Atuagagdliutit - 22.12.1977, Blaðsíða 27

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
En ministeriel »søforklaring«?
Eller måske skulle overskriften
snarere have været: „Sporene fra
Sorte Engel skræmmer"!!
Men hvorom alting nu er: ingen
udvinding af uran fra Kvanefjel-
det, før i slutningen af firserne,
det var, hvad ministeren for
Grønland og lederen af ministe-
riets minekontor havde at med-
dele kommunalbestyrelsen i Nar-
ssaK ved deres besøg her for nylig.
Begrundelsen for denne udsky-
delse af projektet var ret så be-
synderlig! Angiveligt skyldes det,
at atomstationen Risøs kemiske
afdeling var stødt på vanskelig-
heder ved udvindingsprocessen,
idet den grønlandske uran er
„bundet" i fjeldet på en måde,
som man ikke kender fra andre
og lignende forekomster, hvorfor
det kræver yderligere mange års
forskning og forsøg før en egent-
lig udvinding kan finde sted ...
Det er det, jeg tillader mig at
kalde en „søforklaring", og jeg
kunne tænke mig at spørge mini-
steriets minekontor: er man vir-
kelig så dårligt orienteret derinde,
at man ikke ved, at dette pro-
blem er løst for mange år siden?
Man blev opmærksom på det
allerede i 1959 ved de første un-
dersøgelser af den grønlandske
uran, som blev foretaget på Kryo-
litselskabets laboratorier. Og disse
undersøgelser blev fortsat på
Risøs kemiske afdeling under le-
delse af dr. phil. Cecil Jacobsen
og civilingeniørerne Emil Søren-
sen og Thorkild Lundgaard, som
løste problemet med udvinding så
tidligt som i 1961.-62. Er man vir-
kelig helt uvidende om sådanne
kendsgerninger i Ministeriet for
Grønlands minekontor? Det lyder
faktisk lidt for fantastisk!
Det er nemlig sådan, at enhver,
der er blot en lille smule interes-
seret i Grønlands geologi — og
det må man vel have lov til at
formode, at ministeriets minekon-
tor er — formedelst en „femmer"
kan erhverve sig Mineralogisk
Museums publikationer, Geolo-
gisk Information.
Men da det øjensynlig er
ukendt for såvel ministeren som
for hans minekontor, skal jeg til-
lade mig at citere et lille afsnit
af en artikkel af professor Hen-
ning Sørensen fra ovennævnte
publikation nr. 47, 1966:
„Allerede de første undersøgel-
ser på Kryolitselskabets laborato-
rier havde vist, at en oparbejd-
ning af Kvanefjeldets uranmalm
og en udvinding af dens uran ville
blive meget vanskelig.
De første forsøg gav et meget
lavt uranudbytte, idet kun en lille
del af den radioaktive bjergarts
uran kunne nyttiggøres. De fort-
satte undersøgelser på Risøs
kemiafdeling blev følgelig meget
langvarige og besværlige".
Og lidt længere henne i artik-
len hedder det: „En arbejdsstyrke
under Thorkild Lundgaards le-
delse anlagde i 1962 en ca. 20 me-
ter lang mineskakt på Kvane-
fjeld, hvorfra der blev udtaget og
hjemsendt 200 tons radioaktiv
bjergart. Samtidig fortsattes dia-
mantboreprogrammet med 6 bo-
ringer hver på 200 meter rundt
omkring IlimaussaK, samt enkelte
supplerende boringer på Kvane-
fjeld.
Da det på dette tidspunkt var
lykkedes for Risøs kemikere at
udarbejde en tilfredsstillende op-
arbejdningsmetode, og det ende-
lig syntes teknisk muligt at ud-
nytte de radioaktive bjergarter“
osv. osv. Citat slut.
I Geologisk Information nr. 48
gøres der nærmere rede for ud-
vindingsprocessen, som kaldes
flotation, og som giver mulighed
for en malmkoncentration på 60-
70 procent...
Det er, hvad Risøs videnskabs-
mænd sagde i 1966, og det er ikke
senere blevet dementeret, tvært-
imod. I samme publikation, nr. 54
fra 1970, påpeger professor Hen-
ning Sørensen, „at der er begrun-
det håb om, at uranen i Kvane-
fjeldet vil kunne udnyttes i en
ikke alt for fjern fremtid".
Der er herefter tre muligheder
for en konklusion, da nu den med
de tekniske vanskeligheder er ude
af betragtning.
Den første er, at Ministeriet for
Grønlands minekontor ikke har
den fjerneste forestilling om,
hvad der foregår omkring dem,
men det lyder ikke særlig sand-
synlig (trods alt).
Den anden konklusion er, at
grønlandsministeren bevidst har
ført kommunalbestyrelsen i Nar-
ssaK bag lyset — det lyder heller
ikke rimeligt.
Som fisker og kutterejer kan man
ikke lade være med at spekulere
meget på de ting, man i dag bli-
ver stillet over for. Og i forvent-
ning om en redegørelse vil jeg
fremlægge dette brev, og i håb
om at mine fiskerkolleger, som
har de samme forhold, også får
en forklaring.
I 1975 fik jeg en stålkutter på
56 fod,
og den kostede .. 2.017.386,90 kr.
Eget indskud .... 100.869,34 kr.
Statens tilsk. (20%) 403.477,38 kr.
beløb, som skulle
afdrages med 4%
årlig rente ....... 1.513.040,18 kr.
Lad os så undersøge forholdene
lidt nærmere: i de senere år har
man, især udefra, påpeget, at grøn-
landske fiskere får en god be-
handling fra erhvervsstøttens
side, således at de får lån med
små renter. Vi må sige, at det er
statens penge, der bliver lånt ud,
og herefter vil jeg bruge ordet
staten.
Men da fartøjet også skal for-
synes med grejer, så får man også
Fortæl os om
solidariteten
Vi er interesseret i grønlandske
forhold og derfor har vi fulgt me-
get med i GAS-Greenex konflik-
ten og det solidaritetsarbejde, der
i denne forbindelse er kommet i
stand.
Betegnende for den danske og
grønlandske presses dækning af
solidaritetssamarbejdet er, at den
næsten udelukkende har beskre-
vet arbejdet i Danmark.
Da vi selv har været involveret
i solidaritetsarbejdet her i Arhus,
er vi nysgerrige efter at høre om,
hvordan arbejdet er forløbet i
Grønland.
Derfor opfordrer vi folk, der
ved noget om solidaritetsarbejdet
i Grønland til at fortælle om dette
arbejde.
Med venlig hilsen
FORBUNDET MOD DANSK
IMPERIALISME I GRØNLAND
FmiG
Nyringen 19, 8240 Risskov
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
Tilbage er så den mulighed,
som nok er den rigtige, at sporene
fra Sorte Engel i Marmorilik har
skræmt alle evt. interesserede mi-
neselskaber langt, langt væk,
hvilket nok må siges at være for-
ståeligt. Ingen, der er ved sin for-
nufts fulde brug, vil indlade sig
på minedrift — eller, for den sags
skyld, nogen anden form for virk-
somhed — i Grønland, når ar-
bejdsvilkårene er, som dem man
både fra dansk og grønlandsk
side har budt A/S Greenex. Det
er mere end sjofelt, og set fra et
beskæftigelsesmæssigt synspunkt
komplet hul i hovedet!
Bjørn Barfod
Mestervej B 520
3921 Narssax
lån til køb af disse grejer, selv-
sagt med renter. På den måde
kommer nævnte fartøj med sine
grejer op på .... 2.196.654,12 kr.
Og kravet er at lån til grejer skal
afdrages i løbet af tre år.
Og endelig får staten ved salg
af et fartøj til en fisker ved at
vedkommende skal afdrage belø-
bet i 15 år og ved
renterne ........... 474.086,05 kr.
samt renter til lån
til grejer i tre år 11,831,64 kr.
Så bliver statens
andel ved renter 485.917,69 kr.
På den måde kan man se, at
selv om renten kun er på 4 "lo, så
er den til at betale statens tilskud
tilbage og til at få overskud. Man
kan også sige sådan, at da ejeren
af fartøjet uundgåeligt skal betale
afdragene, så får staten uundgåe-
ligt sine penge tilbage.
Og det er:
Renterne ialt .... 485.917,69 kr.
Statens tilsk. (20%) 403.477,38 kr.
82.440,31 kr.
På den måde bliver man nødt
til at sige, at staten får sit tilskud
tilbage gennem renteordningen og
endda får et overskud på 82.440,31
kr. ved salg af et fartøj.
Så bliver man nødt til at stille
det spørgsmål, om grønlandske fi-
skere virkelig får tilskud fra sta-
ten? For ovennævnte tal viser, at
det er vanskeligt at tro på den
snak om tilskud eller støtte.
Jeg ved at man påpeger de man-
ge lån gennem erhvervsstøtten,
som ikke bliver betalt tilbage.
Men der bliver heller ikke nævnt,
hvor meget staten mister af sine
penge ved renter inden for de
ikke betalte lån. Man plejer at
nævne som eksempel, hvor meget
Alle, der bestræber sig på at ar-
bejde i Grønland på grønlandske
vilkår, er vældigt interesserede i
sprogkurset på Knud Rasmussens
Højskole. „Når vi får tid vil vi
også med".
Desværre får vi aldrig tid, hvis
kurserne også i fremtiden place-
res i sommerhalvåret.
Al produktion har højsæson i
sommermånederne. Hvad er det
for virksomheder, som kan und-
være sine medarbejdere i juni-
juli-august-september? Kun ad-
Gronlandsposten onsker at
bringe ct stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
vi skal betale i renter, hvis vi skal
låne fra pengeinstitutterne i Dan-
mark. Men på den anden side
glemmer man den store forskel på
vore fiskepriser. Det vil ellers
være naturligt, hvis erhvervs-
støtte og KGH arbejdede sammen,
for de to instanser har godt kend-
skab til grundene for, at man har
problemer med at betale pengene
tilbage.
Og man kan godt tænke sig at
få at vide, hvor meget staten vil
miste, hvis man indfører lån uden
renter (for dem, der vil anskaffe
sig fartøjer). Det er blevet sagt,
at interessen for fiskeri blandt de
unge er dalende. Og man kan
heller ikke undgå at lægge mærke
til det, selv om man i disse år
taler om arbejdsløshed blandt de
unge. Det er et godt bevis på de
problemer, de grønlandske fiskere
slås med. I de fleste tilfælde er
det sådan, at en ung mand kom-
mer om bord med god vilje, men
hans vilje fordufter efterhånden,
fordi han ikke får rimelig beta-
ling for sit arbejde. Den virkelige
årsag til dette forhold er, at far-
tøjets ejer anstrenger sig for at
betale sit lån tilbage, således, at
han bliver nødt til at mindske be-
talingen til sit mandskab. Sådan
er forholdene nu i disse år. Og
det er sikkert, at der i de kom-
mende år vil blive endnu færre
fiskere.
Jeg vil til slut spørge, om den
hjælp vi får fra de ansvarliges
side, ikke kan være bedre, så vi
på den måde kan tjene vore med-
borgere ved at sørge for arbejds-
pladser?
Med hilsen,
KåléraK Heilmann,
K’asigiånguit
ministrationen og anden sekun-
dær virksomhed.
Flyt kurserne til januar-febru-
ar, hvor al produktion, fiskeri,
byggeri, håndværk har lavsæson.
De danske lærere kan sikkert
undværes lige så godt i januar-
februar som i august-september.
Det samme gælder administratio-
nens folk. Vi andre kan kun for-
lade vore arbejdspladser i vinter-
halvåret.
Hans Gerstrøm
selverhverver,
Ilulissat
REVISIONSFIRMAET LARS JOHNSEN
Pavia Petersensvej . 3912 Sukkertoppen
Boks 83 . Telefon 1 34 91
Registreret revisor JENS ZEDERKOFF
Merconom
JULIANEHÅB
REVISIONS- OG BOGFØRINGSKONTOR
J.H. Lutzensvej . 3920 Julianehåb
Boks 91 . Telefon 3 83 91
Revisor LARS JOHNSEN
Lastvogne
Volvo - Skive
Vi har altid 30—50 klargjorte vogne på lager til omgående
levering gennem KGH.
Vognene er efterset og repareret på eget værksted.
Skriv efter vores brugtvognsliste, der informerer om lager-
værende mærker, årgang og pris.
Har De et ønske om et bestemt mærke, så løser vi opgaven
og garanterer Dem en kvalitetsmæssig og reel behandling.
Aulorieret Volvo-forhandler: Salgskonsulent:
A/S K. DAHL PEDERSEN Chr. Vester
Viborgvej 2 Tlf. 07-72 23 45
7800 Skive Karl J. Thomsen
Tlf. 07-52 25 55 Tlf. 07-53 59 27
Får grønlandske fiskere
tilskud fra staten?
Flyt sprogkurserne
28