Grønlandsposten - 01.01.1946, Blaðsíða 5

1. Februar
GRØNLANDSPOSTEN
5
Løjtnant i »Nordøstgrønlands
danske Slædepatrulje«
Peter Nielsen.
haardt deroppe, ungerne kunde ikke taale det og
døde for os gang paa gang. Men i Sydgrønland trives
mink udmærket, og der skulde man nok kunne op-
arbejde en smuk farm —.
— Opgav De selv forsøget paa Mønstedhus —?
— Nej, vi blev i 1941 evakuerede af amerikanerne
efter overenskomst med landsfogeden. Det var det
aar, slædepatruljerne oprettedes, og jeg gik da ind i
denne og ansattes ved Eskimonæs. Og som De ved,
var jeg i patruljetjenesten hele resten af krigen. I
1945 blev vi afhentet paa Daneborg af amerikanerne
og ført over til Island, og derfra kom vi med flyve-
maskine til Julianehaab.
— Hvornaar vilde De begynde paa Deres nybyg-
gervirksomhed —?
— Allerede til sommer, hvis jeg faar lov dertil.
Jeg er ikke alene derom. Min mangeaarige ven fra
slædepatrulj.en, Marius Jensen, der ogsaa er land-
mand, har de samme planer som jeg, og vi vilde
gerne slaa os sammen og hver oprette sin nybygger-
gaard, ganske vist med lidt rigelig plads imellem os,
men dog saaledes, at vi nu og da kunde opsøge hin-
anden.
— Er De parat til at begynde helt forfra for egen
regning og risiko, uden støtte fra nogen —?
— Ja, jeg har selv lidt kapital og ønsker ikke no-
gen pekuniær støtte fra Styrelsen, blot lidt velvilje.
Jeg er rede til at begynde fra grunden af og sætte
alt ind paa at faa noget ud deraf, vil selv finde en
egnet plads og opdyrke den og bygge hus og faare-
stald. Nogen grønlandsk eller dansk arbejdskraft vil
dog være nødvendig, men det bliver der nok ogsaa
raad til.
. — Hvor stort vil De begynde —•?
— Blot med et par hundrede faar, ca. 15 minkdyr
og en halv snes blaaræve, men efterhaanden skulde
man nok kunne udvide bedriften til en 500 faar og
et hundrede pelsdyr, alt efter de betingelser, der
frembyder sig.
— Og som fødeemner for pelsdyrene —?
— Fortrinsvis fisk, som vi selv kan fange i fjor-
dene, og dernæst ogsaa kød, faarekød —.
— Og hvordan havde De tænkt Dem at afsætte
produkterne —?
— Overskuddet af faar og lam kunde jo nok af-
sættes til faareavlsstationen i Julianehaab til slagt-
ning. Prisen er jo ikke stor, ca. 13 kr. pr. slagtefær-
digt lam, men det gaar nok. Pelsdyrene derimod maa
vi have lov til at afsætte udenom Styrelsen, eller
ogsaa kan vi sælge dem gennem Styrelsen, der saa
skal have en vis fortjeneste derpaa, men hvis vi
skal sælge Skindene i de grønlandske butikker til de
der gældende priser, vil det hele være haabløst fra
begyndelsen af. Farmdyr kan ikke opdrættes saa
billigt, at de kan sælges for 30 kr. pr. stk. Dette haa-
ber vi ogsaa, at Styrelsen vil forstaa og her lette os
betingelserne — ellers er vi parate til at gaa ind
under de samme kaar som grønlænderne, ogsaa med
hensyn til afsætning af fiskene, hvis der bliver tale
om at fiske mere end til brug for farmen.
— Hvormed vil De opdyrke jorden omkring Deres
gaard, hjemmemarken til høavl, græsning, kartoffel-
dyrkning eller tilsaaning —?
— Den grønlandske jord er jo svær at rydde og
bryde. Store marker kan der i begyndelsen ikke
blive tale om, men lidi jord til kartofler, grøntfoder
og græs maa jo opdyrkes. Hertil maa muligvis an-
vendes traktor. En eller to heste vil det ogsaa være
udmærket at have og maaske en ko. Jeg vil selvfølge-
lig ogsaa lægge mig efter havebruget, der i Syd-
grønland har udmærkede betingelser: majroer, kaal,
spinat, radiser, kørvel, salat o. s. v., altsammen til
eget brug.
— Vil De selv bygge Deres hus og gaard —?
— Jeg vil selv være med dertil, men lidt hjælp til
byggeriet vil vel være nødvendigt, og det skulde og-
saa nok kunne lade sig ordne, enten med grønland-
ske eller danske tømrere. Huset skal ikke være stort
til at begynde med, da det maaske vil være nød-
vendigt at flytte, om den første plads skulde vise sig
uegnet efter nogen tids forløb. Alt skal bygges af
træ, da cement vil være for kostbart i øjeblikket.
— Hvordan vil De klare brændselsspørgsmaalet —?
— Maaske en del kul, men ellers skulde det nok