Atuagagdliutit - 16.10.1991, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 119 1991
mm
Kiinaannguusaarnaq!
HHC - KNI-P DIREKTØRIA Flemming Bolø
ulluni marlussunni qaangiuttuni KNI-p qul-
lersaqarfiata allaffiani pappialakoorfiit ujarler-
figalugit ulapissimassaqaaq. Ujagaa tassa
pappialannguaq qanittukkut Radioavisimi
»tammarsimasoq«. Taassuma assilinera
AG-mit soorunami pissarsiarisimasinnaaga-
luarpaa, tamattali nalunngilarput Bolø qanoq
uteriitsigalunilu tunniutiinnarumanngitsigi-
sartoq, namminermi sapinngilaq... Iluatsip-
porlumi. Ippassaq unnukkut TV-kkut isigin-
naartut tamarmik takkuanni pappialannguup
kisitsisipiluunersuamik imallip qanoq pisi-
manera oqaluttuarisinnaanngorsimavaa. Isi-
ginnaartut tupigusuallatsillugit qanoq-una
oqaleriallartoq, pappiala taanna suliarineqar-
simannginnami piviusuunngitsoq. Piviusuu-
simagunilu suliamut tunngatigullugu atugas-
satut allakkiaasoq, allatorluinnaq isikkulik -
paasivaa??? - Kisianni qularutissaanngilluin-
narpoq paapialannguup taassuma KNI-p qul-
lersaqarfiata telfaxia atorlugu nassiunneqar-
simasup paasisoorneqamera Boløp tipaat-
suutiginngeqigaa.
PAPPIALA UPPERNARSAAT taanna sulif-
feqarfimmik misissueqqissaarnissaq siuner-
taralugu Inuutissarsiomermi Pisortaqarfiup
kukkunersiuisarfik Schøbel & Marholt aqqu-
tigalugu misissuisitsinerani pissarsiat ilaat
ilumut kiinaannguusaarnartuuvoq. KNI-p
amerlasuukkaanik pisisamermi iluanaaruti-
nik allanngortiterisameranik ukiorpassuarni
pasitsaasimasaqarneq uppernarsarpaa. KNI
namminersorlutik ingerlatsisunut tunisaqa-
raangani nammineq niuertarfiutiminut tuni-
saqarneranut sanilliullugu sisamariaammik
ilanaaruteqartarpoq. Kisitsisinngorlugit ilua-
naarutit imaapput: 39 pct. aamma 0 pct.-inga-
jalluinnaq. - Pissutsit tamakku KNI-imit ilu-
muunnginnerarneqartuarsimapput. Kii-
naannguusaarnaq.
KNI-MULLU KIINNAANNGUUSAARNAR-
TUNUT ilaavoq suliffeqarfissuup politikkik-
kut pisortarpiaata, naalakkersuisut siulittaa-
suata Lars Emil Johansen-ip oqaatigisariaqar-
magu, allaat naalakkersiusut suliffeqarfissu-
armut »pulaniameq«, kisitsisinik erseqqissu-
nik Kalaallillu Nunaat aningaasaqarnikkut
ilooraap tungaanut saatinniarlugu atugassa-
nik pisariaqartinneqartunik pissarsivisigini-
amera ajornartorsiutigisimammassuk.
LARS EMIL JOHANSEN-p erseqqissumik
oqaatigaa KNI ima annertusisimatigisoq, al-
laat iluarsaaqqinnerit KNI avaqqutiinnarlugu
ingerlanneqarsinnaajunnaarsimallutik. Ilallu-
gulugu oqarluni: Uaanneriarluni eqqarsariar-
nartarpoq Kalaallit Nunaat KNI pillugu inger-
lasoq, illuatungaanuunngitsoq! - Kakkaak!
TAMANUT AMMASUMIK NAVEERSERE-
ERNERUP kingorna naatsorsuutigisariaqar-
poq KNI-p matumi ammartitissagai, naala-
garsuullu toqqorsimaarfia silaannarissalaar-
lugu, tamatumunngalu peqatigitillugu paasis-
sutissat pisariaqartut naalakkersuinermik
suliaqartunut innuttaasunullumi ingerlateq-
qillugit. Qulamaateqanngilarmi suliffeqarfis-
suarmi tassanni suliat arlalippassuit allaane-
rusumik suliarineqarsinnaagaluartut pitsaa-
nerusumik inuiaqatigiinnullu pissarsiviune-
rusumik. Inuiaqatigiit taakkorpiaat, Flem-
ming Boløp ataasiarunnaaqaluni KNI-mit an-
nertuunik pisussaaffeqarfiginerartagai.
NAALAKKERSUISUT SIULITTAASUATA
KNI-p suliffeqarfittut annertusipiloorsimane-
rujussuanik oqaasia ulluni kingullemi aamma
sakkortuumik uppemarsarneqarsimavoq.
KNI-P SUNNIUTEQARNERA suliffeqarfin-
nut imminnut ingerlattunut KNR-Radiomut
TV-mullu allaat malunniussimavoq. Tassani
KNI aningaasaliisartorsuartut pisariaqartita-
ni iluarisanilu naapertorlugit piffissamik aal-
lakaatitsivissamik inniminniisinnaasunga-
voq.
ATAASINNGORMAT AG-P pappiala KNI-p
iluanaarutai pillugit uppernarsaat kiinaann-
guusaarnaqisoq saqqummiummagu Bolø Ra-
dioaviisimi isomartorsiorpalunngeqisumik
qularpasinngeqisumillu apersomeqarpoq,
tassanilu uppernarsaat taanna ippassaq piviu-
suunnginnerarneqarpoq, sulinermullu atatil-
lugu allakkianngoriataarsimalluni. Unnuk
taanna KNI-p pitsaanerulaartumik tusartin-
neqarnissaanik pisariaqartitsivippiami unnuk
taanna TV-kkut aallakkaatitassat allanngor-
tinneqarsinaaleriasaarput. Filmi pisoqaq
1989-imeersoq takoqusaarut Flemming Bo-
løp nassaarisimavaa. Qallunaatuujugaluar-
pormi, qalipaatigissaaqalunili... Aallakaatitaq
kalaallisut allagartalersorneqarluni sapaatip
akunnerata ingerlanerani aallakaatinneqar-
tussanngorpoq.
PISOQ KIINNAANNGUUSAARNARTUU-
VOQ - Pingaartumik KNR-TV-mut. Tassuu-
nalu KNR-ip kiffaanngissuseqamera upper-
nassusialu apeqquserujussuameqartariaqa-
lerput. Aamma KNR-p aningaasaliisartorsu-
armut ataatsimut qanillivallaamerata ilumut
pissusissamisoortuunera apeqquserujussu-
artariaqalerpoq; aningaasaliissutimmi amer-
lassusii avammut saqqummiunneqarsimann-
gisaannartut atorlugit (immaqa 700.000 ko-
ruunit missaanni) timersornermik aliikku-
sersuinermillu aallakaatitassiat soqutaassu-
seqarluanngitsut qallunaatuut TV-2-meersut
isiginnaartunut apuunneqartalerput.
MAANI AG-P AAQQISSUISOQARFIANI
isumaqarpugut KNI-p tinguaqqanik Boløl-
luunniit mamarisaanik puulukip quttoraanik
uutanik tuniniaanini naammagiinnartariaqa-
raa. Imaasinnaavormi KNI TV-kkut ingerlat-
sinermut akuliutinngippat nioqqutissat aki-
kinnerulaalersut.
AAMMA IMAASSINNAAVOQ Boløp allattu-
gaatini pappialaatinilu uppernarsaataasinnaa-
sut aqulluarsinnaanerulerai, taamalillunilu
KNI pillugu naalakkersuisunut paasissutis-
siisinnaanerulerluni, tamatumunnga peqati-
gitillugu KNR-TV-mik aaqqissueqataajun-
naaruni.
HHC - KNIs DIREKTØR Flemming Bolø må
have haft et par hektiske dage med at gen-
nemgå papirkurvene i KNIs direktionsloka-
ler for at lede efter et lille stykke papir, der
forleden var forsvundet i Radioavisen. Han
kunne selvfølgelig have fået en kopi af det
lille dokument fra AG, men Bolø er kendt
som en stædig og vedholdende mand, så han
ville hellere selv... Og anstrengelserne kro-
nedes iøvrigt med held. I aftes kunne han for
åben skærm løse mysteriet om det lille styk-
ke papir med de store tal. Han forklarede de
undrende seere, at det lille stykke papir
egentligt ikke eksisterede. Og hvis det eksi-
sterede, så var det et internt arbejdsnotat,
som nu ser helt anderledes ud... Fes den ind?
-1 hvert fald står det klart, at Bolø er ked af,
at det lille stykke papir, der er afsendt fra
KNIs direktionsfax, er feset ud.
DOKUMENTET, der indgår i en omfattende
virksomhedsanalyse, bestilt af Erhvervsdi-
rektoratet hos revisionsfirmaet Schøbel og
Marholt, er også pinligt. Det bekræfter sort
på hvidt mange års mistanke om, at KNI
fusker med fortjenesterne i engrosleddet.
KNI beregner sig fire gange gå meget i fortje-
neste på varer ud af huset - altså de private
købmænd - som på varer, der sælges til KNIs
egne butikker. I tørre tal er avancerne hen-
holdsvis 39 procent og knap 10 procent. - Et
forhold, der altid er blevet kategorisk afvist af
KNI. Pinligt.
PINLIGT - FOR KNI - var det også, at virk-
somhedens allerøverste politiske chef, lands-
styreformand Lars Emil Johansen måtte af-
sløre, at selv landsstyret har store problemer
med at »trænge« ind i virksomhedcen, få
gennemskuelige tal og de oplysninger, der er
nødvendige for de økonomiske omlægninger
og reformer, som skal få Grønland på fode
igen.
SOM LARS EMIL JOHANSEN nøgternt sag-
de det, så er KNI så altomfattende, at der
ikke kan gennemføres reformer uden om
KNI. Og som han tilføjede: - Somme tider får
man det indtryk, at Grønland er til for KNI og
ikke omvendt! - Sådan!
EFTER DENNE OFFENTLIGE skideballe
må det forventes, at KNIs ledelse åbner dø-
rene og lader lidt frisk luft sive ind i førerbun-
keren og samtidigt lader de nødvendige in-
formationer tilgå politikerne og offentlighe-
den iøvrigt. For der er ganske givet mange
ting i den store virksomhed, som kan gøres
anderledes, gøres bedre til større del for
samfundet. Netop det samfund, som Flem-
ming Bolø gang på gang har understreget, at
KNI har så store forpligtelser over for.
LANDSSTYREFORMANDENS ORD om
KNIs altomfattende virksomhed er iøvrigt
blevet understreget kraftigt i den seneste
dage.
KNIs INDFLYDELSE RÆKKER helt ind i
den såkaldt fri og uafhængige institution
KNR-radio og tv. Her kan KNI tilsyneladen-
de som stor-sponsor bestille sendetid efter
behov og behag.
DA AG MANDAG AFSLØREDE det pinlige
dokument som KNIs avancer fik Bolø lejlig-
hed til et mildest talt ikke særligt kritisk eller
skeptisk interview i Radioavisen, der demen-
terede eksistensen af det dokument, som
altså pludseligt blev til et arbejdsnotat i går.
Samme aften, da KNI trængte til lidt good-
will, lykkedes det at omlægge aftenens tv-
program. Flemming Bolø havde fundet en
gammel propagandafilm fra 1989 frem. Den
var ganske vist på dansk, men den var i flotte
farver... Udsendelsen vil nu blive versioneret
på grønlandsk til udsendelse senere på ugen.
EPISODEN ER PINLIG -navnlig for KNR-tv.
Og den sætter et stort spørgsmålstegn ved
KNRs uafhængighed og troværdighed. Og
den sætter også et stort spørgsmålstegn ved
rimeligheden af, at KNR ligger sig så tæt op
ad en enkelt stor-sponsor, der for et aldrig
offentliggjort beløb, men formentlig 700.000
kroner, sikrer seerne en række ligegyldige
dansksprogede sports- og underholdnings-
udsendelser fra TV-2.
HER PÅ AGs REDAKTION synes vi, at KNI
skal nøjes med at sælge leverpostej eller Bo-
løs livret: billig, kogt skinke. Det kunne jo
være, at varerne endda kunne blive lidt billi-
gere, hvis KNI holdt sig væk fra tv-branchen.
DET KUNNE JO OGSÅ VÆRE, at Bolø kun-
ne holde bedre styr på notaterne og doku-
menterne og så tid til at orientere landsstyret
om KNI, hvis han ikke samtidigt skulle redi-
gere KNR-tv.