Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.01.1869, Side 17

Skírnir - 01.01.1869, Side 17
England. FRJETTIR. 17 J>essarar aldar. Á þetta verSur meSfram aS líta, þegar menn sjá, hvert far Englendingar gera sjer um aS stilla til friSar á meginlandinu, einkanlega þar sem þeir ugga, aS Frakkar láti til sín taka. Fyrir atfylgi þeirra tókst a8 reisa skorSur vi8 styrjöld útaf Luxemborgarmálinu, en flestir eru þó á því, a8 samningurinn í Lundúnaborg hafi a8 eins frestað ófriSi me8 þjóSverjum og Frökkum, og þa8 sje ekki nema stundarfriður, er hjer hafi fengizt, þó ráSherrarnir af flokki Tórýmanna ljeti drjúgt um afrek sin. „Frestur er á illu beztur“ segja menn, og þa8 er ávallt góSra gjalda vert a8 bera sáttarorS meSal manna, en í hitt er þó mest vari8, a8 taka svo til deilumálanna, a8 þeim sje sett a8 nokkru e8a til fulls, þegar frá er gengiS. þegar „austræna máli8“, e8ur uppihald Tyrkjaveldis, er undan skiliS, mun ekki ofkallaS, a8 stjórnmálamenn Englendinga, af hvorum flokki sem eru, gangi a8 vandamálum NorSurálfunnar me8 hálfum huga, og oss liggur vi8 a8 segja: me8 hangandi hendi. þa8 var fundi8 a8 frammistöSu Russels, a8 hann hluta8ist til svo margra mála á meginlandinu, en fengi þó engu komi8 til betra vegar. þau ámæli hafa opt komi8 fram í málstofunum af hálfu Tórýmanna, og hefir hinum (Yiggum) veitt erfitt a8 bera þau aptur. En satt a8 segja, þá vitum vjer ekki, hva8 til skyldi færa um skörungskap Tórýstjórn- arinnar síBustu í erlendismálum. Húu hefir þagaS eins og steinninn um SljesvíkurmáliB og lagt ekki or8 til um atfarir Napóleons á Italíu, og í sjálfu austræna málinu eru þa3 ríkin á meginlandinu, er helzt hafa haft sig frammi. þa8 er kunnugt, a8 Tórýmenn hafa viljaS hafa or8 á sjer fyrir röggsamlega framgöngu fyrir sæmdum rikisins, og í fyrra, er Derby jarl vjek úr forsæti rá8a- neytisins, en Disraeli settist í hans sta8 og tók vi8 forustu Tórý- flokksins, fórust honum (Disraeli) alldrjúglega or8in. Eptir þa8 hann haf8i bori8 mikiS lof á Deiby jarl og öll afrek hans í þjón- ustu ríkisins, sag8i hann, a8 hann a8 vísu ætla8i hvergi a8 víkja út af fri8arlei8 §tanleys lávar8ar, en ba3 menn þó eigi vir8a svo, sem stjórnin væri svo friSsólgin, a3 hún vildi fri3 fyrir hvern mun, e3ur a3 hún mundi a& eins hafa fyrir augum sjer hagna8 rík- isins og ágó3a. þessu færi sem fjarrst; hún vildi sí3st látaEngland taka sig út úr og einangrast af tómri eigingirni, í staS hins, a8 2
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.