Atuagagdliutit - 16.10.1991, Blaðsíða 19

NR. 119 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
23
EF-imi
isumaginninnermi
ataatsimoortumik
politikki
LUXEMBOURG - EF-par-
lamentimi siulittaasup spa-
niamiup Enrique Baron
Crespop EF-ip ministerrå-
dia ataasinngormat sakkor-
tuumik isornartorsiorpaa
isumaginninneq eqqarsaati-
galugu ataatsimoortumik
politikkeqalernissaq ilu-
ngersuutiginngippallaarsi-
mammagu.
- Europami kattuteqati-
giinneq isumaginninnermut
tunngasunik ilaqartinne-
qanngitsoq pilersissallugu
akuerineqarsinnaanngil-
luinnarpoq, EF-p isumagin-
ninnermi ministerii ataatsi-
meereersullu parlamantimi
siulittaasoq oqarpoq.
Isumaginninnikkut sule-
qatigiinnissamik isumaqati-
giissut parlamentip kissaa-
tigisaatut annertutiginngi-
laq, suliniutillu annikeree-
raluaqisut rådip akomuser-
sortarsimavai. Baron Cre-
spo erseqqissaalluni oqar-
poq.
Ataatsimiinnerup kingor-
na oqarpoq ajornartorsiuti-
taqaraluartoq isumaqarluni
parlamentip rådillu akor-
nanni ataqatigiinneq am-
manerulersimasoq. Rådimi
isumaginninneq eqqarsaati-
galugu killeqarfiit pitaan-
narlugit ingerlatsisoqarne-
ruleriartorpoq, Baron Cre-
spo oqarpoq.
Aammalu pingaartutut
malugisariaqarpoq parala-
mentip isumaginninnermut
tunngasunut isummertar-
nera partiilersuuffiusann-
gimmat, tassa socialistit kri-
stelige demokratillu isuma-
qatigiittarmata, taama
oqarpoq parlamentip siulit-
taiasua.
Brasiliami
innuttaasut
imminnut
sorsuunnerat
XINGUARA - Brasiliami
naalagaaifeeqqat annersaa-
sa tulhanni Parami, Amazo-
nasip avannamut kangia-
niittumi nunamik piginnit-
tussaaneq pillugu akiuun-
neq innuttaasut akornanni
sorsuunninngorsimavoq -
nipaatsumik - inuilli inuu-
nerpassuinik akeqalersu-
mik.
Illuatungerit tassaapput
nunaatilissuit, akilersillutik
inuarniartartuutaat ilaati-
gullu tamaani politiit illua-
tungeralugit katuullit pala-
sii, inuinnaat brasiliamiullu
tusintilippaasuit nunaate-
qanngitsut.
- Maani Parap kujasinne-
rusuani pissutsit eqqissisi-
marpaluttuusaaraluarput.
Qanorli iliallakkunik qaar-
toorfioriaannaapput. Illuin-
narsuut kisimi naalagaavoq,
taama oqarpoq palasi Paulo
Joanil CPT-meersoq (De Pa-
storale Jordkommissioner),
biilini illoqarfeeqqamut nu-
taanut Xinguaramut inger-
latiitigalugu.
rnesmimtsmmmsstsmmsmsmmM&ssim
Palasit allat marluk
CPT-p allafflineersut peqa-
tigalugit palasip Joanilip
Xinguarami Parap kujataa-
tungaaniittumi ataatsimiin-
nissaq aaqqissuussimavaa;
ataatsimiitinneqartussat
tassaapput angutinut aki-
lersillutik inuarnianit inu-
ar tar ineqarsim asut uillar-
neri anaanaallu.
Parami nunaannakkut
aqqusernup sinaani nunaas-
suit isigisinnaasaq tamaat
ungaloorneqarsimasut im-
minni takutippaat suna as-
sortuussutigineqamersoq:
Tamaani nersussuit sumi
tamaani ivigartorusaarput
orpippaasuaqarfiusimaga-
luarlutik ikuallanneqarsi-
masuni. Sumi tamaani
akuttugaluarlutik ullormiit
ullormut laajaasartut nu-
naateeqqanillu attartortut
illuarakulunngui isasoori-
aannartut isikkullit, eqqa-
mikkkut nunanik naggoris-
sagaminertallit saqqum-
mertarput.
Sigøjnerit
malersoraat
KØBENHAVN - Nunami al-
lamiut Tysklandimi saas-
sunneqartarnerattut sigøj-
nerit Spaniami najugallit il-
lui ikuallanneqartarput, an-
gajoqqaallu meeqqaatik atu-
arfinnut sigøjnerinik atuar-
tulinnut atuariartornaveer-
saartittalerpaat.
Madridip kujataani Villa-
verdemi pissutsit singun-
ninganarsilluinnarsimap-
put. - Uagut sigøjnerit aam-
mik takugaangatta pigalut-
tuinnartarpugut, sigøjnerit
ittorsuat aviisimut El Pam-
simut oqarpoq. - Saassunne-
qassagutta iliveqarflnni »los
payos«-inut (sigøjneriunn-
gitsunut) naammattorsuar-
mik inissaqarpoq.
Sakkutuut qamussui
aqerlumit pitarnaveersak-
kat sisamat helikopterilu
ataaseq Villaverdemi sigjne-
rinut inissialiornissaq aker-
liuffigalugu kamaqalutik
saassussinut naammattu-
mik qunusaarutaasinnaasi-
manngillat. Manna tikillugu
inissiaat aqqusinersuarmit
motorvejemit akimmisinne-
qarsimapput. Akerliussutsi-
mik takutitsisut iluatsitsil-
lutik sanaartorfik tigusa-
raat, tupertorfigalugu, taa-
maalillutillu sanaartorneq
unitsillugu.
Nunap ilaani tassani an-
gajoqqaat arlallit atuarfik
assersulerpaat. Atuarfimmi
tassani 550-inik atuartulim-
mi 20-it sigøjneriupput. An-
gajoqqaat meeqqatik anger-
larsimaannartippaat, anga-
joqqaallu sinneri aamma
taamaaliortilerlugit.
Sigøjnerit taama pineqar-
nerat pissutigalugu Spania-
mi naalakkersuisut oqaase-
qartartuat Matilde Fernan-
dez qisuariarsimavoq; taas-
suma »inersimasut meeqqa-
nik sakkulerlutik ammip qa-
lipaataa tunngavigalugu
inuiannik allanik malersui-
nerat« kanngunarnerarpaa.
Inuusuttut ingasaassiniat
»ultrat« pissutsit taamaan-
nerat eqqissiviilliortitsiniar-
nermi atorluarniarpaat. Ul-
lut arlaqanngitsut matuma
siorna inuit 34-it Valencia-
mi ikiligaapput akerliussut-
simik takutitsisut politiillu
aporaammata.
Fælles social-
politik i EF
LUXEMBOURG - Forman-
den for EF-parlamentet,
spanieren Enrique Baron
Crespo, rettede mandag en
skarp luritik mod EFs mini-
sterråd for ikke at have gjort
nok for at skabe en fælles
socialpolitik.
- Det er fuldstændig uac-
ceptabelt at etablere en eu-
ropæisk union uden social
dimension, erklærede parla-
mentsformanden efter et
møde med EFs socialmini-
stre.
Det sociale charter er ikke
nær så vidtgående, som par-
lamentet ønsker, men selv
de utilstrækkelige foran-
staltninger er blevet bloke-
ret i rådet, understregede
Baron Crespo.
Han sagde efter mødet, at
det trods vanskelighederne
var hans indtryk, at »isen er
brudt« i kontakten mellem
parlamentet og rådet. Der er
en voksende .tendens i rådet
til at fuldføre det indre mar-
ked på det sociale område,
sagde Baron Crespo.
Det er også vigtigt at be-
mærke, at parlamentets
holdning til de sociale direk-
tiver ikke er partimæssigt
præget, men at både sociali-
ster og kristelige demokra-
ter går ind herfor, sagde par-
lamentsformanden.
Borgerkrig
i Brasilien
XINGUARA - I Brasiliens
næststørste delstat, Para, i
det nordøstlige Amazonas
har kampen om retten til
jorden udviklet sig til en
uerklæret - men morderisk -
borgerkrig.
Kampen står mellem på
den ene side storgodsejere,
deres lejemordere og og i en
vis udstrækning lokalt politi
og på den anden side katol-
ske præster, lægfolk og titu-
sinder af fattige jordløse
brasilianere.
- Her i det sydlige Para
hersker »farlig ro«. Under
overfladen er en heftig at-
mosfære. Det er revolveren,
der bestemmer, siger præ-
sten Paulo Joanil fra CPT
(De Pastorale Jordkomissio-
ner), mens han styrer jeepen
ind i nybyggerbyen Xingua-
ra.
Sammen med to andre
præster fra lokale CPT-kon-
torer har fader Joanil orga-
niseret et møde i Xinguara i
det sydlige Para for enker og
mødre tU mænd, der er ble-
vet myrdet af lejemordere.
Indhegnede jorder så
langt øjet rækker langs den
sydgående landevej i Para er
i sig selv et billede på, hvad
konflikten drejer sig om:
Her græsser spredte kvæg-
hjorder på den nu afbrænd-
te regnskovsjord. Hist og
her dukker daglejernes og
småforpagternes faldefær-
dige træhytter med små, op-
dyrkede jordlodder op.
I de seneste 25 år er flere
end 1500 landarbejdere, fag-
lige ledere, præster og advo-
kater fra bl.a. CPT, STR og
fra Bevægelsen for Jordløse
(MST) blevet dræbt i Brasi-
lien - en tredjedel af morde-
ne er begået i Para. Og kun
i 17 af alle disse mordsager
er der faldet domme - mod
lejemordere. Den eneste
gang, der nogen sinde er fal-
det morddom mod en godse-
jer i Brasilien, var i retssa-
gen om mordet på den inter-
nationalt kendte miljøfor-
kæmper og gummitapper,
Chico Mendes.
Forfulgte
sigøjnere
KØBENHAVN - Lige som
fremmede angribes i Tysk-
land, bliver de spanske sigøj-
neres huse brændt ned, og
forældre holder deres børn
hjemme fra skoler, hvor der
går børn af sigøjnere.
I Villaverde syd for Ma-
drid er stemningen yderst
spændt. - Når vi sigøjnere
ser blod, vil vi have mere
blod, siger sigøjnernes loka-
le patriark tU avisen El
Pams. - Hvis der bliver krig,
vil der ikke være plads nok
på kirkegården til »los
payos« (ikke-sigøjnere).
Fire pansrede militærkø-
retøjer og en helikopter var
ikke afskækkelse nok for en
rasende gruppe demon-
stranter, da de for nylig gik
til angreb på en byggeplads,
hvor der skulle opføres boli-
ger for sigøjnerne i Villaver-
de. En motorvej var kommet
i vejen for deres hidtidige
boliger. Det lykkedes de-
monstranterne at besætte
området, slå telte op og der-
med standse byggeriet.
I samme område oprette-
de en gruppe forældre forle-
den blokade mod en skole,
hvor 20 af de 550 elever er
sigøjnere. De holdt deres eg-
ne børn hjemme og fik over-
talt de øvrige til at holde sig
væk.
Behandlingen af sigøjerne
har fået talsmanden for Spa-
niens regering, Matilde Fer-
nandez, til at fordømme
»voksnes brug af børn til ra-
cistisk folkeforfølgelse«.
Unge højreekstremister,
»ultraer«, benytter stem-
ningen til at skabe urolighe-
der.
EQALUIT - sip pisaaqqammaersup neqaa ooqanngitsoq,
prins Henriullu motorcykileqataanera dronning Margre-
thep prins Henriullu sapaatip akunnerata naanerani
Pangnirtungmi Canadap avannaaniittumi tikeraarne-
ranni nuannersut ilagaat. Katersortarfimmi tikeraat is-
siavissalerneqarsimapput - ileqquugaluarpoq natiinnar-
mi issiasarneq - naqqullu qeqqani puisit nutaaviit pinga-
sut tuttulu plastikkersuarnik allisserlugit ilineqarsimap-
put. Tuttu aggorneqarsimavoq, puisilli ammaannarne-
qarsimallutik, ulumillu avissillattaarfigineqarsinnaallu-
tik. Qallunaat ilaasa isumaat malillugu tataritut mama-
qarpoq, ilaalli isumaqarlutik neqi susunneqanngingajat-
toq. Neqi mikisunngorlugu aggorneqarpoq, niviarsiaq-
qallu pingasut dronninngi isaassivigisarpaat. - Ilissi neri-
sinnaagussi aamma uanga sapinngilanga, dronningi tu-
sagassiortunut oqarpoq neqillu ooqanngitsut arlallit ta-
mussiullugit. Dronningip neqi oqqanngitsoq Kalaallit
Nunaanni ooqataareernikuuaa. Assimi takuneqarsin-
naapput nunanut allanut ministeri, Uffe Ellemann Jen-
sen aamma prins Henrik ooqanngitsutortut. (Polfoto)
IQALUIT - kød fra nyfangede sæler og prins Henriks tur
bag på en lille terrængående motorcykel med fire hjul var
blandt højdepunkterne, da dronning Margrethe og prins
Henrik i weekenden besøgte udstedet, Pangnirtung, i det
nordlige Canada. I dagens anledning var der sat stole
frem til gæsterne på byens forsamlingshus - normalt
sidder man på hug på gulvet og spiser - og midt på gulvet
på fire store stykker plastic lå tre hele nyfangede sæler og
en caribou, der er en rensdyrart. Rensdyret var hugget i
store stykker, mens de tre sæler blot var sprættet op, så
man med en særlig kniv - en grønlandsk kvindekniv -
kunne skære små stykker af det rå og blodige kød, der
ifølge nogle af de danske gæsters mening smagte som
tatar, mens andre mente, at kødet faktisk ikke smagte af
ret meget. Der blev skåret små stykker af det blodige kød,
og tre små piger bød dronningen af delikatesserne. - Hvis
I gør det, gør jeg det også, sagde dronningen til journali-
ster og tog et par stykker af det rå kød. Dronningen har
i øvrigt før smagt råt kød ved festligheder i Grønland. På
billedet ses udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen og
prins Henrik, der tager for sig af »menuen«. (Polfoto)
GRØNLANDS HJEMMESTYRE SØGER
ASSISTENT
tii
EJEDOMSINSPEKTORATET
En stilling som assistent i Ejendomsinspektoratet er
ledig til besættelse snarest.
Assistentens arbejdsopgaver vil være følgende:
- anvisning af personaleboliger
- kontrol af uddata fra GCL
- vedligeholdelse af journalsystem / arkivering
- udfærdigelse og udsendelse af varmeregnskab
- øvrige forefaldende arbejdsopgaver
Stillingen ønskes besat med en person med kontorud-
dannelse. Kendskab til EDB på brugerniveau en forud-
sætning.
Ejendomsinspektoratet har bl.a. følgende opgaver:
- varetagelse af bygherrefunktioner i forbindelse med
opførelse af personaleboliger og administrations-
bygninger
- drift og vedligeholdelse af personaleboliger og ad-
ministrationsbygninger
- betjentfunktioner
- indkøbsfunktioner
- rengøringsordninger m.v.
Der kan anvises bolig, for hvilken der betales efter gæl-
dende regler.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ffirejser og boha-
veflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet
gældende overenskomst mellem de offentlige arbejds-
givere og S.l.K. eller H.K.
Yderligere oplysninger om stillingens indhold og om-
fang kan indhentes ved henvendelse til Ejendomsin-
spektoratet, Anne-Marie Nilsson på telefon 2 30 00, lo-
kal 4659.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere
beskæftigelse, bilagt kopier af eksamenbeviser m.v.,
fremsendes, tydeligt mærket STILLINGSOPSLAG
NR. 147, til
Grønlands Hjemmestyre
Ej endomsinspektoratet
Postbox 780.3900 Nuuk
Ansøgningsfrist: Ansøgninger skal være Ejendoms-
inspektoratet i hænde senest den 30. oktober 1991.