Grønlandssælen spillede tidligere
en meget stor rolle for grøn-
landsk fangst. Forhåbentlig får
grønlandssælen stigende betyd-
ning i fremtiden.
Otto Steenholdt fremførte over
for canadierne, at man fra grøn-
landsk side har stor sympati for
de canadiske eskimoers fangst og
anvendelse af sælernes kød og
skind. — Men vi har ingen sym-
pati for den industrielle fangst,
der alene tager sigte på skind fra
babysæler. Jeg finder denne
fangst utiltalende. Den er i høj
grad med til at sætte den mere
humane og samfundsøkonomisk
mere forsvarlige fangst i et dår-
ligt lys, erklærede Otto Steen-
holdt.
— Jagten på babysæler har
medvirket til, at priserne på sæl-
skind er dalende på grund af den
verdensomspændende kampagne
mod drabene på babysæler. Dette
prisfald er efterhånden katastro-
falt for Grønland. Et meget stort
antal grønlandske fangeres eksi-
stensmuligheder afhænger af sæl-
skindspriserne, sluttede Otto
Steenholdt.
Ottawa-mødets hovedproblem
— EF-aftaler om fordeling af fi-
skeriet på skolæst, hellefisk og
rejer — blev ikke løst. Emnet
genoptages på et møde i Bruxel-
les den 12. december, hvor også
Grønlands Landsråd vil være re-
præsenteret. -h.
puissmiarneK pivdlugo
isumaKatigissuteKarpoK
Kalåtdlit-nunåta tungånit puissit piaråinik piniartar-
neK agssuardliutignexarpoK Kalåtdlit-nunåne puissit
amisa akfnut ajoxutaungmat
Ottcwame Canadamitume ataut-
siminerme Canadamiut åma ka-
låtdlit/danskit isumaKatigingniar-
titait isumaKatiglssuteKarsimåput
1978 pivdlugo pissagssat kigdli-
lerneKåsassut natserssuit 15.000-
inut åmalo åtårssuit 180.000-inut
Canadap åma Kalåtdlit-nunåta
akornåne imame. ukioK måna pi-
ssagssanut kigdliligkanut naler-
xiutdlugit åtårssuit pissagssat
10.000-inik amerdlineicarsimåput,
natserssuitdle pissagssat kigdli-
ligkat avdlångorsimanatik.
puissit tåukc ardlarit pivdlugit
pissagssat kigdliligkat isumairati-
gingniutigineKarnerat EF-ip au-
lisarneK pivdlugo oxalusering-
ningnerisa avatånitlneKarpox, tå-
ssa imame Canadap Kalåtdlit-nu-
nåtalo akornånltume imame mi-
lumassunik piniartarneK nunat
tåuko mardluk akornåne suliag-
ssatut isumaKarfigineKaratdlar-
mat.
natserssuarne 15.000-itut pi-
ssagssane kigdliligkane ilautine-
Kångitdlat kalå'dlit canadamiut-
dlo piniartuisa pissarisinaussait.
piniartut tåuko aulajangersima-
ssumik amerdlåssusiligåungitsu-
nik pissaKarsinautitåuput. kisiåne
åtårssuit pissagssat 180.000-inut
kigdliligkat iluåne puissit 10.000
nautscrssutigineKarpuf piniartu-
nit nunanit tåukunånga mar-
dlungnit pissunit pissarinexartug-
ssatut.
pissagssat kigdliligkat aulaja-
ngerneKarsimåput umassunik ili-
sima^ut migssiliussinere tungavi-
galugit. ukiune kingugdlerne å-
GRØNLANDSPOSTEN
• to-sproget
tårssuit ikiliartcrsimåput, taimåi-
tumigdlo amerdliartorKilernigssåt
kigsautigineKarpoK, kisiåne åma
amerdliartorKilersinåuput pissag-
ssat kigdliligkat 180.000-inut a-
merdlineKaraluarpatalunit, uma-
ssunik ilisimatut taima oxarput.
Ottowame atautsiminerme
landsrådime ilaussortax Otto
Steenholdt Kalåtdlit-nunåta
landsrådianut sivnissuvoK. Atua-
gagdliutinut oxalugtuarpoK:
— atautsiminerme nalunaerpu-
nga, åtårssuit pilertcrnerussumik
amerdliartoridlernigssånut peri-
arfigssanik umassunik ilisimatut
isumavdluauteKarnerat kalåtdlit
piniartut nåmaginartisinaugåt su-
jornatigut avdlatut isumaKarto-
Karsimagaluarmat. åtårssuit ka-
låtdlit piniartarnerånut sujornati-
gut agscrujugssuax pingåruteKar-
simåput. neriutigissariaKarpoK å-
tårssuit sujunigssame pingårute-
xarnerat agdliartorumårtoK.
Otto Steenholdt Canadamiunut
OKauseKarsimavoK, kalåtdlit tu-
ngånit eskimut Canadamiut pini-
artarnerat åmalo puissit nexåinik
aminigdlo atuissarnerit pingårtit-
dluardlugo påsivdluarneKarsima-
ssok. kisiåne sulivfigssuaKarner-
mut tungassutigut piniartarneK
pu’ssit piaraisa aminik atuinig-
ssax pissutiginardlugo ingerdlå-
neKartartcK igdlersorsinåungivig-
parput. taimatut piniartarneK ku-
ssanaitsutut isumaKarfigåra. nå-
kigtarnerussumik iliordlune pini-
artarneK åmalo inuiaKatigit ani-
ngaussarsiornerånut tungatitdlu-
go igdlersorneKarsinaunerussu-
mik piniartarneK tamatumuna i-
ssiginerdlungneKalersimåput, Otto
Steenholdt taima oKarpoK.
— puissit piaråinik piniartar-
nerup pissoKatauvfigå puissit a-
misa aké åpariartormata puissit
piaråinik toKoraissarneK akerdli-
lersordlugo silarssuarmut siaru-
åusimassumik suniniarneK pissu-
tigalugo. akit åpariarnerat tamå-
na Kalåtdlit-nunånut ajunåru-
ssuångorsimavoK. Kalåtdlit-nunå-
ne piniartut amerdlasorpagssuit
inuniarnerme periarfigssåinut au-
lajangissussarput puissit amisa
aké, Otto Steenholdt taima nag-
gasivoK.
Ottawame atautsiminerme a-
perxutit pingårnerssåt — tupi-
ssutinik (ingminguit), xaleraling-
nik rejenigdlo aulisarnerup av-
guatårneKarnigsså pivdlugo EF-
ime isumaKatigissutigssax — nå-
magsineKångilaK. tamåna encar-
torneKarKisaoK 12. december
Bruxellesime atautsiminerme, tå-
ssanilo Kalåtdlit-nunåta lands-
rådia åma sivnissoKartugssauvoK.
-h.
MUSI-CASSETTER
Forhandlere søges til Europas største udvalg af Musi-Casetter
i alle prisklasser. Levering omgående fra lager i København.
Skriv og forlang kataloger og prislister tilsendt.
FRODE HERLØV & CO
Industrihuset . Borgergade 14 . 1300 København K
Tuborgfondet Arktisk Institutimut Københavnimltumut 50.000 krQni-
nik akuerssissuteKarsimavoK. taimatut tapissuteKångikaluarpat in-
stitute avdlatut ajornartumik 1977-ip nånerane matuneKartugssausi-
magaluarpoK. institute 1954-ime pilersineKarsimavoK sujunertaisa
pingårnerssaralugo issigtunut tungassut pivdlugit ilisimatitsissute-
Kartarnerme xitiussugssatut pingårtumik Kalåtdlit-nunåt sujunerta-
ralugo. kisalo institute sujuarsaissugssauvoK nunat issigtut inuisalo
iliniarneKarnerata ilisimaneKarnerisalo agdlisarneKarnigssånut atå-
ssutexautaussugssauvdlunilo Danmarkip, Kalåtdlit-nunåta nunatdlo
avdlat akornåne suliagssaxarfingne issigtune pissutsinut tungåssu-
teKartune. åssilissame takugssåuput såmigdlernit hrs. Bernt Hjejle,
Tuborgfondimut sujuligtaissussoK, direktør A. W. Nielsen, imiorfit
peKatigigfiat, landshøvdingiusimassoK N. O. Christensen, Arktisk
Institutimut sujulerssuissOssoK, åma dr. scient. Helge Larsen, Ark-
tisk Institutip pissortå.
Tuborgfondet har bevilget 50.000 kr. til Arktisk Institut i Køben-
havn. Uden dette tilskud ville instituttet være tvunget til lukning ved
udgangen af 1977. Instituttet er oprettet i 1954 med det formål at
være informationscenter om arktiske forhold med særligt henblik
på Grønland. Desuden skal instituttet fremme studiet af og kend-
skabet til arktiske egne og deres folk og formidle kontakten mellem
Danmark, Grønland og udlandet på de områder, der har tilknytning
til arktiske forhold. På billedet ses fra venstre hrs. Bernt Hjejle,
der er formand for Tuborgfondet, direktør A. W. Nielsen, De For-
enede Bryggerier, fhv. landshøvding N. O. Christensen, som er ad-
ministrator for Arktisk Institut, og dr. scient. Helge Larsen, som er
leder af Arktisk Institut.
KÆRE MUSIKVENNER
Bestil gratis katalog og nyhedsliste. — Vi ekspederer hurtigt
og momsfrit.
Grammofonplader . Kassettebånd Pladespillere . Båndop-
tagere . Transistorradioer . Guitarer . Harmonikaer . Orgler
Kort sagt
ALT I MUSIK
Algade 44
4760
Vordingborg
HELVETIA
BOLCHER
er de bedste
sukuarKat
pitsaunerpåt
O*
f
* nemme
poser
p ~ - 12
forskellige
slags
- pugssiarigsut
åssigingitsut 12
9