Grønlandsposten - 01.01.1946, Blaðsíða 20

20
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 1 — 1946
Vor Lejr ved Qeqertat. (E. Knuth fot.)
høje Fjældomraader og skraa over Brætungen. De
første store Elve lykkedes det at forcere, men inde ved
Søen Isortucirssuk, hvor en stor Nordbotomt fandtes,
spærredes videre Fremtrængen af en Strøm, der var
for rivende til, at vi kunde komme over. Hinsides
dette Afløb fra Søen skulde ifølge gamle Meddelelser
en stor Nordboplads ligge med større og tydeligere
Ruiner end noget andet Sted i Vesterbygden.
Denne Plads var Endemaalet for Rekognosceringen
nu i Sommer. I Stedet for som i 1934 at gaa Øst om
Deltasystemet lagde jeg nu Vejen Vest om og tog
Udgangspunkt i Umivik paa Sydbredden af Amera-
lik-Fjorden mellem Eqaluit og Kilarsarfik. Her
maatte den meget store Elv fra Søen Taserssuaq pas-
seres, og til dette Formaal medbragte jeg to Folde-
baade af papirtyndt Gummi, Krigsbytte fra Tysker-
nes Flyvemaskiner paa Værløse Flyveplads. Det ene-
ste brugbare Overfartssted var umiddelbart over
Overkanten af det største Vandfald, jeg har set i
Godthaabsdistriktet, og Foretagendet blev saaledes
for min Ledsager, Højskoleelev Jakob Joelsen, og
mig ikke uden spændende Momenter.
Nordbopladsen viste sig desværre ikke at være en
Nordboplads og de »meget tydelige« Ruiner var Byg-
ningsværker opført af grønlandske Rensjægere, som
maa have benyttet Stedet til Overnatning i maaske
flere Hundrede Aar. Naar det hed sig, at Pladsen var
den største Nordboplads i Vesterbygden, har det
imidlertid ikke været hel falsk Alarm, idet Grøn-
lænderne har tænkt paa dens Velegnethed til Be-
boelse for Nordboerne, og idet den faktisk er den
største og smukkeste plane Slette, jeg har set i Godt-
haabsdistriktet.
Blev Ankomsten til dette Sted en Skuffelse, førte
imidlertid Bestræbelserne for at komme derind til
Opdagelsen af to virkelige, ikke tidligere kendte
Nordbogaarde, den ene ved Bredden af den øvre Del-
taterrasse, 130 m over Havet, og den anden ved det
nedre Delta, 40 m over Havet. Begge disse Gaarde
laa i Omgivelser, der frembød mange botaniske og
kvartær-geologiske Mærkværdigheder, og en Udgrav-
ningsekspedition derind vil sikkert kunne give gode
Resultater, ikke mindst med Hensyn til Problemet
om, hvorledes Nordboerne er kommet til og fra disse
afsidesliggende Gaarde. Saavidt jeg kunde skønne,
har Deltaerne været fastere i Nordbotiden, end de er
nu, saaledes al man har kunnet ride i dem paa til-
svarende Maade, som det gøres i det store Delta Mar-
kar ftjol paa Island.
Udgravningen af Eskimohuse, der var Sommerens
andet Maal, koncentrerede sig væsentligt om to Ste-
der, Qarajat ved Narsaq og Qeqertat lidt sydligere,
ved Mundingen af Buksef jorden. Udgravning af Eski-
mohuse har mærkeligt nok aldrig før været foretaget
i Godthaabsdistriktet, og det gjaldt først og fremmest
for mig at finde Huse af den ældste Type med den
saakaldte /nugssuk-Kullur, som kendes baade fra
Sukkertoppens og Julianehaabs Distrikter. Dette lyk-
kedes, omend der paa de i Sommer undersøgte Steder
kun fandtes ganske faa runde Inugssuk Huse.
Qarajat’s Bebyggelse er meget omfattende, og Ste-
det har været beboet lige fra den ældste Tid til saa
sent som 1905. Omkring den danske Kolonisation var
det en relativ stor Boplads, endog Missionsstation, og
den ramtes omkr. 1783 af en stor Katastrofe, Hun-
gersnød og Sygdomme, som udryddede næsten hele
Befolkningen. Grave findes derfor i stort Antal rundt
omkring paa Klippetoppe og i F'jældhuler, ligesom
flere af Ruinerne rummer Skeletter af F’olk, der er
døde paa Briksen, og som senere Bopladsfæller mær-
keligt nok har ladet blive liggende. Det viste sig, at
den gamle Type Spæklamper med Vægeliste ikke blot
fandtes i de ældste runde Huse, men at Typen har
holdt sig langt ned i forrige Aarhundrede i Modsæt-
ning til, hvad der er Tilfældet i Sukkertoppen og i
Nord-Grønland. Dette tillige med den Omstændighed,
at Harpunspidser og i det hele taget Bensager kun
forefandtes vderst sparsomt, vil lægge en Del Van-
skeligheder i Vejen for Dateringen af disse fra den
ældste Bebyggelse i Godthaabsdistriktet stammende
Huse.
Eigil Knuth.