Atuagagdliutit - 16.10.1991, Blaðsíða 17

NR. 119 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
21
Aningaaserivinnit taar-
sigassanut naaggaarput
Inatsisartuni ilaasortanut allakkani ammasuni
ilinniagaqartut allapput taarsigassarsisarnissaq
aningaaserivimminnaq iluaqutaassasoq, imminnut
Ilinniartut ilinniarnertik
akilersorusunngilaat
aningaaserivinnit
taarsigassarsin ermikku t.
(Ass.: J. S. Jacobsen)
De studerende vil ikke
iinanciere deres uddannelse
med banklån. (Foto: J.S.
Jacobsen)
NUUK(JTH) - Ilinniaga-
qartut atugaaaa Inatsi-
sartuni oqaluuserine-
qarnissaannut atatillu-
gu akunnattumik sivisu-
nerusumillu sivisussusi-
limmik ilinniagaqartut
aningaaserivinni taarsi-
gassarsisarnissaat pillu-
gu aaqqiissutissamik
naalakkersuisut saq-
qummiussaqar ni arput.
Dinniagaqartulli taa-
maaliorumanngillat.
Isumaqarput taamatut
aaqqiinerup ilinniaga-
qartut iluaqutissinnagit
aningaaseriviit kisiisa
iluaqitississagai. Ilinni-
artuunersiutit pillugit
siunnersuisoqarfimmi
politikerit angusaqarfi-
unngitsumik oqaluut-
taarsimagaluarpaat.
Ilinniagaqartut inatsi-
sartuni politikerinut al-
lakkaminni oqarput mis-
ilittagaasut malillugit
imaattartoq ilinniaga-
qartut ilinniarnermin-
nik naammassinninner-
mik kingoma pisortanut
taarsigassat pingaarne-
rutittanngikkaat.
Ilinniartuunersiutit pillugit
siunnersuisoqarfik ilinnia-
gaqartut ilinniartuunersiu-
taat pillugit naalakkersui-
sunut siunnersuisartuup-
put. Siunnersuisartut naa-
lakkersuisut toqqagaannik
ataatsimik, inatsisartut toq-
qagaannik ataatsimik, KA-
NUKOKA-p toqqagaanik
ataatsimik ilinniagaqartullu
sinniisaannik ilaasortaqar-
put.
Ilinniartuunersiutit pillu-
git siunnersuisartut inatsi-
sartut ilinniartitaaneq pillu-
gu politikkiat ilinniartuu-
nersiutillu suliarisarpaat.
Siunnersuisartut Kulture-
qarnermut, Ilinniartitaa-
nermut SuliffeqarnermuUu
Naalakkersuisumut inassu-
tigissavaat ilinniagaqartut
qanoq angitigisumik ilinni-
artuunersiuteqartinneqas-
sanersut. Aamma ilanngul-
lugu siunnersuuteqarfigis-
savaa ilinniartuunersiutini
periutsit suut atuutsinne-
qassanersut. Tassanerpiar-
lu ilinniagaqartut naalak-
kersuisullu akornanni isu-
maqatigiinniarnerit inger-
lanneqartarput.
Siunnersuisut taakku si-
usinnerusukkut erhvervs-
uddannelsesrådinik taane-
qartartumut taartaapput.
Erhvervsuddannelsesrådi-
mullu sanilliulluni Ilinniar-
tuunersiutit pillugit siun-
nersuisut ilinniagaqartunut
atugassarititaasunut anner-
tunerusumik sunniuteqar-
sinnaanngillat.
Aasaq 13. junimili isuma-
qatigiinniarnerit ingerlan-
neqalersimapput. Aallaq-
qaataani politikerit siunner-
suutigaat akunnattumik si-
visunerusumillu ilinniagal-
lit ilinniartuunersiutaat 350
koruuninik appartinneqas-
sasut, taamaalilluni STI-
mik GU-millu ingerlatsisut
ilinniartuunersiutaat pit-
sanngorsaavigineqarsin-
naaqqullugit. Politikerillu
taava siunnersuutigaat
akunnattumik sivisuneru-
sumillu ilinniagaqartut pe-
riarfissinneqassasut qaam-
mammut 750 koruuninik
aningaaserivinnut taarsi-
gassarsisinnaanissaminnut.
Taarsigassarsiat Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sanit qulamaveeqqusiivigi-
neqarsimasuussapput.
Akueriumanngilaat
Tamannali ilinniagaqartut
akueriumanngilaat. Oqar-
put ilinniagaqartut ilinnia-
reerlutik akiitsuminnik aki-
lersuileraangamik ilinniar-
tuunersiutit kingulliuteqqa-
jaasaraat.
Namminersomerullutik
Oqartussani atorfillit aam-
ma nassuerutigisimavaat
ilinniagaqartunut taarsigas-
sarsisitsisarnermik aaqqii-
soqarnissaa ajornartorsiuti-
taqartussaasoq. Atorfillit
ilinniartuunersiutit pillugit
nalunaarusiaanni 6. sep-
tember 1988-imeersumi
Jørn Unnerup erseqqilluin-
nartumik ima allappoq: -
Suleqatigiissitap taamatut
aaqqiinissaq (taarsigassar-
sisarnissamik, aaqq.) inas-
sutigisinnaanngilaa, assi-
giinnarmagumi qiiajumana-
ni qarlinnut iloqqutsineq.
Aammami annertungaatsi-
artorsuarmik allaffissorfiu-
sussaavoq.
- 1988-imiit 1990-imut
Kalaallit Nunaanni ilinniar-
tuunersiutit 1400 koruuni-
nik kinguarsimapput akit
qaffakkiartornerinut malin-
naatinneqarsimannginna-
mik. Kalaallit Danmarkimi
ilinniagaqartut eqqarsaati-
galugit aamma taamaappoq.
Tamanna atuisut aningaa-
sartuutaasa nalunaarsorsi-
mafiiata takutippaa, taama
oqarput Palle Frederiksen
aamma Marie Lyberth.
Palle Frederiksen kalaal-
lit Danmarkimi ilinniaga-
qartut katuffiata DKIK-p
isumaqatigiinniartuisa pi-
sortaraa. 27-nik ukioqar-
poq, Aalborgillu Universi-
tetscenterimi pisortat allaf-
feqamerannut tunngassu-
teqartunik ilisimatusarluni.
Marie Lyberth Kalaallit Nu-
naanni ilinniagaqartut kat-
tuffianni KIK-mi siulittaa-
suuvoq. 30-nik ukioqarpoq
pisortallu allaffeqarneran-
nut tunngasunik Ilisimatu-
sarfimmi Nuummiittumi ili-
simatusarluni.
Ilinniagaqartut isuma-
qarput ilinniartuunersiutit
ikippallaartut. Marie Ly-
berth oqaluttuarpoq ilaasor-
tatik amerlanerujartuinnar-
tut allaffimminnut takkut-
talersut pissutsit naamma-
gittaalliuutigiartorlugit.
Ilinniartuunersiutillu pil-
lugit siunnersuisut suliner-
mi akissarsiatigut isumaqa-
tigiissutaasut agguaqatigiis-
sillugu ilaannaanik neqe-
rooruteqarput. Tassalu 3,5
procent, 136 koruuninik na-
leqartussaq, qaaammam-
musiallilli akissarsia aggua-
qatigiissillugu 4-500 koruu-
niusussaalluni.
Siger nej til banklån
I et åbent brev til landstingsmedlemmerne skriver de uddannelsessøgende, at
en låneordning kun vil gavne bankerne og ikke dem selv
NUUK(JTH) - landstyret
vil lægge op til låneord-
ning i bankerne for mel-
lem- og længerevarende
uddannelser under
Landstingets behand-
ling af de studerendes
vilkår. Men det vil de stu-
derende ikke. De mener,
at lån i bankerne kun vil
gavne bankerne og ikke
de studerende. De ud-
dannelsessøgendes re-
præsentanter har forgæ-
ves prøvet at tale til poli-
tikerne i Rådet for Ud-
dannelsesstøtte. I et
brev til landstingspoliti-
keme skriver de ud-
dannelsessøgende, at
der er erfaring for at ud-
dannelsessøgende prio-
riterer gæld til de offent-
lige efter endt uddannel-
se.
Rådet for Uddannelsesstøt-
te rådgiver Landstyret om
de uddannelsessøgendes
støtte. Rådet består af et
medlem udpeget af landsty-
ret, et medlem udpeget af
Landstinget, et medlem ud-
peget af kommunernes
landsforening og repræsen-
tanter for de uddannelsessø-
gende.
Uddannelsesstøtte rådet
behandler Landstingets ud-
dannelsespolitik og udddan-
nelsesstøtten. Rådet skal
indstille til Landstyremed-
lemmet for Kultur, Udan-
nelser og Arbejdsmarked,
hvad de uddannelssøgende
skal have i støtte. Det skal
også stille forslag om, hvil-
ken principper, der skal gæl-
de for uddanneslesstøten.
Der er altså her de reelle for-
handlinger mellem de ud-
dannelsessøgende og lands-
tyret foregår.
Rådet er aflyser af det tid-
ligere Erhvervsuddannel-
sesråd. Men i modsætning
til det nedlagte Erhvervsud-
dannelsesråd, har Rådet for
Uddannelsesstøtte ingen re-
el indflydelse på de uddan-
nelsessøgendes vilkår.
Siden 13. juni i år har for-
handlingerne stået på. Poli-
tikerne havde i første om-
gang foreslået, at de uddan-
nelsessøgende med mellem-
og længerevarende uddan-
nelser gik ned i støtte med
350 kroner, så STI-elever og
GU-elever kan få forbedret
deres støtte. Politikerne fo-
reslog så at de studerende
med mellem- og længereva-
rende uddannelser kan få
mulighed for at låne op til
750 kroner om måneden i
bankerne. Lånet skulle væ-
re hjemmestyregaranteret.
VII ikke acceptere
Men det vil de studerende
ikke. De siger, at der er erfa-
ring for, at de studerende
prioriterer uddannelses-
gæld mindre, når de skal til
at afdrage gæld efter endt
uddannelse.
Embedsmændene i hjem-
mestyret har da også er-
kendt, at det vil være proble-
matisk at indføre låneord-
ninnger for de studerende. I
embedsmandsrapporten
vedrørende uddannelses-
støtte fra 6. september 1988
skriver Jørn Unnerup direk-
te:
- Arbejdsgruppen kan ik-
ke anbefale indførelse af en
sådan ordning (låneordning
red.), fordi det vil være det
samme som at forsøge at
holde varmen ved at tisse i
bukserne. Desuden vil det
betyde en ret omfattende
administration.
- I perioden fra 1988 til
1990 er der efterslæb hos de
uddannelsessøgende i Grøn-
land på 1400 kroner på
grund af prisstigninger. Hos
de grønlandske studerende i
Danmark er der lige så stor
efterslæb. Det kan man se
på forbrugereindekset, det
siger Palle Frederiksen og
Marie Lyberth.
Palle Frederiksen er for-
handlingsleder for DKIK, de
grønlandske studerendes
organisation i Danmark.
Han er 27 år og studerer of-
fentlig administration i Aal-
borg Universitetcenter.
Marie Lyberth er forkvin-
de for KIK, de studerendes
organisation i Grønland.
Hun er 30 år og studerer og-
så offentlig administration i
Ilisimatusarfik i Nuuk.
De studerende mener, at
uddannelsesstøtten er alt
for lille. Marie Lyberth for-
tæller, at der kommer flere
og flere af deres medlemmer
tU KIK’s kontor for at klage
over forholdene.
Men Rådet for Uddannel-
sesstøtte tUbød kun gen-
nemsnittet af, hvad der er
opnået i arbejdsmarkedet.
Det er 3,5 procent og vUle da
svare til 136 kroner, mens
en gennemsnitlig stigning
for en månedslønnet blev
omkring 4-500 kroner.
hj/roe
Ht w «.
i
UNGT MU-JØ
SOVE BRIKS
KOMPLET uuq kk
m/maors V/v
L O SKUFFER 4®,
/SK 1 68 KR-
SOFA PLADS
WlHJøm SOFA
iST 7.600«
NUUK BOLIG
MONTERING*,s
INDUSTRIVEJ 7 • TLF 2 5233 • BOX78 • 3900NUUK