Atuagagdliutit - 14.01.1954, Blaðsíða 5

nr. 1
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
5
liedsmæssige standard på linie med forholdene i Dan-
mark. I forbindelse hermed står etableringen af et fælles
domstolssystem, som vi nu allerede har fået indført i
Grønland; et fælles retssystem, som det vil tage år at
gennemføre; udbygningen af det kommunale styre ved
etablering af et passende antal kommuner, der i for-
bindelse med landsrådet råder over betydelige penge-
midler til varetagelse af lokale anliggender, derunder
den almindelige sociale forsorg;
trykke- og talefriheden, hvilket ikke blot er spørgs-
målet oi7] at have lov til at fremkomme med tryksager
og udtale sine meninger offentligt, men faktisk et spørgs-
mål om etablering af muligheden for, at folk kan kom-
me til at udtrykke deres meninger i skrift eller tale
offentligt og ikke blot gennem de folkevalgte repræsen-
tanter. På dette område er der allerede skabt både
lokale og landsomfattende tidsskrifter. Men vi mangler
stadig forsamlingshuse;
foreningsfriheden, ja, jeg tænker ikke blot på det,
at folk bar lov til at danne foreninger, men at ordentligt
organiserede foreninger kan træde i forbindelse med
de offentlige myndigheder, og at disse kan støtte sig til
og rådslå med disse organisationer og foreninger med
hensyn til, hvordan de forskellige problemer skal løses.
Er der nu sket noget i 1953 på disse områder, jeg
lier bar nævnt? Ja, det er der. Der er sket ikke så lidt,
omend mange foranstaltninger enten slet ikke kan føles
af den enkelte borger eller endnu ikke kan føles.
Tænk en gang på, hvor liden interesse den enkelte
borger bar f. eks. i bygningen af et kajanlæg, og hvor
nødvendigt det på den anden side er for alle forsynin-
gerne, at der findes praktiske anlæg af denne art.
På erhvervslivets område er der sket meget i 1953.
Fiskehuse, anløbsbroer, pakhuse m. v. er blevet opført.
Der synes at være kommet rigtig gang i rejefabriken i
Christianshåb og fabriken i Narssait for ikke at tale
om fryseriet og den nye fiskemelsfabrik i Sukkertoppen.
Desværre kom de nye regler om erhvervslån lidt sent
på året, og først nu synes der at komme gang i udlåns-
virksomheden. Fiskeriet fik ikke den fremgang i 1953,
som man havde håbet på, hvad grunden end kan være.
I de nordlige egne bar forekomsten af torsk uden tvivl
været ririge, og overalt synes torskens gennemsnitsstør-
relse at være mindre end året forud. Ikke desto mindre
tror jeg, der allerede med de nuværende ydre vilkår
vil være en god fremtid for fiskerne. Der er foregangs-
mænd blandt fiskerne i Grønland, der bar vist, hvad
gennemført arbejdsomhed og energi og udnyttelse af
alle mulige fiskedage kan give. Og så vil jeg mene, al
fiskerne vil opnå større resultater, hvis de prøver i
højere grad, end det hidtil har været tilfældet, at basere
fiskeriet på samarbejde, således at der ved brug af
fælles motorbåde etableres egentligt andelsfiskeri. Jeg
håber, at den nystartede fiskerforening vil gøre en ind-
sats på dette område.
Sygebusbyggeriet er fortsat. Navnlig ser man resul-
taterne i det store sanatoriebyggeri i Godthåb. Vi reg-
ner jo med at få sanatoriet færdigt i efteråret 1951,
og det vil være en imponerende præstation.
Af andet, der er sket på sundhedsvæsenets område,
vil jeg fremhæve, at der i øjeblikket er 479 patienter
fra Grønland til behandling på sanatorier og hospitaler
i Danmark, og at man regner med at indsatsen på dette
område snarere vil blive forøget end aftage i 1954.
Skolebyggeriet er fortsat, men der mangler jo
meget endnu.
Boligbyggeriet bar taget fart i 1953. — Vi kom lidt
hovedkulds ind i det efter fremkomsten af de nye bevil-
lingsregler, men ikke desto mindre tror jeg, at resulta-
terne bar været nogenlunde gode. Vi må håbe på gode
og store resultater på dette område også i 1954 på Irods
af de store vanskeligheder, der er forbundet med sikring
af byggematerialer og tilstrækkelig kvalificeret arbejds-
kraft.
Ja, jeg kan jo ikke så godt komme ind på alt, hvad
der er sket i Grønland i 1953, men jeg vil dog nævne et
par enkeltheder endnu.
Der er sidste år startet en grønlandsk fisker- og
fangerforening. Jeg håber, at den vil forstå at gøre sig
gældende både i forhold til sine egne medlemmer, som
den forhåbentlig kan samle fra bele landet, og i for-
hold til myndighederne. Der er brug for en forening
af denne art i Grønland.
De lejede er ved at organisere en forening ligesom
bestillingsmændene allerede har det. Jeg håber, at det
vil lykkes de lejede at få en landsomfattende forhand-
lingsdygtig forening startet. Myndighederne lægger
vægt på at have forbindelse med sådanne foreninger
og regner med at der kan opnåes et gensidigt tillids-
forhold.
Og så er der sket det, at de grønlandske idrætsfolk
har dannet en fælles idrætsforening for hele Grønland,
der i 1953 har fået tilslutning til dansk idrætsforbund.
Jeg nævner denne forening, ikke blot fordi den
forhåbentlig vil blive til gavn for idrætten i Grønland,
men fordi det er min faste overbevisning, at de formål
TUBORG