Atuagagdliutit - 14.01.1954, Blaðsíða 19

nr. 1
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
19
også i København, hvor skoletandlægevæsenet har
konstateret, at der i fjor kun var halvt så mange
børn, der kommer i skole med helt ubeskadigede
tænder, som umiddelbart efter krigen. Medens den
gang mere end 140 af hver 1.000 børn ikke havde et
eneste hul i tænderne, er der nu kun 70 børn, der
kan møde med rene tandsæt. Værre er det imidlertid
at beskadigelserne hos de børn, der ikke har præ-
mietænder, er steget i tilsvarende grad. En meget
stor del af de 7-årige Københavnere kommer i skole
med mælketænder, hvis tilstand er forfærdende.
Fortænderne rådner væk på 2 år.
Ovértandlæge ved Københavns kommunes ho-
vedtandpleje, C. Krohn, kommenterer denne udvik-
ling ved at sige: „Der er sikkert flere årsager til
denne forandring. Restriktionerne under krigen
skabte en for tænderne sund kost. Der er ingen tvivl
om, at en væsentlig årsag til tændernes dårlige for-
fatning er slikkeriet, som også var begrænset i krigs-
årene.
Vi har demonstreret sukkerets skadelige
indflydelse særlig tydeligt i de tilfælde, hvor
forældre bruger sukker-sut. Det er ikke ualmin-
deligt, al forældre dypper en sut i sukker, og
denne søde mundfuld giver de børnene, nar
de skal falde i søvn. Resultatet er, at sukker
får lov til al øve sin nedbrydende virkning un-
der en hel nats søvn. Når denne „behandling“
har slået på et par år, er børnenes fortænder
simpelthen rådnet væk.
Vi har set flere eksempler på småbørnstand-
kliniken, hvor børn, der har fået sukker-sut af den
grund har mistet alle deres fortænder. Og da sunde
mælketænder er af afgørende betydning for de bli-
vende tænders kvalitet, er det en højst uheldig fore-
teelse.
To ting alle forældre bør gennemføre.
Næsten en trediedel af de børn, der kommer i
skole, har ingen mælketænder. Medfødt disposition,
uhensigtsmæssigt kost og misbrug af sukker er ho-
vedårsagerne til dette tragiske tal. Der er ingen tvivl
om, at hvis forældrene forstod, hvor alvorlig denne
situation er, ville de for deres børns skyld gøre no-
get for at ændre billedet. Vi kan ikke i ethvert til-
fælde garantere for fejlfrie tænder, selv om man
følger de sundhedsforskrifter, en tandlæge kan give,
men der er ingen tvivl om, at den uheldige udvik-
ling, vi er inde i, kunne ændres blot ved nogle enkle
foranstaltninger. Der har været talt om at iværk-
sætte forbud mod slik i skolerne, men jeg tror ikke,
man kommer så langt på denne måde. Dels foregår
der vel ikke så meget slikkeri i skolerne, dels skal
man gøre en indsats for forebyggelse længe før syv-
årsalderen. Det må kunne nytte at tale til forældre-
nes fornuft.
To hovedregler bør indføres i ethvert hjem:
Børnene må ikke få bolsjer, klæbrige kager og den
slags, efter at de har børstet tænder om aftenen.
Del sukker, der gennem en lang nal virker på tæn-
derne, kommer til at gøre uforholdsmæssig megen
skade. Dernæst må børnene ikke få slik og kage,
lige for de skal spise. Det ødelægger deres appetit
og hindrer, at de gennem føden får de stoffer, der
bidrager til lændernes opbygning og bevarelse.
Hvis alle forældre indførte disse to principer,
skulle der nok ske en betydelig forbedring i tænder-
nes tilstand hos børnene. Samtidig ville børnene al-
ligevel kunne få et rimeligt behov for søde sager
opfyldt. Derfor vil jeg naturligvis alligevel anbefale,
at man giver frugt i stedet for bolsjer. Men blot
den delvise afsked med slikkeriet, som jeg har fore-
slået, vil kunne få en meget stor betydning.
er toneangivende
LL Capellap misigissuseKalersisinauvåtit sor-
dlumc nipilerssortarfigssuarmut plnakasitdlartu-
tit. nipilerssut ilaminit alimasingnerpauvdlune
inigssisimassoK kussarnardluinaridgsårtumik rå-
diume tåssane tusåncKarsinauvoK.
kalåtdlit nunane nålaortarnermut radio tåuna
pitsauvdluinartuvoK — ilisimangnigtutdlo pisia-
riumanerpaussarål. niuvertarfingme takuniardlu-
gulo tusarnarniarniaruk, imalunit pisiniarfigssa-
mik katalogimik piniardlutit agdlangniarit uvånga
LL Capella giver Dem fornemmelsen af nt hjemmet er
ligesom flyttet ind i koncertsalen. Selv det fjerneste instru-
ment i orkestret gengives nuancefint med denne radio.
Modellen er ideel for grønlandske modtagerforhold — mær-
het er det mest foretrukne blandt kendere. Se og hør den i
butiken, eller skriv efter katalog fra
RADIO - KØBENHA VN - VALB Y