Grønlandsposten - 24.12.1943, Blaðsíða 4

292
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 25
nu fiskes der Torsk som kun et enkelt Sted til i
Grønland — halvanden Million kg i Sommer. I de
store Isvintre kommer der Læs paa Læs med Tu-
sinder af rare Søfugle fra Udstederne. Angmag-
ssatten søger gerne de venlige Kyster ved de Hun-
dreder af Smaaøer i den vidtstrakte Skærgaard.
Rensdyret har rige Græsgange, men det er langt
inde i Landet, og Køller og Talg fortæres, inden
de naar ud til de yderste Øer. Æg samles i Ti-
tusindvis i Juni paa de mange smaa Terneruge-
pladser, naar Dagen er ugelang. Og om Efter-
aaret tages Hundreder, ja, Tusinder af vingeløse
Ederfugle, men dette er jo ikke velset mere. -
Og trods alt dette er der lange kødløse Perioder,
hvor Lam og Torsk maa træde til.
Havebrug er der Muligheder for, men Citro-
ner indføres dog, og Vinen faar kun sjældent Lov
at modnes helt.
En Tørveø med helt enestaaende tykt Tørve-
skær har lagt sig venligt i Stenkasts Afstand fra
Kolonien. En anden 0 ligger endnu nærmere.
Den havde i Aarenes Løb faaet en trist og beskidt
Anvendelse som Spæk- og Kulø. Nu er den blevet
»Gullashbaron« og er saa fin, at man ikke maa be-
træde den, uden at man er meget stærkt anbe-
falet dertil. Den er Transitø, noget meget nyt
og meget fint, — hvor fint ved vi ikke engang, da
vi jo ikke maa komme derover! Der skal endog
ifølge Radioudsendelser fra fjerne, større Steder
være elektrisk Lys derovre, som dog kun skal væ-
re en svag Afglans af Manhattans Lyshav. Men
det kan godt være Overdrivelse. Vi andre tror,
at Øen er en hemmelig Fæstning, da der daglig
høres Dynamitdrøn derovrefra. Man siger, der
sprænges bort af Øen, men da det er et Faktum,
at Øen stadig bliver større, eftersom der bygges
Pakhuse, hvor der før kun var Vand, saa tror vi
heller ikke paa det.
Saa langt som Transitøen kommer vi altsaa
ikke, heller ikke til Tupilakken lige ved, natur-
ligvis. Her bor Koloniens fremmede. Men en
enkelt Gang højst igennem mange Aar tager vi
en Rejse til Tørveøen, og derfra ser vi saa, hvor
meget Kolonien er vokset, siden vi sidst (for 15
Aar siden!) var derovre. Der er en hel Kilome-
ter fra den ene Ende af Kolonien til den anden.
Og nu fører en god Vej over en stolt ny »Lille-
bæltsbro«1, der fører oven en endnu nyere »Elv««
(som ingen ved er en Elv!) til dem, der bor
Øst derfor! helt ud til det fjerne »TipitoK« gaar
Vejen. Derude skal der være anlagt en Slags
Ungdomsskole i de senere Aar, ja, man fortæller
om en dejlig Gymnastiksal, som man siges der
altsaa — tænker paa at ødelægge med et Films-
anlæg, der endog skulde kunne begynde at træk-
ke Penge fra Folk i denne Maaned. — Men dette
er sagt med allerstørste Forbehold, for der har jo
været talt om den Film før!--------
Til Orientering maa man ikke glemme at op-
lyse, at det ikke er muligt at faa Skærver i den
Koloni uden ved Dynamittens Hjælp, og at der som
nævnt er lange og slemme kødløse Tider imellem.
Vejret kan skabe sig til Tider, men i denne Som-
mer havde vi ingen Blæst og een plus fire Regn-
vejrsdage. Egedesminde har maaske faaet noget
af det daarligste af Vejret i Syd- og Nordgrøn-
land, men ogsaa noget af det bedste. Som Regel
er Vejret meget skiftende, — saa vi savner der-
for aldrig Samtaleemne her.
— Og naar vi saa faar Filmen ogsaa!------- Ja,
vi kan da ogsaa tale om de andre Kolonier, men
lad dem komme frem her og fortælle om sig selv!
Lokalpatrioten.
Aabent Brev til »Rønne-
bærret*.
Kære »Rønnebær«!
Det er med Interesse og som Regel Fornøjelse,
jeg har læst Deres Artikler. Det kan ikke nægtes,
at De undertiden rammer Hovedet paa Sømmet.
Naar De engang bliver udfriet af det Fængsel,
som Grønland er for Dem, og vender tilbage til
Danmark, vil De opdage, at en Del af de samme
Forhold ogsaa gør sig gældende der. Man opdager
det blot ikke saa hurtigt, fordi man ikke er nødt til
at leve saa klods op og ned ad hinanden som her.
Rygtet om Deres Uegennytte vil være fløjet
langt i Forvejen, og ved Ankomsten bliver De be-
stormet med Beskæftigelsestilbud. De vælger den
Stilling, som giver det største Ansvar og stiller blot
som Betingelse, at Lønnen sættes ned til det
halve, en Betingelse, som Direktøren efter Deres
ærlige og idealistiske Kamp maa gaa ind paa. De vil
snart efter umiddelbar som De er i Skrift og
Tale sige Deres Principal nogle drøje Sandheder.
At han derefter meddeler Dem, at han ikke
har Brug for Dem mere, vil de første Par Gange
komme helt bag paa Dem; men saa vil Deres sunde
Sans vaagne af sin Tornerosesøvn, og næste Gang
De faar Ansættelse, vil De stille blidere Betingelser
med Hensyn til Lønnens Maximum. De vil skrive
og tale lidt mindre om Chefers egocentriske Indstil-