Atuagagdliutit - 10.02.1955, Blaðsíða 15

„T-3“-mik aluagkian niilåK
Nordpolip erKåne KeitertaK si-
kussoic T-3 —■ silarssuarme inugdlit
avangnardlersarisimassaraluat —
atuagkiamut atsiuneKarsimavoK.
atuagkiortua ateKarpoK Kåre Rodahl
sikorssuaic 19. marts 1952 inerneKar-
mat liaussoK, avdlainik atuagkiaKa-
rérsimavoK ateKartumik „North“
(avangnå), månalo tåssa atuagkior-
KigsimavoK „T-3“-mik taissaminik.
atuagkiane tåuna Norgeme atuagaer-
niarfingme „Norsk Gyldendal“ime
sarKumersisimavå sikorssup inoricå-
visa pingasussut misigissait oKalug-
palaralugit.
sikorssuau tåuna måna sinerissa-
mut Kanigdlissornermit silasiorni-
kut pingarutaerupoK, inerneKarid.-
saordte avangnamut kangimut tigsu-
karKilerune. rusit akerdlianik sikor-
ssuait avdla 86 gradinik avangnar-
pasissusilik inulersimavåt, „Informa-
tion“imilo agdlagaK maligdlugo
ukiup åipå Keriva inoKarérsimavoK
tingmissartunut nunigtarfilerneKar-
nerminit.
„Information“ip atuagkiaic oKau-
seKarfigalugo sariuimiussigame
OKaufigå avdlamik navssågssa-
KångitsoK sikorssuarne sulineit piv-
dlugo taima oKalugpalårdluartigissu-
mik, issigtutdlo avangnardlit pivdlu-
git atuagkiat akornåne pingårdlui-
nartungoruinårtoK.....
Ny bog om „T-3".
Isøen T-3 nær Nordpolen — i en
periode det nordligste beboede sted
i verden — har givet navnet til en
bog. Forfatteren hedder Kåre Ro-
dahl, der var med, da øen blev taget
i besiddelse den 19. marts 1952. Han
har tidligere skrevet bogen „North“
og har nu udgivet „T-3“ hos Norsk
Gyldendal, der skildrer de tre før-
ste beboeres oplevelser.
Øen er nu drevet så nær kysten,
at meteorologiske observationer er
værdiløse, men den vil atter blive
bemandet, når den „vender" og går
nordøstover. Russerne bar til gen-
gæld en beboet isø drivende nær 86
graders nordlig bredde. Den har,
skriver „Information", været be-
mandet i over et halvt år, efter at
en ekspedition havde anlagt lan-
dingsbaner på den.
„Information" skriver i sin an-
meldelse af bogen, at „bedre skil-
dring af „operation istap" findes
ikke. I literaturen om polarforskning
vil den blive en klassiker . . .
sermerssup iluane igdlonarfik
Amerikame igdlersornigssamut
ministerieiiarfiup danskit nalagker-
suissue isumaicatigalugit Kalåtdlit-
nunåne suliarssuit tupingnarnerssai-
sa ilåt Kulaersimavå, „Berlingske Ti-
dende" agdlagpoic. tåssane pineitår-
poK silarssup agfåta kitdliup igdler-
sorfigssaicarfia avangnardlerpåic Ka-
låtdlit-nunåta avangnårpiarssuane
„sumc ardlånrtOK" tingmissartutdlo
atordlugit atortugssalersugaussoK.
uvdlut-una ilåne pilerssårut tuping-
navigsoK sariiumiuneKarsimassoK:
sermerssuarme igdloKarfiliornigssaK
suvdluligssuarnik sanaussumik ar-
Kartartuliortarnertut itumik. suv-
dluligssuit tamåko aviuisiniutdlutig-
dlo igdlusåput, nigdlorneic ajortutut
(termoflaskitut) oivorsautigdlit arrit.
sunguamigdlo sermerssuarme uning-
neK ajortume sermerssup iluanut
kiviartuårtugssamik. suvdluligtigut
sermerssuarmit igdloKarfik sermip
iluanitoK åmut iserfigineKarsinåu-
saoK arivartartune aricartartup ilua-
nut isertarfigtut pissuseitartumik.
tauva igdloKarfik suvdlulingnit sa-
nåK iserfigissariaicarpoK. suvdlulig-
ssuit inungnut inigssiaicarput, neri-
ssarfeivarput, sungivfingme anger-
dlarsimavfigssaKardlutik, iggaveitar-
dlutik, nåparsimaveKardlutik il. il.,
suvdluligssuit initaisa ilånipoK kiag-
sauteiiarfia oliemik kissarssutit ator.
dlugit igdloKarfingmik kiagsaussoK
22-nik kiagtuartugssångordlugo, må-
ssale silatåne imaKa 32-t anguvdlugit
issigtoiv. hakorsaKarpoit, nakorsau-
taerniarfcKardlune pilagtaissarfeiiar.
dlunilo, filmertarfeKardlune, timer-
ssortarfeKardlune inimik nerriving-
mc arssårarfiusinaussumik, radio-
Kardlune oKalugtartoKardlunilo. tek-
nikerit såkututdlo ikiortigigdlutik
suvdluligssuarnit igdloKarfiliaK Kåu-
matine Kulingiluane inersimavåt!
Læge, film og bordtennis under
indlandsisen!
Det amerikanske forsvarsministe-
rium har efter aftale med de danske
myndigheder løftet sløret for et af
de mest fantastiske projekter, der er
gennemført i Grønland, skriver
„Berlingske Tidende".
Det er historien om den vestlige
verdens nordligste forsvarsstation,
som er beliggende „et eller andet
sted" i det allernordligste ad Grøn-
land og får sine forsyninger af luft-
vejen. En dag forelå et fantastisk
projekt: Man ville på indlandsisen
opføre et underjordisk bysamfund,
en rør-by, som hvis man tænker
sig en kæde af u-både lagt sammen
som dele af gader og bygningskom-
plekser, isoleret efter termoflaske-
systemet og beregnet til at synke
langsomt ned i den evigt arbejdende
indlandsis. Adgangen til rørbyen
sker gennem lodrette rør, der er
konstrueret efter undervandsbåds-
tårnenes principper. Man stiger fra
oven ned under indlandsisen, og der
kommer man ind i en rør-by med
belægningsstuer, messe, fritidshjem,
køkkener, hospital og så videre. I et
af rummene i rørbyen ligger fy-
ringsanlægget, som skaffer konstant
22 graders varme i den underjordi-
ske by ved hjælp af oliefyringsan-
læggene. Udenfor er temperaturen
måske 32 kuldegrader. — Der er
læge, apotek og operationsstue, der
er filmlokale, sportslokale med bord-
tennis, radioer og pladespiller. Tek-
nikerne og soldaterne i samarbejde
opførte rørbyen på 9 måneder!
Canada:
Canadap issigtuane najugalingnut
tungassut ukiune kingugdlerpåne so-
KutigincKaleralugtuinarput.
1954-ip autdlartinerata migssåne
ministerie Canadap issigtuanut, tai-
malo eskimunutaoK, atortoK inatsi-
sikut avdlångortineicarpoK avdla-
migdlo atertårdlune, taiguteKalerdlu-
ne „Department of Northern Affairs
and National Resources" (nunap
ilainut avangnardlernut tiingassuti-
gut inuiagtutdlo ikiuteKartitsinigssa-
mut ministerieKarfik). statsministere
sarKumiussigame oKauseKarpoK su-
junersutip tunuleitutå tåssaussoic
nunap ilainut avangnardlernut ag-
dliai'toKissumik soKutigingningneK,
åmalo ugperigamiko Canadap avang-
na inerikiartornigssamut iseriåi-
nångortoic. ministeriexcarfigtåme mi-
nistere Jean Lesage „Deputy Mini-
ster“imik (departementschef: mini-
stereKarfingme pissortaic) mr. R. G.
Robertsonimik 37-narnik ukiuling-
mik ikiorteicarpoK. nunap ilaisa
issigtumitut sujulerssugaunerat mini-
sterieiiarfiup „ingmikortui“nit mar-
dlungnit ingerdlåneicarpoK. ingmi-
kortut tåuko taineicartarput „Arctic
Division" ama „Territorial Division"
sujudlerme pissortauvoii mr. B. G.
Sivertz eskimunut tungassunik sulia-
KarnerussoK isumagissaunerisa,
Kåumarsarniagaunerisa aningaussar-
siornerisalo tungaisigut. Canadap
issigtuisa angnerssait taineKartarput
„nunap ingmikortuinik avangnar-
dlernik kitdlernik".
„Territorial Division“ip sujuler-
ssuinikut sangminerusså tåssa „Mac
Kenzie Distrikt", tåssa MacKenziep
kugssuata Canadap kitårpiånltup er-
Kå Canadap avangnåta nunainit su-
juarsimanerpaussoK.
ministeriep ikiortåtut sulissugssa-
mik udvalgiliorsimåput taineKartu-
mik „The Advisory Committee on
Northern Development" (komité Ca-
nadap avangnåne inerikiartortitsi-
niarnerup tungatigut sujunersuissar-
toK). udvalgip ilaussortarai peiiati-
gingnit ministerieKarfingnitdlo i-
ngerdlatitsincrmik soKutigingnigtu-
nit inerikiartortitsinermutdlo suju-
mukartitsisinaussunit ilaussortautitat.
*
eskimut iluanåriartornigssåt piv-
dlugo Canadame nålagkersuissut so-
ku tigingningnerånut erssiutaussut
ilagåt atorfigdlit nutåt ardlagdlit pi-
lersitausimanginata eskimut akornå-
ne najugaKartugssat inutigssarsiorne.
råne sujulerssuissutut ikiortaussutut-
dlo sulivfigalugit. taima atorfinigti-
tat måna arfinillnaugatdlarput Akla-
vikimit Baffin Islandimut siåmarsi-
massut.
tamatumunga atassumik minister
Lesage ima oKauseiiarpoic:
»Canada måna pigssamik sulinia-
lerpoic nunane avangnardlit ineri-
kiartortiniardlugit. påsisimavå eski-
mut ingmikut Runik ajornartorsiu-
tigssaKalersimangmata, inusausito-
icåt avdlångulersimavdlune inungnik
kujatimingnérsunik atåssuteKartaler-
nermikut, piniarnermingne nutånik
periauseKalernermikut avdlanigdlo
nutånik sulivfigisinaussaicaleriar-
tornermikut".
atorfigdlit pilersitat (taineicartut
„Northern Service Officers") eski-
mut sujunigssånut atassumik akissug-
ssåussusiat mikissungilaic.
„inutigssarsiornerme sujulerssui.
ssut" suliagssarisavåt eskimut ilisa-
rivdlualerniåsavdlugit, ikiutisiaming-
Fra oceantankanlæget i Færingehavn forsyner
Det grønlandske olieaktieselskab kolonierne og
fiskerflåden i de grønlandske farvande
med olieprodukter.
Kalåtdlit-nunane 6liamik pigingneKati-
git Kangerdluarssorutsime oliausiving-
mit niuvertOKarfit Kalåtdlit-nunåtalo
imaine aulisartut olianik pilersugarait.
Det grønlandske olieaktieselskab
Kalåtdlit-nunane oliamik pigingneKatigit