Atuagagdliutit - 14.01.1954, Blaðsíða 18

18
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 1
mérKat kigutait
mamatornerdlo —
mérKat mamatornerdne avdldngåtit mardluk
kigutinut pingåruteiiarsinaoidssiit
kalåtdlit nunånmåungitsoK mérKat kigutait
mamakujugtortornermit avdlanigdlo tungusingnit-
sortornermit aserorncKartarput. kisitsisit „Meteo-
re“mit issuarsimassavta takuterérsimavåtigut mér-
Kat igdloKarfingmiut asimioKarfingmiutdlo pisiniar-
fingnut ungasigsut kigutait KanoK åssiglngitsigi-
ssut. kisitsisit tamåko silarssuarme nunane avdla-
nisaoK sujumugagssåuput. sordlo Københavnimc
atuarfingnut kigutit-nakorsaussut påsisimavåt
mérKat sorssungnerssup kingunitsiånguatigut
atuartut kigutigitdluinartut agfåinait ukiumåna ki-
gutigigsussut. sorssungnerssup kinguninguatigut
mérKanit 1000-init 140 suvdluningneKångivigsunik
kiguteKarput, manale 70-Inavit. sulile ajorneruvoK
mérKat „imugtutinik kigutigdlit“ kigutilugtut tai-
matutaoK amerdfiartormata, københavnimiuarKå-
me 7-inik ukiugdlit ilarpagssue atualersarput imug-
tutinik ajordluinarKigsartunik kiguteitardlutik.
sujuåt ukiune mardlungne asiussarlut
Københavnip kommuniane kigutilerinermut na-
korsaunerussoK C. Krohn ingerdlauseK tamåna piv-
dlugo oKarpoK: „avdlångornermut tamatumunga
pissutaussut ardlaKarunarput. sorssungnerssup na-
låne kigdlilersuinerup nerissagssat kigutinut pit-
saussut pilersipai, Kularutigssåungilardlo kiguti-
Iungnermut mamakujugtut, sorssungneruvtaoK na-
lane kigdlilingmik kisiåne pissagssaussut, pissutauv-
dluartussut. angajorKat Kitornamingnik siningnia-
lerfigssaisigul sukuligkamik milukågagssissarneri-
sigut — KaKutigortfmgitsukut — sukukut ajoKu-
taunerat erssarigsumik takusinauvarput. tamatu-
mame kingunerissarpå unuait nåvdlugo siningner-
me kigutilugsarneKarneK, ukiunilo mardlungne tai-
ma sukutortitsissarsimagåine mérKat sujuåve asiu-
tineKartarput. taimåitut mérårKanik kigutileriner-
me ardlaligtigut takussarsimavavut. atassugssanik
kigutitårnigssamut kigutit imugtutit perKigsut pi-
ngåKingmata taima sukutortitsissarneK ajuvigpoK.
taterne, der er opnået, synes ikke at stå i rimeligt
forhold til de kæmpemæssige beløb, der er ofret,
og den betydelige utilfredshed, det skabte, at der
ikke var nok til at give til alle. Vakcinen mod polio
har man nu prøvet på (500 personer. Resultaterne
ser ud til at være så gunstige, at man ikke er bange
for til næste år som led i forsøgene at vakeinere et
meget stort antal børn.
periautsit mardluk angajorKat nåmagsissariaKagait
mérKat atualersut pingasorarterutingajait
imugtutinik kiguteKarneK ajorput, tamatumungalo
ajorumernartumut pissutaunerpåuput: iniingusera-
lugo pissuserissaK, kukussumik nerdlersuineK su-
kunigdlo atornerdluineK. ltularutigssåungilaK anga-
jorKåt tamåna avdlångortiniardlugo suliniarumåsa-
galuartut påsigaluaruniko tamatuma ajussusia. so-
runame kigutit nakorsaisa ajoieersussutaisigut ki-
gutigigsivdluinarnigssaK KularutigerKusinåungika-
luarparput, kisiåne KularutigssåungilaK Kavsitigut
silatusårnerussumik iliornikut måna ingerdlausiu-
ssok iluångitsoit avdlångortineKarsinaugaluartoK.
erKartorneKarérsimavoK mamåkujugtortorneK atu-
arfingne inerterkutigilerumvadlugo, tamånale angu-
ssaKautauvatdlåsasoringilara. tamatumunga ilåti-
gut pissutigåra atuarfingne mamåkujugtortorneK
ingassagtorssunginguatsiarmat åmalo kigutit aser-
fatdlagtailiniarneråne arfineK-mardlungnik ukioKa-
lerneK sujornuterujugssuardlugo sulinialertariaKar-
mat. angajorKat isumatusårniarnigssånik onaorKig-
sårnigssåt iluanutausinaussariaKarpoK, najugkanilo
tamane periautsit mardluk atulersineKartariaKar-
put: mérKat unukut kigutimingnik salérérnermikut
sukuarKanik, karamellinik (kukarnåt) kåginik su-
kulingnik åssigissåinigdlunit tunissariaKångitdlat,
sukukujuit unuame kigutinut ajoKutigssarsiuissa-
Kingmata. tauvalo ama mérKat nerivfigssait sujor-
Kutitsiardlugit mamakujugtunik tunissariaKångit-
dlat, nererusugungnaerutigissarmatigik kigutildlo
ineriartordluarnigssanut ajoKutaussarmata.
periautsit tåuko mardluk angajorKånit tamanit
atorneKalerpata mérKat kigutait pitsånguatdlaru-
jugssuångitsortugssåungitdlat, saniatigutdlume
mérKat sukut sivnernagit pissagssatik nerissamikut
avdlatigut pingitsornaviångilait, taimåitumigdlo
paornat åssiglngitsut sukuarKanut taorsiutdlugit tu-
niuneKartarnigssåt kajumigsårutigiumavara, tåssa-
lo mamakujugtunik KimagterineK sujunersutigissa-
ra suniuteKardluarsinåusaoK.
Børn tænder og slikkeri -
To ændringer i børnenes slikkevaner, som kan
betyde meget for tændernes tilstand.
Det er ikke alene i Grønland børnenes tænder
bliver ødelagt af slikkeri og andre søde sager. Vi
har tidligere gengivet nogle tal fra „Meteore“, der
viser hvilken kæmpemæssig forskel der er på tæn-
dernes tilstand hos børn i byerne og på de mindre
pladser, hvor der er langt til butikken. Disse tal
går i det store og hele igen andre steder i verden,