Atuagagdliutit - 14.01.1954, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 1
og de idealer, der ligger bag en sådan sammenslutning
af unge, vil have gennemgribende betydning for det
grønlandske samfund, fordi vi måske mere end alt
andet netop har brug for en idrætsånd, en sportsånd,
til at præge det arbejde, vi udfører her i Grønland, og
fordi det er mit indtryk, at netop mange af de bedste
af de unge har tilsluttet sig idrætsforeningerne eller
spejderkorpsene.
Jeg skal ikke komine nærmere ind på de områder,
hvor jeg mener, at idrætsånden vil være gavnlig for
Grønlands fremtid, men vil kun nævne eet område:
Mon ikke idrætsånden vil være en sikker forbunds-
fælle i vor kamp mod misbrug af spiritus.
Går vi nu over til at se på det arbejde, der forestår
i det nye år, vil jeg først nævne et af de vanskeligste
og vigtigste spørgsmål for Grønlands fremtid, nemlig
muligheden for større koncentrering af befolkningen,
således at man opnår en bedre og mere økonomisk ud-
nyttelse af de forskellige samfundskræfter. Foreløbig
kan større resultater næppe opvises, grundige under-
søgelser må gå forud, men noget vil der vel kunne op-
nås i 1954, bl. a. fuldbyrdelsen af de flytninger mod
syd fra Upernavik distrikt, der var tilrettelagt i 1953,
men som desværre måtte standses på grund af polioen.
Ser vi i øvrigt på udviklingen i det nye år, tror jeg,
man må ruste sig med tålmodighed.
Netop i disse dage har man både i København
og i Godthåb haft drøftelser vedrørende planlægningen
af den offentlige byggevirksomhed i Grønland. Jeg tror,
de fleste, der arbejder med sagen, er enige om, at det
vil være af afgørende betydning, om denne byggevirk-
somhed kan afsluttes i store linier så hurtigt som mu-
ligt, og at byggeriet — med forbehold af de tekniske
og praktiske vanskeligheder — ikke kan gå for hurtigt.
Men de tekniske vanskeligheder i videre forstand er
betydelige. Det vil derfor i hvert fald i 1954 ikke være
muligt at gøre en større indsats end i tidligere år. End-
videre har man af praktiske grunde anset det for nød-
vendigt i 1954 i første række at gå i gang med handels-
og erhvervsbyggeri — bl. a. i Frederikshåb med kaj-
byggeri, vejbyggeri og en række tekniske anlæg som
grundlag for en mere slagkraftig indsats på skole- og
sygehusbyggericts område i de følgende år. Tilsyne-
ladende vil altså skole- og kulturforhold stort set ikke
nærme sig bedring, hvad de ydre anlæg angår i 1954;
men til gengæld må vi håbe på en betydelig byggeind-
sals på disse områder i de kommende år.
Peter Jensen A/s
Ost en gros
Danmarkime imugssuaer-
niarfit angnerssåt
pisoKaunerssåldlo
Danmarks største og ældste
ostefirma
Scandiagade 8
København sv.
Særlig på et meget vigtigt område ser det endnu
mørkt ud. Det er med hensyn til radiofonien. For gan-
ske vist er Grønlands Radios sendetid som bekendt
gjort længere, og man har sat meget ind på at sende
så lødige programmer som muligt i forbindelse med
forsøgsudsendelser fra Danmark; men en fyldestgørende
radiosender får vi næppe i de første år. Den må vige
for erhvervsanlæg, tekniske anlæg af anden art samt
skole- og sygehusbyggeriet. Det er en trist kendsgerning,
som næppe lader sig rokke.
Endvidere savner vi idag regler om offentlige lån
til forsamlingshusbyggeri og dermed udbygning af fri-
tidshjem, læsestuer m. v. Man må håbe på, at sådanne
regler vil komme i foråret 1954, men jeg tror ikke, at
der er mulighed for, at reglerne kan medføre større
praktiske resultater for forsamlingshusbyggeriet i 1954.
For at afbøde disse mangler, vil man i de kommende
år søge at udvide aftenskolearbejdet og stimulere de
lokale kulturudvalg og lokale bladredaktioner til - om
muligt — større indsats. Meget mere kan man ikke
vente eller forlange af disse; for del er i forvejen utro-
ligt, hvad de og i øvrigt en række enkeltpersoner alle-
rede yder.
Derudover regner jeg med en yderligere udbygning
af Atuagagdliutit/Grønlandsposten, således at delte organ
kommer til at indeholde både mere og mere alsidigt
stof end hidtil. Trods de praktiske vanskeligheder ved
udsendelsen af Atuagagdliutit vil jeg opfordre alle -til
at købe og i hvert fald læse og interssere sig for bladet.
Det er nødvendigt, at vi har et sådant samlingssted for
meninger og tanker, kritik og råd. Ja, ikke mindst et
organ for befolkningens kritik og råd til myndighe-
derne. Men jeg beder til, at kritikken ikke blot bliver
gold, men baseret på fornuftige overvejelser med hen-
syntagen til praktiske muligheder og ikke i for høj grad
præget af utålmodighed efter resultater. Navnlig i den
sidste del af 1953 synes jeg, flere og flere røster har
givet udtryk for skuffelse og modløshed. Den ene fin-
der, at udviklingen er for langsom på det ene område.
Den anden mener, at der bør ske noget mere på det
andet område. Nogle finder altså i almindelighed eller
på særlige områder, at tempoet er for langsomt, medens
andre synes, udviklingen er for hurtig, for ikke at sige,
at det hele er kaos.
Mon ikke, det er for tidligt at komme med en
almindelig pessimistisk bedømmelse af situationen? Mon
ikke forventningen om Grønlands lykkelige fremtid
stiller for store krav til de praktiske muligheder i løbet
af for kort tid? Mon ikke utålmodigheden gør, at vi alle
er tilbøjelige til at overse de hanefjed, vi dog trods alt
er kommet frem i den forløbne korte tid?
Jeg tror det.
Grønlands udbygning medfører vanskeligheder og
arbejde, og forudsætter tid og tålmod.
Og når jeg nu vil ønske alle i Grønland et godt
og lykkeligt nytår lægger jeg deri ønsket om, at vi i
samdrægtighed kan overvinde de vanskeligheder og
skuffelser, der uden tvivl vil møde os i det nye år.
Godt nytår.
Grundlagt 1897