Atuagagdliutit - 22.12.1977, Page 10

Vil undgå invasion
af 1000 minefoik
Minedrift i Kvanefjeldet må ikke få en hurtig op-
start. Det vil ødelægge NarssaK by
Hvis det pludselig blev besluttet
at starte minedrift i NarssaK, så
ville byen blive oversvømmet med
fremmed arbejdskraft. En hurtig
opstart kræver nemlig 1000 mand,
og i NarssaK er man godt klar
over, hvilke følger det vil få for
bymiljøet.
Derfor presser kommunalbesty-
relsen på for at forberedelserne
kan ske langsomt, og helst i et
sådant tempo, at flest muligt lo-
kale folk involveres i dem. — Det
er nødvendigt, at vi får mulighed
for at være med, siger formanden
for minedriftskomiteen i NarssaK,
borgmester Agnethe Nielsen, til
AG. Vi ønsker ikke det chok, det
bliver for byen, hvis 1000 menne-
sker pludselig kommer væltende
ind ad døren.
SÅ GALT GÅR DET NÆPPE
— Men vi har heller ingen
grund til at tro, at det kommer
til at gå så galt, fortsætter borg-
mesteren. Hvis vi kommer lang-
somt i gang, sådan som vi foreslår
fra kommunalbestyrelsens side —
og det vil sige, at forberedelser,
anlægsarbejder osv. udføres af lo-
kale — så vil der næppe komme
mere end et par hundrede folk
ude fra.
Minedriftskomiteens næstfor-
mand, byggeleder Ivan Bohm,
fortæller til AG, at man kun be-
høver i alt 400 mand, når minen
er i gang. — Af dem er 125 spe-
cialteknikere, som det næppe vil
kunne betale sig at uddanne i
Grønland, fordi minedriften kun
skal vare i 30 år. Resten kan
være lokale — hvis vi altså får
mulighed for i tide at uddanne
dem, siger Bohm. Og det er, hvad
man i komiteen og i kommunal-
bestyrelsen presser på for at få
lov til.
— Men når man ønsker mine-
atominik misigssuissarfingme Risøme igdlorssup iluane takussagssat ilait.
Interiør fra atomforskningsinstituttet Risø.
DGA
Den grønlandske Arbejdsgiverforening
Den grønlandske Arbejdsgiverforening ønsker
alle forretningsforbindelser og medlemmer en
rigtig glædelig jul og et godt nytår med tak
for samarbejdet i 1977.
Samtidig udtrykker foreningen ønske om
fortsat godt samarbejde i det nye år.
Den grønlandske Arbejdsgiverforening
bestyrelsen
Kalåtdlit-nunåne sulisitsissut peKatigtgfiata
niuvernikut atåssuteKarfigissane tamaisa ilau-
ssortatdlo jutdlisiordluarnigssånik ukiortåmig-
dlo ajungitsumik kigsåupai 1977-ime suleKa-
tigigsimaneK Kujåssutigalugo.
tamatumunga peKatigititdlugo ukiume nu-
tåme suleKatigigdluarnerup nanginarneKar-
nigsså peKatigigfiup kigsautigå.
Kalåtdlit-nunåne sulisitsissut peKatigigfiat
sujulerssuissut
samfundet integreret i en by som
NarssaK, så må man være for-
beredt på, at det under alle om-
stændigheder vil sætte visse spor,
siger byggeleder Ivan Bohm. Der-
for er de såkaldt byfysiske under-
søgelser overordentlig vigtige.
Agnethe Nielsen tilføjer, at
Kvanefjeldet ligger så tæt på
byen, at kommunalbestyrelsen vil
undgå opførelsen af en særlig mi-
neby ved foden af fjeldet.
God tid er imidlertid ikke det
eneste, NarssaK-borgerne betinger
sig. — Vi må sikre os mulighed
for, at miljøforandringer i det
hele taget kan registreres omgå-
ende, siger Agnethe Nielsen.
Det var også derfor, man i 1974
startede miljøundersøgelserne for
at kunne beskrive områdernes
naturlige tilstand.
Og med dette materiale som
grundlag vil det blive muligt at
følge de mindste forandringer un-
der evt. minedrift i området.
GODE MILJØUNDERSØGELSER
I en artikel i tidsskriftet „Forsk-
ningen og Samfundet" december
1976 nævnes det, at det forment-
lig er første gang, der i så god tid
„før en mine sættes i gang" er
foretaget så detaillerede miljøun-
dersøgelser. Resultaterne forelig-
ger samtidig med, at minedriften
i givet fald skal planlægges og
kan således benyttes i planlæg-
ningsarbejdet. Der er derfor skabt
grundlag for, at den miljøpåvirk-
ning, der er en følge af minedrif-
ten, kan holdes på et acceptabelt
niveau".
Det betyder imidlertid ikke, at
der ikke vil ske miljømæssige ge-
n6f samme artikel nævnes, at
augtitagssarsiornigssaK pivdlugo komitep sujuligtaissua åma sujuligtai-
ssup tugdlia, borgmester Agnethe Nielsen åma byggeleder Ivan Bohm.
Formand og næstformand for minedriftskomiteen, borgmester Agnethe
Nielsen og byggeleder Ivan Bohm.
landskabet ikke vil kunne efter-
lades upåvirket, men der kan i
koncessionsbetingelserne stilles
skarpe krav om, at „landskabet
bruges mindst muligt, at mine-
hullerne opfyldes, og at affalds-
bunkerne — der i øvrigt bør be-
plantes — placeres under hensyn-
tagen til landskabet".
Borgmester Agnethe Nielsen si-
ger, at byens befolkning er me-
get interesseret i, hvad der fore-
går i Kvanefjeldet.
Vi har stor arbejdsløshed om
vinteren, siger Agnethe Nielsen.
Og det øger folks interesse for
alternative beskæftigelsesmulig-
heder.
Ivan Bohm siger om det, at der
ikke i NarssaK er modstand imod
minedrift. — Man vil blot have
hånd i hanke med, hvad der fo-
regår. Man ønsker at være ori-
enteret og ønsker sikkerhed for,
at der ingen nævneværdige ge-
ner bliver.
ENDNU 5 ÅR —
OG 35 MILL. KR.
Det har vist sig, gt der vil gå
endnu mindst 5 år og 35 miil. kr.
med en serie nye forundersøgel-
ser, før der kan træffes beslut-
ning om fremtiden. Ganske vist
har man påvist mere malm end
tidligere, men af en anden sam-
mensætning, end den man hidtil
har kendt. Og det betyder, at
man ikke kan bruge den udvin-
dingsproces, som atomforsøgsla-
boratoriet Risø har udviklet i de
senere år.
Den tid må vi bruge til at for-
berede os mest muligt, siger Ag-
nethe Nielsen. — Vi skal netop
i samarbejde med grønlandsmini-
steriet og Risø udarbejde en pjece
om Kvanefjeldet — først og
fremmest til NarssaK-befolknin-
gen, men også — hvis vi får råd
— til den øvrige grønlandske be-
folkning.
-den.
En by udstiller sig selv
NarssaK viser sine erhvervsmuligheder og kulturelle
produkter for Danmark og Europa
NarssaK-folkene vil fortælle om-
verdenen, hvad man kan lave i
deres by. Og det vil de gøre med
en udstilling, der beskriver alle
byens initiativer på de erhvervs-
mæssige og kulturelle områder.
Fulmægtig Møller-Hansen fra
kommunekontoret i NarssaK for-
tæller til AG, at man endnu kun
er i gang med det forberedende
arbejde. Teknisk assistent ved
kommunen, arkitekt Nya Sebu-
lonsen, har udarbejdet et oplæg
til udstillingen, og kommunen har
stillet økonomisk støtte i udsigt.
AG: — Bliver det en vandreud-
stilling?
— Foreløbig har vi kun tænkt
os at udstille i venskabsbyen
Gladsaxe og denne kommunes
venskabsforbindelser et par ste-
der i Europa. Vi har altså ikke på
nuværende tidspunkt tænkt os, at
udstillingen ligefrem skal vandre
rundt i Danmark.
Udstillingen bliver ledsaget af
en brochure på samtlige hoved-
sprog samt dansk og grønlandsk.
Brochuren skal redegøre for de
udstillede virksomheder og kul-
turprodukter.
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper
giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe til en
rimelig pris. Varerne er fri for told og moms — vi sender
gerne udvalg.
Skriv blot til os i hvilken retning
Deres ønsker går med hensyn til pris-
lag, størrelse og farver.
GOTHERS
GADE 43
1123
Københ. K.
(01) 13 50 61
GOTHA TÆPPER %
finere persiske tæpper en gros og detail
DET VIL MAN UDSTILLE
— Hvad skal man udstille?
— NarssaK er jo i virkeligheden
en ganske særlig by, siger fuld-
mægtig Møller-Hansen. Vi har
mange virksomheder her.
Foruden fiskeindustrien, der
producerer adskillige specialite-
ter, har vi en betonvarefabrik
med leverancer til det meste af
Sydgrønland. Vi har Eskimo Pels,
et efterhånden ret stort eksport-
firma, og vi har Børge Brodersen,
et byggefirma, der leverer en-
familiehuse flere steder i Grøn-
land. Vi kan præstere keramik,
smykkeindustri, maleri, skulptur
og foto — alt sammen af høj kva-
litet. Og vi kan vise vævning og
sikkert snart en produktion af
strikvarer og skindarbejder, som
kvindeforeningen er i gang med
at forberede.
Flere andre initiativer er be-
gyndt. Det sidste, jeg har hørt
om, er begyndelsen til et glasfi-
berbådebyggeri.
Udstillingen vil naturligvis også
give en grundig information om
mulighederne for brydning af
uran i Kvanefjeldet og udvinding
af andre mineraler, vi har her på
egnen, slutter Møller-Hansen.
KAN MÅSKE KOMME VINTER-
ARBEJDSLØSHEDEN TIL LIVS
I NarssaK mener man i øvrigt,
at disse alternative erhvervsmu-
ligheder er måden at komme vin-
terarbejdsløsheden til livs på.
Borgmester Agnethe Nielsen siger
til AG, at der er brug for virk-
somheder, der ikke er afhængige
af sæsonbetingede råvarer.
-den.
10