Atuagagdliutit - 16.10.1991, Blaðsíða 3

NR. 119 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
Taateraarniarsimasut uku siunissami akileeqqaarlutik pi- Disse to taateraaq-jægere skal fremover betale for at gå på
niariarsinnaasalissapput, kingornalu pisatik tamaasa pisor- jagt, siden skal de indrapportere al fangsten til myndighe-
tanut nalunaarutigisalissavaat. derne. (Arkivfoto)
Piniakkat tamavimmik
nakkutigineqalissapput
Siunissami piniarneq aallaaniarnerlu akileeqqaarluni
ingerlanneqarsinnaatitaalemiarpoq
NUUK(SS) - Naalakker-
suisut kissaatigisaat pi-
viusunngussappat pinia-
riartarneq tamarmi -
inuu t issars iutigalu gu
inuutissarsiutiginagulu
piniariartarneq - 1992-
mi januarip aallaqqaa-
taaniit akeqalissaaq.
Naalakkersuisuni ilaa-
sortap Kaj Egedep siun-
nersuutaa tunngaviati-
gut Inatsisartuni partii-
nit tam anit taperserne-
qarpoq, siunnersuutip
ilaatigut nassatarissam-
magu nunatsinni pisuus-
sutit uumasut qanoq an-
nertutigisumik atorne-
qarnerat nakkutigine-
qarneruliss ammat.
Inatsisartulli taama sivi-
kitsigisumik piffissaliillutik
piniarsinnaatitaanermut
peqqussummik allanngor-
titsinianngillat, innuttaasut
isumaat tusaqqaarumaga-
mikku. Taamaattumik aap-
passaanik pingajussaanillu
oqaluuserineqarnissaa
upernassami pisussanngor-
lugu kinguartinneqarpoq.
Piniarsinnaatitaanermut
allagartat qorsuit, aappalut-
tut tungujortullu inatsisi-
taassaq malillugu taarser-
neqassapput allagartamik
ataatsimik. Allagartami tas-
sani takuneqarsinnaassaaq
piginnittoq inuutissarsiuti-
galugu inuutissarsiutigina-
guluunniit piniartuunersoq.
100 kronit
- Naalakkersuisut takorlo-
orpaat inuutissarsiutigalu-
gu piniartut utoqqalinersi-
allillu allagartartaarniaru-
nik 100 kroninik akiliisaler-
nissaat, inuutissarsiutigina-
lugu piniartut 300 kroninik
500 kroninilluunniit. Taa-
maaliornikkut naatsorsuu-
tigineqarpoq isertitassat 2-3
millioner kronit missaan-
niinnissaat, inuutissarsior-
nermut naalakkersuisoq
Kaj Egede oqarpoq.
Nutaajusutut piniariarsi-
masut tamarmik, inuutis-
sarsiutigalugu inuutissar-
siutiginagulu aallaaniarsi-
masut, pisamik amerlassu-
saannik suunerannillu pi-
sortanut nalunaartalissap-
put. Piniarsinnaatitaaner-
mut aallaaniarsinnaatitaa-
nermullu allagartartaassat
ukiumi ataasiinnarmi
atuuttartussaammata, pisat
tamavimmik ukiumut ataa-
siaannarlugit nalunaaruti-
gineqartassapput.
- Pisariaqavippoq pisuus-
sutinik uumassusilinnik
atuineq pillugu sukumiiner-
paamik paasissutissanik pi-
gisaqalernissaq, Kaj Egede
oqarpoq.
Manna tikillugu inuutis-
sarsiutigalugu piniartut ki-
simik pisaminnik nalunaa-
ruteqartarnissaq pisussaaf-
figisimavaat. Siunnersuulli
malillugu aamma sunngif-
fimminni aallaaniartut, eq-
qortuliorlutik aallaaniarsin-
naatitaanermut akuersis-
summik pisereerlutik pinia-
riarsimasut, nalunaarutigi-
salissavaat soorlu aqissinik
qassinik pisaqarsimanerlu-
tik.
KNAPK-p siulittaasorisi-
masaata Nikolaj Heinrichip,
Issittup Partia sinnerlugu
Inatsisartuni ilaasortap,
siunnersuutip eqqortinne-
qarsinnaanissaa upperival-
laanngilaa:
- Takorlooruminaatsippa-
ra piniariap aqisseq ataaseq
nakkartillugulu pappialaq
ammuteriarlugu krydsilii-
nissaa, Nikolaj Heinrich
oqarpoq.
Nakkutilliineq
Piniarsinnaatitaanermut
aallaaniarsinnaatitaaner-
mullu akuersissutinut aki-
liutaasut, 2-3 millioner kro-
ninut naatsorsuussaasut,
namminersornerusut kom-
muninut ingerlateqqittami-
arpaat, piniarnermik nak-
kutilliisoqarnermik aaqqis-
suussineq tamarmi kommu-
nit akisussaaffigilerumas-
sappassuk. Ullumikkut
kommunit sisamat piniar-
nermik nakkutilliisuutita-
qarput, akilersornerisalu af-
faat namminersornerusunit
isumagineqarpoq.
- Nutaamik inatsisissatut
saqqummiussisoqarsi-
manngikkaluarpalluunniit
piniarnermik nakkntillii-
suutitaqarneq arlaatigut qa-
noq-iliuuseqarfigineqartus-
saasimavoq, Inuutissarsior-
nermi Pisortaqarfimmeer-
soq Jens Paulsen oqarpoq.
Oqarportaaq aaqqissuus-
sineq taanna kommunimiit
kommunimut assigiinngit-
sorujussuarmik ingerlanne-
qartoq:
- Soorlu Sisimiuni politi-
iusimasoq nakkutilhisuu-
voq. Taanna nakkutilliinis-
saminut piumassuseqarlu-
arpoq nalunaarutiginnittu-
artarlunilu. Kommunini
sinnerini pingasuni immaqa
pitsaanermik aaqqissuussi-
neq ingerlasinnaagaluar-
poq. Aamma Inatsisartut
inuutissarsiornermut ataat-
simiititaliaa piniarnermik
nakkutilliisoqarneq pillugu
paasissutissaminik qinnute-
qarsimavoq, Jens Paulsen
oqarpoq.
Saniatigooralugu
pi ni artart ut
Kaj Egedep siunnersuutaa
akuerineqariarpat saniati-
gooralugu piniarnermik
inuutissarsiuteqarnermik
taaguut atorunnaassaaq.
Inatsisissami nutaami inuu-
tissarsiutigalugu inuutis-
sarsiutiginaguluunniit pini-
artuuneq kisimik eqqartor-
neqarput.
Tamanna aallaavigalugu
Siumup Atassutillu piffinni
sikusartuni pissutsit eqqaa-
maqquaat. Sikusartuni
inuit ilaat ukiup ilaa sulisar-
tutut inuutissarsiuteqarput
ukiullu sinnerani piniarner-
mik aallaaniarnermillu
inuutissarsiuteqarlutik.
Kaj Egedep oqaatigaa sa-
niatigooralugu piniarner-
mik inuutissarsiuteqartu-
tut taaguisarsimanermi
naatsorsueriaaseq allann-
gortinneqartussanngortoq:
- Aningaasatigut isertitat
tunngavigiunnaarlugit siu-
nissami PIFFISSAQ qanoq
annertutigisoq piniarner-
mut allatulluunniit inuutis-
sarsiornermut atorneqar-
tartoq naatsorsuutaalis-
saaq, piniartutut suliner-
milluunniit inuutissarsior-
tutut inissisimanissaq na-
lornisoorutigineqaraangat,
Kaj Egede oqarpoq.
Brug af levende
ressourcer skal
kontrolleres bedre
Landsstyret ønsker brugerbetaling på
al jagt og fangst
NUUK(SS) - Står det til
landsstyret skal al form
for jagt - erhvervsmæs-
sigjagt og fangst, hobby-
jagt, turistjagt og trofæ-
jagt - gøres gebyrpligtig
fra 1. januar 1992.1 prin-
cippet gav alle partier i
landstinget deres støtte
til landsstyremedlem
Kaj Egedes forslag, bl.a.
fordi en ny jagtordning
vil indebære bedre kon-
trol med forbruget af vo-
re levende ressourcer.
Landstinget ville dog ikke
i al hast indføre den ny ord-
ning før folket var blevet
hørt, så anden- og tredjebe-
handlingen af forslaget blev
udsat til forårssamlingen.
De eksisterende grønne,
røde og blå fiskeri- og
fangstbeviser skal med den
ny ordning erstattes af kun
én type jagttegn. Et stempel
i jagttegnet skal så vise om
man er erhvervsjæger eller
ej.
100 kroner
- Landsstyret forestiller sig
et gebyr for erhvervsfangere
og pensionister på 100 kro-
ner, og for ikke-erhvervs-
fangere på 300 til 500 kro-
ner. Den samlede indtægt
forventes at blive på cirka
2-3 millioner kroner, siger
landsstyremedlem for er-
hvervsmæssige anliggender
Kaj Egede.
Som noget nyt skal alle,
både erhvervsjægere og hob-
byjægere, indrapportere al
deres fangst til myndighe-
derne. Jagttegnet kommer
kun til at gælde for ét år ad
gangen, med én årlig rap-
portering af fangstydbyttet
til følge.
- Det er tvingende nød-
vendigt at have så detaljeret
viden om forbruget af de le-
vende ressourcer som mu-
ligt, siger Kaj Egede.
Hidtil har det kun været
erhvervsjægeres pligt at
rapportere fangst- og jagt-
udbytte. Men ifølge forsla-
get skal også fritidsjægere,
der behørigt har købt sig et
jagttegn, fortælle f.eks. hvor
mange ryper de har skudt.
Forhenværende
KNAPK-formand Nikolaj
Heinrich, landstingsmed-
lem for Issittup Partia, tviv-
lede på den praktiske gen-
nemførelse af forslaget:
- Jeg kan ikke se for mig at
en jæger sætter sig ned, ta-
NYT
MINITRANQPORT
IGEN
OG PÅ NUUSSUAQ:
L 2-2202 ^
ger et stykke papir frem og
sætter et kryds hver gang
han har skudt en rype, sagde
han.
Kontrol
Den forventede indtægt fra
jagttegnsbeviseme på 2-3
millioner kroner vil hjem-
mestyret overføre til de en-
kelte kommuner, mod at
kommunerne tager sig af
den fulde administration af
jagtbetjentordningen. I dag
bruger fire kommuner ord-
ningen, som financieres
med 50 procent fra hjemme-
styret.
- Der skal gøre noget ved
jagtbetjentordningen, uan-
set ny eller gammel forord-
ning, siger Jens Paulsen fra
Erhvervsdirektoratet.
Han siger at jagtbetjen-
tordningen kører meget for-
skelligt i de fire kommuner:
-1 Sisimiut er der bl.a. en
tidligere politimand. Han er
meget aktiv, rapporterer
meget og er i det hele taget
god. Ordningen kunne må-
ske være bedre i de andre
kommuner. Landstingets
erhvervsudvalg har i øvrigt
bedt om en redegørelse om
jagtbetjentordningen, siger
Jens Paulsen.
Bierhververe
Med den ny ordning vil bier-
hvervsbegrebet blive ophæ-
vet. Fra og med denne lovs
indførelse er man enten er-
hvervsjæger eller hobbyjæ-
ger.
Det fik både Siumut og
Atassut til at erindre om
indbyggerne i vinterisområ-
derne. Dér er mange løn-
modtagere en del af året,
mens de er fangere og jæge-
re resten af året.
Kaj Egede kunne i den
forbindelse oplyse, at man
fremover vil bruge en ny be-
regningsmetode for bier-
hververne, som de hidtil har
heddet:
-1 stedet for at bruge ind-
tægterne som udgangs-
punkt, skal man fremover
beregne hvor meget TID
man bruger på det ene og
det andet erhverv, for at
kunne kalde sig enten løn-
modtager eller erhvervsjæ-
ger, sagde han.
DANMARKS-
BILEN
Køb inden 1. juli 1991 til
SPECIALPRIS
Renault 19 GTS 1,7 5G,
1991
DKK 54.500
Registrering og levering
overalt i Danmark DKK
2.330.
Tysk omregistrering in-
denfor 18 mdr. DM 1.050
+ Mwst.
BUKKEHAVE
TAX-FREECARS
Tlf.+45 (62) 22 88 88
Fax +45 (62) 22 84 85