Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.02.1955, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 10.02.1955, Blaðsíða 5
Statsminister Hans Hedtofts død Statsminister Hans Hedtoft er til de ældre pionerer for Socialde- grønlænderne og deres sag. Den- natten til den 29. januar afgået mokratiet, for hvem opgaven var ne interesse opstod ved hans be- ved døden. Statsministeren blev at rejse en klasse til kamp, så SØS °8 ved hans forhandlinger om morgenen fundet død på sit han partiet som en sejrende fæl- med landsrådet dengang, og den hotelværelse i Stockholm, hvor lesnævner for hele landet. uddybedes, da han nedsatte den han deltog i det nordiske råds Statsministeren har følt sig store kommission, hvis betænk- første møde. Dødsårsagen var en stærkt knyttet til Grønland, ikke ninS ei] en rettesnor for landets hjertelammelse, og man mener, mindst eller sin rejse heroppe i nyordning. For kort tid siden at døden er indtrådt kort efter 1948, og han har på mange må- vi holdt møde i folketingets midnat, hvor Hedtoft ankom til der hati stor betydning for ud- Grønlandsudvalg, siger trederik sit værelse på Grand Hotel. viklingen i Grønland siden 1950. Lynge videre, følte jeg påny som Offentligheden fik underret- Det var faktisk Hedtofts rejse grønlændel hans store kæilighed ning om dødsfaldet på det nordi- °8 mødet med landsrådet i Godt- til Grønland, og netop den sidste ske Råds møde af præsidenten, håb i august 1948, der gav stødet dag kaldte han os danske lands- professor Nils Herlitz, der afbrød til nedsættelse al den store Grøn- mænd og udtrykte, at befolknin- forhandlingerne og improviserede lands-kommission. Ved dette mø- gmi stadig matte hjælpes. Med mig en kort mindetale, som efterfulg- de, gennem de udtalelser, der vil mange grønlændere herhjem- tes af eet minuts stilhed. Uden- faldt, både fra ministerens og fra Ine °S deroppe iøle dyb smerte rigsminister H. C. Hansen tog landsrådets side, blev linierne ved hans død. umiddelbart efter til København udstukket for det reformarbejde, Landshøvdingen udtaler føl- for at underrette Hedtofts 3 børn, der nu er i fuld gang. Under mø- gende mindeord: den 26-årige seminarist Bjarne, det sagde Hedtoft bl. a.: Under Budskabet om statsminister den 21-årige Annemarii og den den anden store verdenskrig er Hans Hedtofts død vil gøre et dybt 10-årige Karin, som nu har mistet udviklingen skredet hastigt indtryk i Grønland og vil blive hegge deres forældre i løbet af frem både her og andre steder, modtaget med sorg af hele be- halvanden måned. Det grønlandske folk er i dag folkningen. Hans Hedtofts kær- Statsminister Hedtoft blev knap mere modent end i 1939, og på lighed til alt og alle i Grønland 52 år gammel. Han blev født den andre lignende områder er der i hans forståelse af problemerne og 21. april 1903 i Aarhus, hvor han de sidste 10 år vundet betydelige hans store personlige indsats for blev udlært som litografisk tryk- erfaringer. Denne udvikling og landets udbygning til fremme af her. Allerede som 14-årig be- dette erfaringsmateriale må na- befolkningens interesser vil al- gyndte han at deltage i det poli- turligvis danne grundlag for drig blive glemt. Vi vil ikke kun- liske ungdomsarbejde, som 16- Danmarks fremtidige grønlands- ne mindes Hans Hedtoft smukke- ai’ig blev han formand for Aar- politik. Forholdene i Grønland er re end ved at samles i hans tro hus lærlingeforening og senere i støbeskeen. Store reformer er på og tillid til, at det store værk uæstformand for Lærlingenes gennemført, og udviklingen nød- der arbejdes på i disse år for Landsforbund. I 1920 var han vendiggør andre. Men skal arbej- Grønland vil blive til lykke og medstifter af Danmarks socialde- det med forbedringen af kårene gavn for befolkningen her og til mokratiske Ungdom, hvis for- krones med held, må den grøn- ære ikke alene for Grønland, men mand han var fra 1927 til 29. — I landske befolkning selv hjælpe til, for hele Danmark. 1929 blev han sekretær i Social- °g vi kalder derfor fra dansk si- Æret være Hans Hedtofts min- demokratisk Forbund, i 1935 de på landsrådenes og alle andre de. medlem af folketinget og i 1939 gode kræfters vilje til samarbej- Landsrådsmedlem, pastor Ger- afløste han Stauning som for- de. Hedtoft var ikke selv medlem hard Egede, NarssaK, har udtalt mand for Socialdemokratiet. af den store Grønlandskommis- følgende mindeord om Hans Hed- Som følge af udviklingen efter sion, men har i perioder været toft: den 9. april 1940 trådte Hedtoft medlem af rigsdagens Grønlands- — Meddelelsen om statsmini- i 1941 efter et tysk krav tilbage udvalg og af styrelsesrådet. ster Hans Hedtofts pludselige død som formand for partiet samt fra Det store arbejde som rege- vækker ikke alene sorg blandt en række tillidsposter i De sam- ringsleder, og de mange andre grønlænderne, den føles også som virkende Fagforbund og Arbejder- hverv denne gerning fører med et uerstatteligt tab. Hans Hedtofts bevægelsens hovedorganisationer, sig, har i de sidste år taget stærkt navn har vundet en smuk klang men han bevarede sit medlems- på Hedtofts svage hjerte, og dette blandt grønlænderne, fordi hans skab i folketinget. Efter befriel- blev yderligere understreget ved gerning tydeligt er dikteret af seø blev han arbejds- og social- hans hustrus død i december. ■— kærlighed og tillid til det grøn- minister i ministeriet Buhi, og Som det vil huskes blev statsmi- landske samfund. Den politiske samtidig genindtrådte han i sine nisteren indlagt på hospitalet linie i Grønland var forældet og orskcllige tillidsposter. 1 perio- men efter nytår genoptog han ar- havde givet anledning til bekym- den 1947 til 50 var Hedtoft stats- bejdet. rmg. Men Hans Hedtoft kom til minister, 0g i 1953 dannede han Departementschef Eske Brun Grønland, og under mødet med pany regering. udtaler: — Statsminister Hedtoft landsradet i 1448 fremsatte han ledtoft har i perioder været bevarede en levende interesse for ef hlail lorslag i overensstemmel- medlem af det udenrigspolitiske Grønland og dets befolkning. Han se med landsrådets ønsker. Dette nævn, deraf tre år som formand, har besøgt landet og sat sig grun- lorslag blev senere gennemført endvidere medlem af bestyrelsen digt ind i dets problemer, og hans yed kommissionens arbejde. Den lor fondet for dansk-norsk sam- indsats for løsningen af dem har danske regeringsleders tillidsful- arbejde og dansk-islandsk for- været stor. Statsministeren om- de samarbejde nied landsrådet har »unds-fond. Det nordiske arbejde fattede Grønland og dets indbyg- virket styrkende ikke alene for havde i det hele taget hans sto- gere med stor og levende interes- landsrådet, men lor hele samfun- 10 interesse — således var han se. Personlig har det altid været det, og det grønlandske samfunds medlem af hovedbestyrelsen for mig en stor glæde at samarbejde vilje til at samarbejde med dan- •oreningen Norden 1952 og en af med ham, og hans kendskab til skerne har fået yderligere stimu- dem der arbejdede stærkest for landet har gjort det muligt at op- lans derved. Man vil aldrig glem- at la dannet det nordiske råd, nå store resultater i dette arbejde, me hans udtalelser under mødet, i\oi han var formand for den Frederik Lynge siger ved efter- da Hedtoft sagde: „Skal arbejdet danske gruppe i 1952-53 og præ- retningen om Hedtofts død, at med forbedringer af kårene kro- sident for rådet i 1953. ' den vil vække stor sorg i Grøn- nes med held, må den grønlandske Hedtoft var en politisk og ora- land, hvor alle kendte hans store befolkning selv hjælpe til, og vi torisk begavelse, og i modsætning kærlighed til og interesse for kalder derfor fra dansk side på landsrådenes og alle andre gode kræfters vilje til samarbejde". Hans Hedtoft er skaberen af nyordningen, som medførte bedre kår for det grønlandske samfund. Derfor havde den daværende for- mand for landsrådet, Eske Brun, fuldstændig ret, da han ved mø- dets slutning udtalte: — Der fin- des kun få mennesker, der kan si- ges at være reformatorer af sam- fundsforholdene, Hans Hedtoft er den mand, der indførte den ændrede udvikling i Grønlands hi- storie. Inden dette møde sluttede, sagde Hans Hedtoft: — Det store arbejde er nu gennemført af en række velklædte og dygtige mænd der har samarbejdet ved konfe- rencebordene. For at arbejdet skal blive til gavn, må man nu be- gynde i selve Grønland, og det vil foregå i arbejdstøj. Vi grønlændere vil derfor altid mindes afdøde statsminister Hans Hedtoft med ærbødighed og tak- nemmelighed. Landshøvdingen sendte følgen- de kondolence-telegram til uden- rigsminister H. C. Hansen: Grønlands landsråd og med det hele befolkningen i Grønland har med sorg modtaget budskabet om statsminister Hans Hedtofts død. Hans indsats for Grønland og forståelse af befolkningens be- hov vil aldrig blive glemt. Hans Hedtoft vil blive savnet i Grøn- land. Jeg beder Dem på regerin- gens vegne modtage dette som ud- tryk for den medfølelse, der fyl- der alle her. På landsrådets vegne. Lund- steen. Blandt de udenlandske person- ligheder, der sendte kondolencer, var præsident Eisenhower, som sagde, at efterretningen om Hed- tofts død havde rystet ham dybt og fortsatte: — Det besøg, Hed- toft fornylig aflagde i USA, bidrog til at befæste et venskab, som jeg stedse vil mindes med glæde. Det amerikanske folk nærer oprigtig medfølelse med Danmark i anled- ning af, at det har mistet en frem- ragende leder. Feltmarskal Montgomery send- te forsvarsminister Rasmus Han- sen et brev, hvori han udtrykker sin deltagelse, og den øverstbefa- lende for de allierede styrker i Europa, general Gruenther, sagde i et telegram: Det er kun en uge siden, jeg var sammen med stats- minister Hedtoft i København, og endnu en gang oplevede jeg den venlighed, der kom fra hans var- me hjerte. Jeg forlod ham i den bevidsthed, at han i sandhed hav- de helliget sig frihedens sag. Ikke blot det danske folk, men hele den lrie verden vil sørge ved hans død. Blandt de mange telegram- mer, der kom fra udlandet, var der også en kondolence fra Det øverste Sovjets præsidium. Den svenske konge Gustav Adolf af- lagde kondolence-besøg i den dan- ske ambassade i Stockholm. Hans Hedtoft blev begravet i søndags efter en højtidelighed i Rådhushallen. Blandt talerne var H. C. Hansen og Ejler Jensen fra dc samvirkende Fagforbund, 1600 mennesker var indbudt, og der var deltagelse fra hele ver- den. 5

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.